Dansk Magisterforening

Hver tredje ph.d.-studerende bliver udsat for sexisme på universiteterne

© Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

Claus Baggersgaard
Del artikel:

Særligt kvindelige ph.d.-studerende svarer i ny undersøgelse fra VIVE, at de bliver udsat for forskellige former for sexisme på deres arbejdsplads. Vilkårene er en væsentlig grund til, at mange forlader universiteterne.

Sexisme er et udbredt problem blandt ph.d.-studerende på de danske universiteter, viser ny rapport lavet af analyseinstituttet VIVE.

Rapporten, der har til formål at kortlægge betydningen af hverdagssexisme og seksuelle krænkelser for arbejdsmiljøet og kvinders muligheder for en forskerkarriere, viser, at 37 procent af de kvindelige ph.d.-studerende har oplevet mindst én verbal handling, der objektiviserer, ekskluderer eller nedværdiger dem på baggrund af deres køn under deres ph.d.-uddannelse. Det samme gælder for 21 procent af de mandlige ph.d.-studerende.

32 procent af de kvindelige ph.d.-studerende har oplevet mindst én ondsindet seksuel kommentar, bevægelser eller blottelser.

23 procent har oplevet adfærd, der indbefatter uønsket fysisk kontakt eller forsøg på det eller seksuel tvang og anden seksuel adfærd, hvor magtrelationer spiller en aktiv rolle.

”Uønsket fysisk kontakt med seksuelle undertoner, for eksempel klap, kys eller omfavnelse” er den mest udbredte form, men der er også tilfælde af forsøg på voldtægt eller faktisk voldtægt.

Definition af sexisme

Undersøgelsen tager udgangspunkt i Europa-Kommissionens definition af sexistiske hændelser som uønsket seksuel adfærd eller anden adfærd baseret på køn, der nedværdiger individer på deres arbejdsplads.

Rune Vammen Lesner, seniorforsker i VIVE, der står bag undersøgelsen, skriver, at de hierarkiske struktur med små arbejdsgrupper på universiteterne kan skabe en potentiel grobund for sexistiske hændelser:

”Forskningsmiljøerne har en stærkt hierarkisk struktur, der bruges hyppigt korte ansættelseskontrakter, intern rekruttering og meget kompetitive ansættelsesprocesser, og det kan potentielt skabe grobund for et arbejdsmiljø præget af sexistiske hændelser,” skriver han i en pressemeddelelse.

Rapporten viser også, at kvindelige ph.d.-studerende, der har oplevet

Det er udtrykt kort og klart aldeles uacceptabelt

Brian Bech Nielsen, formand for Danske Universiteter

sexistiske hændelser, er mindre tilbøjelige til at fortsætte forskerkarrieren på universitetet efter ph.d'en end deres mandlige kollegaer.

De kvindelige ph.d.-studerende oplever ligeledes, at arbejdspladserne er mindre støttende, når det kommer til forebyggelse og håndtering af sexistiske hændelser.

”Det er er helt uantageligt”

VIVEs resultater bakkes op af en analyse lavet i december 2023 af fagforeningen DM, der organiserer en del af de ph.d.-studerende. DM-analysen viser, at andelen af kvindelige ph.d.-studerende, der har oplevet diskrimination på deres arbejdsplads, er dobbelt så stor som blandt deres mandlige kollegaer.

9 procent af kvindelige ph.d.-studerende og 3 procent af mandlige ph.d.-studerende har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på deres arbejde. I 47 procent af tilfældene var det rent verbalt, i 12 procent var det rent fysisk og i 41 procent af tilfældene var det både fysisk og verbal uønsket seksuel opmærksomhed.

Når man er ph.d., er man i en underordnet magtposition, og derfor skal problemet tages op organisatorisk, så det ikke individualiseres. Vi bistår gerne ledelserne, for det her problem skal ændres nu

Camilla Gregersen, forperson i DM

DM's forperson Camilla Gregersen udtaler, at hun er rystet over tallene.

"Vi vidste, at der er problemer, men VIVE’s nye undersøgelse understreger et omfang af oplevet sexisme, som er helt uantageligt. Det kalder på ændringer, og vores holdning er klar: Ingen skal gå på arbejde og frygte seksuelle bemærkninger fra hverken kolleger eller personer i magtpositioner på arbejdspladsen. Når man er ph.d., er man i en underordnet magtposition, og derfor skal problemet tages op organisatorisk, så det ikke individualiseres. Vi bistår gerne ledelserne, for det her problem skal ændres nu", siger hun til Forskerforum.

VIVE-rapporten blev bestilt og finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2022 på baggrund af, at 689 kvindelige og mandlige forskere stod frem med deres anonyme vidnesbyrd om sexisme i universitetsverdenen i Politiken.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund udtaler, at hun ser med alvor på problemet og har indskærpet universiteternes ansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø.

”Som ph.d.-studerende skal man kunne færdes trygt på universiteterne, og derfor forventer jeg, at det her bliver taget alvorligt, og at alle gør deres bedste for at sikre et godt arbejdsmiljø på universiteterne. Det har ikke alene store personlige konsekvenser for dem, der bliver udsat for sexisme. Det er også et enormt spild af talent, hvis sexisme og dårligt arbejdsmiljø står i vejen for kvinders ønsker og muligheder for at forfølge en forskerkarriere. Derfor har ledelserne et ansvar for at gå forrest og sikre, at køn aldrig bliver et afgørende parameter for den enkeltes fremtidsmuligheder,” skriver hun i en pressemeddelelse.

Universiteter erkender sexisme-problemer

Brian Bech Nielsen, formand for Danske Universiteter, udtaler, at undersøgelsen understreger, at der er problemer med en sexistisk kultur på universiteterne.

”Det er udtrykt kort og klart aldeles uacceptabelt. Som den øverste ledelse på universiteterne er det mit og mine rektorkollegaers ansvar, at vi er tydelige, så ingen er i tvivl om, hvilken kultur der ønskes på vores institutioner. Resultaterne her understreger, at vi må se indad og intensivere arbejdet med at ændre kulturen, så også de kvindelige ph.d.-studerende kan se sig selv i en karriere på et universitet,” udtaler han.

Brian Bech Nielsen tilføjer, at universiteterne i de senere år har gennemført workshops, afholdt lederkurser og fastholdt et vedvarende fokus på at skabe en kultur, uden krænkende adfærd og sexisme, og at de kommer til at arbejde endnu mere målrettet med at ændre kulturen fremadrettet.

De kvindelige ph.d.-studerende oplever fire hovedformer for sexisme

  • Hverdagssexisme og subtil sexisme, som kommer til udtryk i mønstre for kommunikation og interaktion, eksempelvis at mænd får mere taletid, og deres arbejde mødes med mere respekt og anerkendelse.

  • Velmenende sexisme, hvor tilsyneladende gode intentioner om at skåne kvinder, fx af hensyn til deres omsorgsrolle som mor, betyder, at de går glip af krævende arbejdsopgaver, som kunne give dem mulighed for at demonstrere kompetencer og præstere godt.

  • Kønsbaseret forskelsbehandling, fx at kvinder står for mere akademisk servicearbejde, eller at mandlige ansøgere bliver foretrukket, fordi man er bekymret for, at kvinder skal på barsel.

  • Fjendtlig sexisme og sexchikane, der omfatter eksplicitte og grove hændelser af enten verbal eller kropslig karakter.

Kilde: Rapporten Sexisme og karriereforløb på
danske universiteter lavet af VIVE

}