Dansk Magisterforening

Mere end 500 kønsforskere boykotter tidsskrift – er blevet for kommercielt og anti-woke

Mie Plotnikof, lektor ved DPU – Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, er en af initiativtagerne til boykotten. © Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Af Claus Baggersgaard
Del artikel:

En strid om ansættelsen af tre nye chefredaktører for tidsskriftet Gender, Work & Organization har fået de toneangivende forskere inden for feltet til at forlade tidsskriftet i protest. Forlaget afviser kritikken af ansættelsesprocessen.

Mindst 545 forskere, der er tilknyttet tidsskriftet Gender, Work & Organization som redaktører, bedømmere, bidragydere og læsere, har trukket sig i protest mod ansættelsen af tre nye redaktører og en generel kommerciel mainstreaming af tidsskriftet.

Gender, Work & Organization har de sidste 30 år været blandt de toneangivende tidsskrifter inden for den feministiske kønsforskning i ledelse og organisation med en stor troværdighed, et godt renomme og en høj ranking, men nu har forlaget fjernet alt, hvad der før stod om kritisk køns-, race- og queerteori, fra beskrivelsen af tidsskriftets formål og rækkevidde. Forlaget kalder det en teknisk fejl, men teksten er fortsat ikke kommet tilbage.

Den 7. marts indsendte i første omgang 345 forskere deres opsigelse til forlaget Wiley, hvilket betyder, at de ikke længere vil indsende deres forskningsartikler til tidsskriftet eller fagfællebedømme andres artikler.

Siden har mindst 200 forskere tilsluttet sig protesten.

En af initiativtagerne er Mie Plotnikof, lektor ved DPU – Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.

Man skal huske på, at vi forskere gør arbejdet gratis. Vi har brugt mange timer på at opbygge tidsskriftet, nogle har viet 30 år af deres karriere til det. Det har været vores akademiske hjem, og derfor har vi også kun trukket os som absolut sidste udvej

Mie Plotnikof, lektor ved DPU – Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet

Hun forklarer, at det på den ene side er en klassisk konflikt mellem et kommercielt forlag, der ejer, publicerer og tjener penge på forskernes produktion, og så de mange forskere, der uden at få betaling for det skaber indholdet.

De seneste fem år har de oplevet, at de kommercielle interesser er kommet til at fylde mere og mere, hvilket har ført til øget pres på resurser, maksimering af antallet af udgivelser og forsøg på mainstreaming.

Redaktører hentet fra andre forskningsfelter

Ifølge Mie Plotnikof udløste det konflikten, at forlaget ansatte tre nye chefredaktører uden at inddrage redaktionen eller lytte til forskerne.

Der har hidtil eksisteret et armslængdeprincip, som nu er udfordret, fordi forlaget har truffet beslutning om den akademiske ledelse hen over hovedet på forskerne.

“De har hyret tre nye chefredaktører fra mere mainstream business-forskningsfelter som marketing og entreprenørskab. De to af dem har ikke tidligere været tilknyttet tidsskriftet hverken som redaktører, bedømmere eller bidragydere, og den sidste har været i berøring med tidsskriftet, men ikke som en central aktør. Den videnskabelige ledelse består nu af forskere fra et andet område end vores eget, til trods for at meget kvalificerede forskere fra redaktionsgruppen var blandt ansøgerfeltet,” siger Mie Plotnikof og fortsætter:

“Man skal huske på, at vi forskere gør arbejdet gratis. Vi har brugt mange timer på at opbygge tidsskriftet, nogle har viet 30 år af deres karriere til det. Det har været vores akademiske hjem, og derfor har vi også kun trukket os som absolut sidste udvej.”

Hun fortæller, at der har manglet transparens i forhold til at få indblik i ansættelsesprocessen og indflydelse på udvælgelse af kandidater.

Det er et tegn, vi læser som et forsøg på at mainstreame tidsskriftet og marginalisere den mere kritiske del, der også dækker critical race theory og queerstudier

Mie Plotnikof, lektor ved DPU – Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet

Forskerfællesskabet havde gjort en stor indsats for at finde kvalificerede ansøgere, og det resulterede i, at der kom gode ansøgninger i sommeren sidste år, men ved juletid fik de pludselig at vide fra forlagets kommercielle ledelse, at nu var de nye chefredaktører blevet ansat.

“At man fravælger de interne ansøgere, som er yderst kvalificerede, ser vi som et tegn på, at man fra forlagets side ønsker at præge retningen og ledelsen af tidsskriftet. Når disse nyansatte så også er fra mere mainstream forskningsfelter, er det et tegn, vi læser som et forsøg på at mainstreame tidsskriftet og marginalisere den mere kritiske del, der også dækker critical race theory og queerstudier. Et område, som ellers har været en vital del af tidsskriftets løbende udvikling af sin identitet og sit brand som førende på området,” siger hun.

Overvejer muligheder

Mie Plotnikof siger, at de i første omgang prøvede at gå i dialog med Wiley, der ikke virkede interesseret i at finde en løsning.

De fik hurtigt slettet deres adgang til computersystemet hos forlaget, og de fik ikke mulighed for at lave en overdragelse af de artikler og temanumre, som allerede var i gang med at blive bedømt.

Til gengæld var forlaget langsom til at slette nogle af de mest prominente navne på forskere på hjemmesiden.

“Mere end 500 har dog i praksis vendt tidsskriftet ryggen, heriblandt alle de centrale navne inden for vores forskningsfelt, så de kan umuligt lave det samme tidsskrift. De er begyndt at sende mails ud om, hvor hurtigt og nemt det er at publicere hos dem, så det tyder på, at de vil sænke kvalitetskravene,” siger hun.

Ifølge Mie Plotnikof overvejer de oprørske forskere i øjeblikket deres næste skridt.

En af mulighederne er at danne deres egen forening og udgive deres eget tidsskrift, men de vil i så fald skulle stå på egne ben uden adgang til hjælp til grafisk design, opbygning af hjemmeside, serverplads og så videre. Til gengæld slipper de for alle de indbyggede problemer, der er forbundet med at samarbejde med et kommercielt forlag.

De kan også prøve at forhandle med et andet forlag og måske få en aftale med bedre vilkår.

“Et helt konkret problem her og nu er, hvor vi skal publicere. Det er et særligt alvorligt problem for yngre forskere, så vi har sagt til dem, at de ikke skal trække artikler tilbage, som de allerede har indsendt til bedømmelse, men det har en del gjort alligevel i ren protest,” siger Mie Plotnikof.

Svar fra Wiley

Forskerforum har tilbudt Wiley at svare på kritikken fra forskerne, men forlagets presseafdeling henviser til et skriftligt svar sendt til mediet Omnibus på Aarhus Universitet. Derudover har de ikke yderligere kommentarer til sagen.

Wileys vicepræsident for publishing development, Allyn Molina, skriver:

“Tidsskriftet har været ejet og administreret af Wiley i mange år, og vores mål er at levere viden, som repræsenterer interesserne og fremmer behovene i det fællesskab, som det betjener. Det betyder for eksempel, at vi reagerer på nye og forskelligartede forskningsområder, som afspejler det stigende udvalg af indlæg til tidsskriftet. Vi har ikke implementeret nogen ændringer i vores formål, omfang, kvalitet eller antallet af artikler publiceret i tidsskriftet. Vi er skuffede over, at afgående medlemmer af redaktionen har sagt op i stedet for at samarbejde med os for at sikre fortsat succes for dette afgørende vigtige tidsskrift. Vi er dog fortsat sikre på tidsskriftets fremtid og visionen for den nye redaktion, som vil bygge videre på tidsskriftets stærke fundament.”

Om processen i forbindelse med ansættelsen af nye chefredaktører skriver hun:

“Tidsskriftets nye redaktører blev valgt efter en grundig og inkluderende proces med en åben opfordring til ansøgninger og flere runder med samtaler, som involverede en afgående redaktør, repræsentanter fra redaktionen og et tilknyttet redaktørhold. Baseret på den samlede feedback fra processen valgte vi det hold af redaktører, som var bedst rustet til at lede tidsskriftet fremad. Når vi ansætter nye redaktører til Wiley-ejede og Wiley-administrerede tidsskrifter, gennemgår vi omhyggeligt ansøgernes akademiske meritter og inkluderer nuværende medlemmer af redaktionen i processen. I dette tilfælde søgte vi kandidater fra det tidligere redaktionelle hold og uden for det hold. Vi overvejede kraftigt flere kandidater fra redaktionsholdet, og vi var skuffede, da de fratrådte. Ved at overveje en bred vifte af ansøgere sigter vi mod at undgå at skabe et ensidigt hold og undgå at begrænse mulighederne for et bredere udvalg af forskere. Vi har ikke haft til hensigt at mainstreame tidsskriftet, og vi har – som tidligere nævnt – ikke ændret vores mål eller omfang.”

}