Dansk Magisterforening

Vis dit ph.d.-projekt: Når poesi og videnskab mødes

Siden februar i år har Cille Hvass Holm skrevet sin ph.d. på Aarhus Universitet på den såkaldte 4+4-ordning. Det vil sige, at hun samtidig skriver det sidste år af sin kandidat, og at ph.d.en tager fire år. © Foto: Sofia Tøfting

Sofia Tøfting
Del artikel:

Inden for et felt, hvor poesi og videnskab sjældent rører ved hinanden, vil ph.d.-studerende i filosofi Cille Hvass Holm genoplive tyske tanker fra romantikken om det, hun kalder poetisk videnskab’.

Hvis et træ falder i skoven, og der er ikke er noget menneske til at høre det, siger det så stadig en lyd? 

Når man stiller ph.d.-studerende Cille Hvass Holm det klassiske filosofiske spørgsmål, er hun ikke i tvivl.  

”Ja. Selvfølgelig.” 

Svaret på det spørgsmål opsummerer på en måde hendes ph.d.-projekt. Det handler nemlig om, at naturen lever og taler, uanset om der et menneske, der lytter eller iagttager den. En filosofisk tanke fra romantikken, der ifølge Cille Hvass Holm er i opblomstring, fordi den er relevant i den nutidige samtale om klima og økologi. 

Cille Hvass Holms ph.d.-projekt handler om et begreb, hun kalder ’poetisk videnskab’: en videnskabsfilosofi om, at videnskab og natur er poesi. Hun parafraserer et citat af den tyske forfatter og filosof Schlegel: 

”Udgangspunktet er, at alt kunst skal blive til videnskab, og al videnskab til kunst,” siger Cille Hvass Holm. 

Cille Hvass Holm forklarer, at der er en strukturlighed mellem mennesket og naturen, idet begge består af fysiske og kemiske processer.  

”Ligesom naturen har fotosyntesen, har mennesket også kemiske processer i kroppen. Fordi mennesket er i naturen - eller verden - så forstår vi den ikke udefra, men indefra. Vi bør forstå os selv i sammenhæng med den, ikke adskilt fra den. Når vi som mennesker betragter naturen, betragter vi i lige så høj grad os selv.” 

Cille Hvass Holm ved, at det for nogle kan lyde en smule vagt. Hun håber også, at hun i løbet af ph.d.-skrivningen lærer endnu mere om, hvordan hun bedst kan forklare projektet til andre

Natur er poesi 

Cille Hvass Holm er filosof. Hendes ph.d.-projekt handler om den tidlige, tyske romantiske filosofi. Hvordan den så på verden og nærmere bestemt naturen. 

Grundlæggende handler det om, at naturen i sig selv indeholder en poesi. Hvad natur er, er den ph.d.-studerende ikke kommet helt nær. Hun vil faktisk helst ikke indsnævre det helt endnu. 

”Naturen har sin egen gang med sit eget kaos. Mennesket er også en del af naturen og er derfor ikke komplet fremmed over for den, fordi vi er naturprodukter i os selv. Vi er ikke et udenforstående blik. Vi er der allerede,” siger hun. 

Uagtet den endelige definition på naturbegrebet, så beskæftiger Cille Hvass Holm sig med den filosofiske tanke om, at naturen indeholder poesi. Selv en lille del af naturen såsom et græsstrå. 

”Et græsstrå indeholder poesi. En poesi, jeg tillægger den, men som den stadig ville indeholde, selv hvis jeg ikke betragtede den,” siger Cille Hvass Holm.

For nogle virker filosofi måske intimiderende, fordi det vil pille alt fra hinanden. Det kan være uoverskueligt. Den komplekse filosofi vil gerne komme alle andre til gode, men samtidigt skal den også have lov at være kompleks

Cille Hvass Holm, ph.d-studerende

En af tankegangene, hun fokuserer på, er at udfordre den gængse opfattelse af naturen som dødt materie og en simpel række af årsagssammenhænge uden sin egen vilje. ”Det betyder, at processer i for eksempel planter sker simultant. Samtidigt med, at et blad i planten bliver udviklet, springer en blomst ud et andet sted. Vi kan ikke adskille de øjeblikke fra hinanden,” siger hun. 

Genoplivning af den gamle romantik 

Specielt én bestemt person lægger grundstenen for Cille Hvass Holms ph.d.-projekt: tyskeren Friedrich von Hardenberg, bedre kendt under sit pseudonym Novalis.  

Han var digter og filosof – og så var han også videnskabsmand. Især hans encyklopædi over videnskaben er Cille Hvass Holm interesseret i.

Det, som den tyske romantiker kaldte ”Wissenschaft der Wissenschaften”: Videnskab om videnskaben. 

Novalis er relevant i en særlig periode i den tyske romantik fra 1794 til 1801, hvor de forskellige naturvidenskaber blev specificerede og bevægede sig længere og længere fra hinanden. Her havde han fokus på en subjektiv filosofi om naturen. 

”Men hvor andre filosofiske positioner ville se naturen som et objekt for mennesket – som er subjektet – så ville de her romantikere sige, at naturen i sig selv er et subjekt, fordi den også har en form for bevidsthed, som den henvender sig til os med. Det er et lige forhold, som alligevel ikke er komplet identisk,” fortæller Cille Hvass Holm. 

Fordi Novalis var så central for den poetiske videnskabsopfattelse, markerer hans død i 1801 også slutningen på perioden, som Cille Hvass Holm beskæftiger sig med i sit studie. 

En mosaik af baggrundsviden 

Med en bachelor i engelsk med tilvalg i idéhistorie og en igangværende kandidat i filosofi sideløbende med ph.d.en, har Cille Hvass Holm en bred faglig baggrund. Det passer på finurlig vis til hendes ph.d.-projekt, som på samme vis søger at forene forskellige grene af videnskaben i ét.  

Cille Hvass Holm kalder sit ph.d.-projekt for en rekonstruktion, fordi tankerne i sig selv ikke er nye – de er faktisk langt over 200 år gamle - men de skal i hendes projekt samles og systematiseres. For eksempel bruger Cille Hvass Holm sin baggrund i sprog og litteratur til at analysere tekster fra forfatteren Goethe, som hun argumenterer for, Novalis var kraftigt inspireret af. 

Blå bog: Hvem, hvad, hvor

Hvem: Cille Hvass Holm. 

Hvad: Et forsøg på en rekonstruktion af en videnskabsfilosofi, jeg kalder poetisk videnskab, der har til hensigt at samtænke kunst og videnskab. Antagelsen er, at denne videnskab beror på en grundlæggende æstetisk epistemologi – en teori om, hvordan og hvad vi ved, der er medieret gennem æstetisk erfaring – som privilegerer poesien som en særlig erkendelsesmodus grundet dens refleksive natur. 

Hvor: Afdeling for Filosofi og Idéhistorie, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. 

Hvorfor: Projektet forsøger at stille grundlæggende spørgsmål om, hvordan vi tilgår, undersøger og forstår den verden, vi er i. Først og fremmest skal projektet ses i lyset af den umiddelbare tilbøjelighed til at tænke kunst og videnskab som separate discipliner. Uanset hvor langt de er fra hinanden, beskæftiger begge discipliner i et eller andet omfang sig med meningsskabelse og undersøger verden omkring os. Fælles for dem begge er, at de kan afgrænse og udfordre vores forestillinger om, hvad og hvordan vi ved, og dermed påvirke den måde, vi opfatter og giver mening til verden i almindelighed. Ved at udforske alternative vidensystemer, som den poetiske af slagsen, kan man på en produktiv måde udfordre stadigt mere rigide skel i måder at vide på.  

Det er både fjernt og vigtigt 

Cille Hvass Holm ved, at folk, som ikke studerer filosofi måske vil synes, at hendes ph.d.-projekt er en smule fjernt fra dem.

 ”For nogle virker filosofi måske intimiderende, fordi det vil pille alt fra hinanden. Det kan være uoverskueligt. Den komplekse filosofi vil gerne komme alle andre til gode, men samtidigt skal den også have lov at være kompleks,” siger hun. 

Spørger du en humanist, hvad et menneske består af, ville de karikeret set ifølge Cille Hvass Holm sige, at mennesket er et socialt væsen, som består af håb, drømme, tanker og kunstneriske evner. Spørger du derimod en naturvidenskabsperson, hvad et menneske består af, fortæller Cille Hvass Holm, at de karikeret ville sige ord som blod, muskler, nerver og kognitive processer. 

Alle disse ting og flere er til stede i mennesket samtidigt. Pointen i Cille Hvass Holms forskning er, at man kan opdage krydsfeltet mellem umiddelbart forskellige verdens- og virkelighedsopfattelser gennem poesi. 

”I naturen kan poesien mødes med det videnskabelige sprog, uden at noget har forrang frem for noget andet. Poesien er den medierende stemme, hvor tanker, følelser og fantasi kan tale sammen med de naturlige aspekter af mennesket som for eksempel blod og de kognitive evner.”  

Gentænkning af menneskets position 

Projektet har to formål for hende. På den ene side vil hun gerne bidrage med viden til fagmiljøet. Lige så meget ønsker hun at være med til at åbne samtaler om menneskets position i forhold til naturen. 

Hun vil gerne bidrage til, at folk tænker anderledes om verden. Hun sætter selv metaforiske gåseøjne om det klicheprægede begreb ”i disse klimatider” – men det er det, hun mener. 

”For tiden gentænker vi menneskets position i verden i en klimasammenhæng. Vi diskuterer klima, kød, affald. Vi skal tænke anderledes om verden.” 

Det handler altså ikke om, at videnskab skal formidles i det jambiske pentameter – en særlig rytmisk digtform - eller hvorvidt træet siger en lyd i skoven, hvis intet menneske er til stede. 

Spørgsmålet i Cille Hvass Holms ph.d.-projekt er snarere, hvordan vi gør omverdenen – blandt andet naturen - meningsfuld for os. 

}