Dansk Magisterforening

“Klagesagen handler udelukkende om, hvad der er god videnskabelig metode”

© Foto: Gert S Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Af Claus Baggersgaard
Del artikel:

Kjeld Hansen, der har klaget over en naturvidenskabelig forskningsrapport fra Aarhus Universitet, afviser, at det er chikane, at han klager over og søger om aktindsigt i forskernes arbejde. Det handler om at sikre den videnskabelige kvalitet.

Kjeld Hansen, miljøjournalist, økologisk landmand og drivkraften bag bloggen www.gylle.dk, der skriver kritisk om landbruget og miljøspørgsmål, er rystet over afgørelsen på den klagesag, han havde anlagt ved Aarhus Universitets Praksisudvalg, der behandler anklager om tvivlsom forskningspraksis.

Udvalget har afgjort, at forskerne bag rapporten “Udvikling af en dansk naturindikator” ikke har benyttet tvivlsomme forskningsmetoder.

Kjeld Hansen siger, at det ryster ham, at udvalget ikke har villet tage stilling til det afgørende spørgsmål, nemlig om forskningsmetoden, de har benyttet, lever op til det internationale kodeks for forskning.

“Praksisudvalget finder overordnet set, at denne sag afspejler en faglig uenighed, der knytter sig til et politisk omdiskuteret tema, og som vedrører den valgte forskningsmetode og metodebeskrivelse, herunder udvælgelsen af benyttede eksperter og kriterierne for den såkaldte konsensusrunde. Disse metodespørgsmål – og spørgsmålet om god eller dårlig forskning – falder det uden for Praksisudvalgets opgave at tage stilling til. Hverken den faglige metodediskussion eller den naturpolitiske diskussion hører efter udvalgets opfattelse hjemme i en retlig ramme sat af lov om videnskabelig uredelighed, men derimod i en fri og åben faglig og politisk debat”, står der i afgørelsen.

Uhørt at bygge rapport på anonyme eksperter

Kjeld Hansen er stærkt utilfreds med, at udvalget ikke vil tage stilling til AU-forskernes brug af anonyme eksperter i forbindelse med arbejdet med udviklingen af Dansk Naturindikator, som har været tre år undervejs. Meningen med projektet er, at alle skal kunne se, hvor god naturtilstanden er, hvor godt naturen er beskyttet af dansk lovgivning, og hvor gode vi har været til at give plads til den vilde naturs egne processer.

“Det er helt uhørt at bygge en naturvidenskabelig rapport på hemmelige kilder. Det kan man gøre i sociologi og humaniora, men ikke i naturvidenskab. Den skal være baseret på målinger og ikke på meninger”, siger han.

Rapporten er udarbejdet med det eneste sigte at vise, at rewilding er fantastisk og den eneste måde at redde naturen på.

Ifølge Kjeld Hansen fremgår det ikke af rapporten, ud fra hvilke kriterier eksperterne, der har vurderet naturens tilstand, er blevet udvalgt.
100 eksperter i henholdsvis biodiversitet og miljøjura har angiveligt modtaget en invitation, men under halvdelen af dem sagde ja. De resterende 48 blev delt op i to ekspertgrupper i “Trusler” og “Regler”, men yderligere syv eksperter forlod projektet af uoplyste årsager, så de to grupper endte med at omfatte 41 deltagere tilsammen.

De blev bedt om at vurdere, hvor alvorlige 25 beskrevne trusler er for biodiversiteten i fem typer af økosystemer, og derefter blev der afholdt en konsensusrunde, hvor eksperterne skulle revurdere deres synspunkter efter at være blevet præsenteret for medianværdien af alle de andre eksperters vurderinger. Derefter blev det samlede trusselsbillede beregnet som medianværdien af de afgivne vurderinger. Kjeld Hansen mener, at eksperterne på den måde er blevet presset til at nå frem til konsensus.

Liste med skidt og kanel

Han søgte om aktindsigt i listen med navnene på de deltagende eksperter og endte i andet forsøg med at få udleveret de 41 navne, men uden at deres titel, fagområde og arbejdssted var oplyst. Han kunne heller ikke få navnene på forskerne, som havde afvist at medvirke eller havde trukket sig i løbet af projektet.

“Da jeg gennemgår navnene, ligner det invitationen til en fætter-kusine-fest. Det er Rasmus Ejrnæs’ venner og fagfæller, der opererer inden for samme meningsramme som ham selv, der medvirker, mens kritikerne ikke er blevet inviteret”, siger Kjeld Hansen og tilføjer, at han har forhørt sig hos en række relevante eksperter, der fortæller, at de ikke har fået en invitation.

Han kalder ekspertlisten en besynderlig blanding af skidt og kanel. Den rummer godt nok flere anerkendte biodiversitetsforskere som fx lektor Hans Henrik Bruun og lektor Jacob Heilmann-Clausen, begge fra Københavns Universitet, samt professor Jens-Christian Svenning fra samme institut som Rasmus Ejrnæs.

Rasmus Ejrnæs selv optræder i en dobbeltrolle, da han både er blandt eksperterne i rapporten og leder af forskningsprojektet. En anden er specialist i europæiske og grønlandske edderkopper.

Der figurerer også en landbrugsmaskinmekaniker, der arbejder som skovløber med ansvar for store græssende dyr. En ekspert i “Regler” kommer fra landbrugets videncenter, SEGES, hvor vedkommendes eneste publicerede forskningsartikel drejer sig om “miljøregulering af malkekvæg i andre EU-lande”. Et bestyrelsesmedlem fra den radikale kampagnegruppe “Vild med Vilje” optræder også på listen sammen med to kommunalt ansatte biologer.

“Biologer fra en kommune er ikke eksperter i hverken biodiversitet eller miljøjura, og det viser deres tilgængelige cv’er også, men de er Rasmus Ejrnæs’ private venner. Det understreger bare, at rapporten er noget makværk”, siger Kjeld Hansen.

Forsker eller agitator?

Han understreger, at det ikke er en sag mellem ham og Rasmus Ejrnæs, men et spørgsmål om, at naturindikatoren bryder med de internationale principper for naturvidenskabelig forskning.

Han tilføjer, at problemet er, at Rasmus Ejrnæs optræder politisk i offentligheden som fortaler for rewild­ing, altså at genskabe selvforvaltende økosystemer i naturen blandt andet ved at genindføre store dyr, samtidig med at han står for at levere myndighedsbetjening til de offentlige myndigheder, og i sidstnævnte rolle skal han være uvildig.

“Rapporten er udarbejdet med det eneste sigte at vise, at rewilding er fantastisk og den eneste måde at redde naturen på. Han er ikke længere forsker, men agitator, og det kan vi ikke være tjent med”, siger Kjeld Hansen, der understreger, at han ikke har chikaneret Rasmus Ejrnæs eller de andre forskere bag rapporten.

Han har dog forståelse for, at mange mennesker er vrede på Rasmus Ejrnæs og de øvrige forskere.

“Det er lykkedes dem at fornærme 99 procent af alle, der lever i og med naturen i Danmark, så jeg forstår godt, at folk siger: Hvad bilder de sig ind, når de vil ødelægge vores erhverv? Rasmus Ejrnæs ligger, som han har redt, da han selv startede den hårde tone i debatten med nedladende bemærkninger. Han har fx kaldt hestefolkene for hestepigerne, så det virker en lille smule ynkeligt, hvis han nu påstår, at han bliver chikaneret”, siger Kjeld Hansen.

}