“Du har jo rigtige bøger med …”
Nærmest umærkeligt er jeg blevet transformeret til en servil og innovativ edu-tech-atlet under coronakrisen. Men jeg savner de studerende og de upåagtede sociale dynamikker, der plejede at binde os sammen. Hvad blev der af alle de uplanlagte begivenheder, mennesker indgår i og kan antænde, når de bevæger sig frit på universitetet?