Dansk Magisterforening

Rektorer: Vi risikerer vidensørkener uden ekstra tilskud til HUM

Vi er nødt til at finde andre måder at måle kvaliteten i HUMforskningen på, siger SDU-rektor Jens Ringsmose. © Foto: SDU

Småfag Lasse Højsgaard
Del artikel:

Politikerne må udvide småfagsordningen eller øge STÅ-taksten, ellers risikerer de lave optag på HUM-fagene at tage livet af vigtige forskningsområder, advarer Danske Universiteter om i ny rapport.

Årets optag på de humanistiske uddannelser slog en ny bundrekord for nyere tids registreringer. Få studerende betyder få indtægter, og det truer en stadig længere række af fagområder, der risikerer at uddø og tage en masse vigtig viden med sig i graven.

Det advarer Danske Universiteter om i rapporten “Humaniora til tiden”, der udkom op til sommerferien.

“Uddannelserne er med til at finansiere forskningsmiljøerne, og hvis vi er nødt til at lukke uddannelser, er der stor risiko for, at vi også må lukke forskningsmiljøerne. Dermed risikerer vi at få det, vi i rapporten kalder for vidensørkener. At vi simpelthen ikke har nogen i landet, som har viden om væsentlige regioner eller lande”, siger SDU-rektor Jens Ringsmose, som er formand for Danske Universiteters Taskforce for humaniora.

Ifølge rapporten har universiteterne siden 2010 lukket 114 HUM-uddannelser, og siden 2013 er der næsten ikke blevet godkendt nye HUM-uddannelser.

Vi risikerer, at vi simpelthen ikke har nogen i landet, som har viden om væsentlige regioner eller lande.

SDU-rektor Jens Ringsmose

Trippel STÅ-tekst

Der findes en tilskudsmulighed – småfagsordningen – der er oprettet til at holde fag i live trods lave studentertal. Men den omfatter langtfra alle truede studier – for eksempel dækker den kun fag, der kun findes ét sted i landet.

HUM-taskforcen foreslår derfor, at universiteter og myndigheder sammen udpeger en række vigtige forskningsfelter, hvor man på en eller anden måde sikrer finansieringen, så forskningen kan opretholdes uafhængigt at studenterantallet.

“Det kunne være, at man kunne udvide småfagsordningen til at gælde flere områdestudier eller sproguddannelser. Alternativt kunne man sige, at man på nogle uddannelser får dobbelt eller trippel STÅ-takst mod at have et begrænset optag, så vi ikke overproducerer kandidater, der ikke er vældig efterspurgte”, siger Jens Ringsmose.

Han nævner selv russiskstudiet på SDU som et miljø, man gerne ville have holdt liv i, hvis ikke økonomien havde været så dårlig.

HUM skal ikke måles på bibliometri

Men det er ikke kun penge, der skal til. Taskforcen peger også på de bibliometriske målemetoder som en hæmsko for humanistisk forskning. Man bør simpelthen finde supplerende måder at måle og anerkende humanistiske forskningsbidrag på, lyder anbefalingen.

“Den kvantitative måling af forskning er en logik, der først og fremmest stammer fra de våde områder, men de er vanskelige at overføre til humaniora. Du kan have stjernedygtige humanistiske forskere, som ikke nødvendigvis har publiceret voldsomt meget internationalt. Højkvalitetsbogen om Christian IV scorer ikke nødvendigvis særlig højt i Scopus, så det er ikke enkelt at sammenligne en humanistisk forsker med en fra natur- eller sundhedsvidenskab”.

Opgaven ligger i høj grad hos universiteterne selv, blandt andet i forhold til ansættelses- og bedømmelsesudvalg, mener Jens Ringsmose.

“Vi er nødt til at finde tilbage til i større omfang at læse mere og diskutere kvalitet med afsæt i at have læst og vurderet videnskabelige publikationer snarere end bare at slå op i en tabel og se, hvilket H-indeks man har opnået”, siger han.

Undervisere kan deles

Ifølge Jens Ringsmose er der en international bevægelse i gang mod nye måder at vurdere kvalitet i forskningen på. Blandt andet initiativet COARA – Coalition for Advancing Research Assessment – som også flere danske universiteter har tilsluttet sig.

Et gennemgående element i task­forcens anbefalinger er, at universiteterne er nødt til at samarbejde og koordinere endnu mere omkring det humanistiske område – i forhold til både forskning og uddannelser. Det kan blandt andet handle om at dele underviserkræfter for at sikre, at et fag stadig udbydes flere forskellige steder.

“Man kan forestille sig, at et fag eller dele af et fag, der udbydes af to universiteter, bliver samlæst. Det vil være en mulighed for at opretholde uddannelser, som ellers skulle lukke, fordi man ikke kan opretholde forskningsmiljøerne”.

Der har været talt om HUM-samarbejde i en række år. Hvorfor er I ikke kommet i gang endnu?

“Der er og har været et samarbejde. Men nu tager vi det til et nyt niveau i et endnu stærkere og endnu mere forpligtende samarbejde på tværs af institutionerne”, siger Jens Ringsmose.

}