Bagsiden: Hvorfor, hvorfor dit og hvorfor dat?

“Tit han spurgte bare for at drille: Hvorfor, hvorfor dit og hvorfor dat?”

Ak ja, “Spørge-Jørgen”. Børnesangen fra de moralske sentredivere, der skulle lære børn ikke at forstyrre forældre med fjollede spørgsmål. Jørgen endte som bekendt med en røvfuld og blev desuden cancelleret fra aftenens pandekager. Og så var han færdig med at spørge fjollet.

På Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU, er man ikke færdig med at spørge fjollet. Et forsøg under ledelse af professor Lars Bjerrum skal undersøge, om homøopatisk behandling af tilbagevendende blærebetændelse har en effekt.

Homøopati er en behandling med stoffer, der fortyndes mange gange – ofte så meget, at der i teorien ikke er flere molekyler af stoffet tilbage i opløsningen. Homøopaterne hævder, at fortyndingen har en forstærkende effekt sammen med en kraftig omrystning, der tilfører kinetisk energi.

“Det kan vi ikke forklare, men vi kan bevise, at det virker”, sagde homøopaten Søren Borch til Forskerforum, da vi for nogle år siden skrev om fænomenet i en artikelserie om pseudovidenskab. Han henviste til forsøg af forskeren Stephan Baumgartner fra Univerzität Bern.

Den videnskabelige konsensus siger dog noget andet. For eksempel viste et metastudie fra Australiens National Health and Medical Research Council af 1.800 forskningsartikler, at der ikke er evidens for at hævde, at homøopati har nogen helbredende effekt.

“Det mest tåbelige”

Nyheden om forsøget på KU har da også skabt hovedrysten – for ikke at sige tics – hos mange forskere.

“Ph.d.-studerende skal lære at lave videnskab – ikke pseudovidenskab”, lyder eksempelvis et tweet fra Jan Lindebjerg, overlæge på Vejle Sygehus og klinisk lektor ved Syddansk Universitet.
Nogle kritikere peger på, at studiet er delvist finansieret af producenten af det præparat, der undersøges – firmaet Allergica.

“Jeg synes personligt ikke, man bør udføre eksternt finansieret forskning på en måde, hvor der er så ensidig og direkte kommerciel interesse i forskningens resultater”, siger Thomas Ploug, professor i anvendt etik og formand for den forskningsetiske komite ved AAU, til Videnskab.dk.

Også politisk er der forargelse over projektet. “Skandale”, lyder det fra Liberal Alliances forskningsordfører, Henrik Dahl, og hans kollega fra Radikale Venstre, Stinus Lindgreen, er ifølge DR.dk enig: “Af alle alternative behandlinger er det her den mest tåbelige at forske mere i”.

Professor Lars Bjerrum mener dog ikke, at det specifikke spørgsmål – effekt i forhold til blærebetændelse – er ordentligt belyst. Og han påberåber sig retten til at være Spørge-Jørgen.

“Fordi man ikke kan forstå det, betyder det ikke, at man kan afvise, at det kan finde sted. Jeg vil hellere være ydmyg og undersøge det nærmere”, siger han til Videnskab.dk.
Ifølge Lars Bjerrums institutleder, Theis Lange, sikrer aftalen med Allergica, at forskerne har fuld kontrol med forsøg, metode og publicering af resultater.