Dansk Magisterforening

CBS-ekspert: Erhvervskandidatsucces kræver kraftig justering af reglerne

Den nuværende erhvervskandidatordning er alt for rigid, siger studieleder Peter Lotz. © Foto: CBS

Lasse Højsgaard
Del artikel:

Hvis 20 procent af kandidaterne skal være erhvervskandidater, skal der helt andre boller på suppen, fastslår CBS-studieleder Peter Lotz på baggrund af en analyse. I den nuværende form er det kun revisorerne, der gider bruge den.

På få måneder er erhvervskandidatuddannelsen gået fra et anonymt fænomen til det helt store samtaleemne i universitetsverdenen. Ifølge kandidatreformaftalen, der blev indgået i slutningen af juni, skal tyve procent af optaget på kandidatuddannelserne på sigt være på erhvervskandidatuddannelser. Overgangen skal ske trinvis med ti procent i 2028 og fem procent i 2030 og 2032.

Desuden skal yderligere ti procent af kandidatoptaget i 2028 ske på forkortede kandidatuddannelser normeret til 1¼ studieår. Endelig skal bacheloruddannelserne dimensioneres med 8 procent fra 2025.

Aftalen blev mødt med et lettelsens suk fra universiteterne, der havde frygtet en endnu voldsommere omlægning. Men efter ferien har alvorens stund atter indfundet sig. Et “kandidatudvalg” med repræsentanter fra universiteterne, de studerende og ministeriet skal i dette efterår finde ud af, hvilke uddannelser der skal omlægges.

Og her bliver ikke mindst erhvervskandidatspørgsmålet en hård nød at knække. For erfaringen med den uddannelse er mildest talt begrænset. Ganske vist har ordningen eksisteret siden 2017, og der findes en række muligheder. Det er bare meget få, der tager en erhvervskandidat.

Eksempelvis oprettede KU en jurauddannelse i samarbejde med Københavns Kommune, hvilket indebar en fireårig ansættelse i kommunen med deltidsarbejde og deltidsstudie. Den uddannelse fik nul ansøgere.

Bankerne vil have færdiguddannede

Der er dog én uddannelse, som mange tager som erhvervskandidat, og det er cand.merc.aud. – revisoruddannelsen. Det skyldes, at revisorbranchen som den eneste har holdt fast i en tradition, hvor uddannelsen sker sideløbende med ansættelsen i en virksomhed. Det fortæller Peter Lotz, lektor og studieleder for HD-uddannelserne på CBS.

Til sammenligning nævner han banksektoren. Her var også tidligere en tradition for at oplære folk i banken og uddanne dem sideløbende med arbejdet. Men den model er stort set forsvundet i banksektoren.

“Da vi i halvfemserne begyndte at uddanne rigtig mange finansieringskandidater, opdagede bankerne, at det var nemmere bare at ansætte dem end selv at have ansvaret for deres medarbejderes grunduddannelse”, siger Peter Lotz.

Det er sådan en slags dobbelt stavnsbinding, og det er klart, at arbejdsgiveren bliver forskrækket over det krav, og det gør de studerende også

Peter Lotz, studieleder på CBS

I et notat om erhvervskandidatuddannelsen, han har udarbejdet i CBS-regi, slår han fast, at reglerne for ordningen skal justeres kraftigt, hvis den for alvor skal kunne få succes. For eksempel kræver de nuværende regler, at arbejdsgiver og den studerende binder sig til hinanden i fire år.

“Det er sådan en slags dobbelt stavnsbinding, og det er klart, at arbejdsgiveren bliver forskrækket over det krav, og det gør de studerende også. Der er simpelthen nødt til at være en større fleksibilitet, så man kan komme ind og ud af ordningen på en ordentlig måde, og så man kan være hos mere end én arbejdsgiver under uddannelsen”, siger Peter Lotz.

En problemstilling, man på CBS oplever på revisorerhvervskandidaten, er, at der ofte i realiteten er tale om fuldtidsarbejdende, der må løbe ekstra stærkt for at nå studierne ved siden af. Det giver risiko for stress og frafald, ligesom det ikke bidrager til et godt studiemiljø.

Peter Lotz understreger, at de studerendes studiejob er uhyre vigtige både for deres læring under studiet og for deres parathed til at få job efter studiet. Men de må ikke fylde alt for meget, for så forsvinder identiteten som studerende. Han mener derfor, at man bør overveje en ny type ansættelser, der kombinerer det bedste fra de kendte studiejob og erhvervskandidaten.

“Selvfølgelig kan de godt arbejde fuld tid i perioder, men der må være en mekanisme i de her kontrakter, der sikrer, at de kan være rigtige studerende, og som måske også har karakter af de “graduate programs”, nogle virksomheder har, hvor man roterer i virksomheden og ikke bliver bundet til samme opgave i fire år.

Alligevel tror han, at planerne om 20 procent erhvervskandidater – omkring 5.000 – godt vil kunne realiseres. Særligt fordi der er relativt god tid til at forberede det.

“Det vil kræve en markant kultur- og mentalitetsændring på arbejdspladserne, fordi du som arbejdsgiver ikke bare skal have ansvar for opgavevaretagelsen, men også for, at den studerende har læringsindhold i arbejdet og desuden har tid til at gennemføre studiet. Så det er nødvendigt, at arbejdsgiverne sammen med universiteterne udvikler mere fleksible modeller for en erhvervskandidat med et større incitament for de studerende”.

}