Årets historiske forskningsresultat fundet

Den Danske Historiske Forening har udvalgt tobindsværket “Grov konfækt – Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73” skrevet af Henrik Horstbøll, Ulrik Langen og Frederik Stjernfelt til Årets Historiske Forskningsresultat 2021.

Prisen blev indstiftet i 2017 og uddeles altså for fjerde gang for at anerkende videnskabelig kvalitet og anspore til fremragende faghistorisk forskning.
Henrik Horstbøll er i dag tilknyttet Lunds Universitet som professor emeritus, han har været ansat ved Det Kongelige Bibliotek som forskningsbibliotekar og blev dr.phil. i historie ved Aarhus Universitet i 1999.

Ulrik Langen har siden 2012 har været professor i 1700-tallets historie ved Københavns Universitet, og Frederik Stjernfelt er professor i videnskabsteori, idéhistorie og semiotik ved Aalborg Universitet.

Vinderen findes på baggrund af indstillinger fra de historiske fagmiljøer og fagbogsforlag. Genremæssigt omfattede de denne gang fortrinsvis monografier og afhandlinger. Dansk historie dominerer igen i år, ja, faktisk omhandler alle på nær et af de indstillede værker Danmark, eller Danmark i verden, fra bronzealderen til det 20. århundrede.

I motiveringen for at give årets pris til “Grov konfækt” står der blandt andet:

“I et felt af overordentlig stærke kandidater var udvalget ikke i tvivl om, at prisen denne gang skulle gå til en udgivelse, der på alle måder kan betegnes som et storværk. Ikke alene hvad angår omfang, udstyr og skrivestil, men også – og i denne sammenhæng i særdeleshed – rent indholdsmæssigt. Der er nemlig tale om en af de vigtigste udgivelser om 1700-tallets historie i mange år, og værket vil blive stående som et uomgængeligt referenceværk om de tre formative år i ytringsfrihedens danmarkshistorie, 1770-1773, hvor censuren blev ophævet, og den totale ytringsfrihed rådede og gav anledning til en eksplosion af trykte skrifter, især i København. Det er en fortælling, som ikke bare er interessant i sin egen ret, men som samtidig trækker tråde helt frem til i dag, hvor fænomenet finder sin parallel i nutidens sociale medier, og hvor nogle af de samme reaktionsmønstre genlyder i nutiden mediedebatter”.