Hver ottende fuldtidsansatte i Danmark har ikke et dansk pas, og behovet for udenlandsk arbejdskraft ser ikke ud til at falde de kommende å
Tværtimod.
Det betyder, at kommunikationsfolk skal vænne sig til at navigere i en hverdag, hvor medarbejdere kommer fra forskellige kulturer og taler forskellige sprog.
Her er det næppe nok at oversætte den interne kommunikation til engelsk. For selv om sproget er en barriere i sig selv, så er for eksempel ledelsesstil, måden at give feedback på og kvajekagen mindst lige så vigtige kulturelle forhold, som k-folk bør have et øje for.
Det mener ph.d. i kultur og sprog og indehaver af ConnectingCultures, Signe Ørom, der forsker, rådgiver og underviser i kulturel intelligens (CQ).
“Udfordringerne varierer meget afhængigt af arbejdspladsen. Men især i multikulturelle teams, kan der opstå udfordringer på grund af forskellige opfattelser af ledelse, beslutningstagning og kommunikationsstil,” siger hun, som er aktuel med bogen ‘Forstod du, hvad de sagde? Kulturel intelligens og diversitet i globale samarbejder’.
Grænseoverskridende danskere
Kommunikationsfolk bør derfor være bevidste om kulturelle forskelle og arbejde aktivt med at tilpasse deres kommunikationsstrategier for at inkludere alle medarbejdere, mener Signe Ørom.
Det indebærer en forståelse af forskellige feedback-kulturer, beslutningsprocesser, og ledelsesstile, samt evnen til at kommunikere klart og inkluderende, både mundtligt og skriftligt.
Signe Ørom forklarer, at sprog spiller en stor rolle, fordi et manglende fælles sprog kan skabe misforståelser og ineffektiv kommunikation. Og endelig kan medarbejdere, der arbejder virtuelt fra forskellige lokationer, have svært ved at bygge tillid og samarbejde effektivt.
“Kulturel intelligens er evnen til at interagere og kommunikere effektivt og inkluderende på tværs af kulturelle forskelle og personlige præferencer,” siger hun.
Igennem flere år har forskellige rapporter om expats på de danske arbejdspladser vist det samme. Danmark og danske virksomheder scorer højt på områder som work- life balance, men samtidig scorer Danmark lavt på ‘friendliness’.
“Udover sproget er det vigtigt at være opmærksom på forskelle i kommunikationsstilen. Danskere er ofte direkte og uformelle, hvilket kan virke grænseoverskridende for nogle kulturer,” siger Signe Ørom og fortsætter:
”Men selv om corperate-sproget er engelsk, og danskerne er nogle af de bedste i verden til engelsk som andetsprog, så sker der rigtig, rigtig meget på dansk på en arbejdsplads.”
Signe Ørom nævner alle de uformelle snakke i løbet af en dag:
”Der kan gå sekunder fra, vi er færdige med det møde, og vi vender os om og kigger på vores sidemand. Hvis vedkommende er dansk, så hopper vi over på dansk. Og der foregår virkelig meget både vidensdeling og beslutningstagning uformelt på de danske arbejdspladser – for eksempel ved kaffemaskinen eller til og fra et møde,” siger hun.
Fire centrale aspekter af kulturel intelligens
Kommunikationsafdelinger kommer næppe i mål ved blot at begynde at kommunikere på engelsk, hvis kulturen skal kunne rumme mennesker fra andre kulturer end den danske. Signe Ørom arbejder med denne model, der også kan bruges i det kommunikative arbejde, når der arbejdes kulturel intelligens (CQ):
Men hvornår skal man ændre en kultur?
“Det spørgsmål får jeg tit. Men der er ikke noget konkret svar på det, andet end at vi arbejder med at identificere utilsigtede favoriseringer og sikre, at alle får lige muligheder for at bidrage og udvikle sig. Det handler meget om at skabe bevidsthed om de kulturelle – men også alle mulige andre – forskelle,” siger Signe Ørom. ●
