Dansk Magisterforening

Ny undersøgelse: Kvinder dropper forskerkarrieren, når de får børn

© Foto: Troels Kølln

Copenhagen Business School
Af Claus Baggersgaard
Del artikel:

Ny undersøgelse viser, at flere kvinder forlader akademia, når de får børn, end det er tilfældet for deres mandlige kolleger. De kvindelige småbørnsforældre, der satser på en karriere på universitetet, har tilmed sværere ved at få en fast stilling end mænd med småbørn.

At være kvinde, få børn og ønske en karriere som forsker er åbenbart en giftig cocktail.

Særligt for kvindelige forskere betyder det at få barn nemlig ofte enten enden på forskerkarrieren, eller at det bliver sværere at stige i graderne og opnå tenure, det vil sige at blive fastansat.

Det viser en ny undersøgelse lavet af Anne Sophie Lassen, postdoc på Copenhagen Business School i samarbejde med Ria Ivandic fra London School of Economics.

De har gennemgået familie- og karriereforløbet for cirka 1.300 ph.d.-studerende på økonomi i perioden 1996 til 2018 og følger dem, som bliver forældre under eller efter deres ph.d.-uddannelse.

Undersøgelsen viser, at sandsynligheden for at forlade akademia er 8,5 procentpoint højere for kvindelige end for mandlige forskere umiddelbart efter de får deres første barn.

Desuden har de kvindelige forskere 10,4 procentpoint mindre chance for at få en fast stilling umiddelbart efter de er blevet forældre i forhold til deres mandlige kolleger i samme livssituation.

Vores undersøgelse viser, at nye forældre oftere forlader universiteterne. Det skyldes nok, at når man bliver forældre i højere grad begynder at overveje, hvilket et arbejdsmiljø og liv man ønsker, og så virker universitetet ikke længere attraktivt

Anne Sophie Lassen, postdoc på CBS

En lille krølle på halen er, at både nye fædre og mødre er mere tilbøjelige til at forlade universiteterne, men mens kvinderne forlader forskningskarrieren helt, forsøger de mandlige økonomer i højere grad at blive  indenfor forskningen ved søge over til eksterne forskningsinstitutioner som eksempelvis tænketanke eller VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Kvinderne vender derimod ryggen fuldstændig til forskningen og får job i det offentligt, i konsulenthuse eller store virksomheder som Novo Nordisk.

Ifølge Anne Sophie Lassen fokuserer de i undersøgelsen på økonomer, fordi det er et område med en lav andel af kvindelige forskere. Hun har efterfølgende sammenlignet med de øvrige fagområder indenfor samfundsvidenskab, og her er billedet også, at småbørnsforældre forlader universiteterne, men at kvinder er mere tilbøjelige til at forlader forskning helt er unik for økonomerne.

En positiv nyhed er, at både mandlige og kvindelige universitetsforskere får lige så mange eller få børn, som de der forlader universiteterne, og målt i forhold til hvornår de startede deres ph.d., er der heller ingen tegn på, at forskerne som bliver på universiteterne, udskyder at få børn.

Arbejdsmiljøet er skurken

Anne Sophie Lassen forklarer, at det er veldokumenteret, at det har større økonomiske konsekvenser for kvinder at blive forældre end det har for mænd, men det er ikke før blevet undersøgt om kvinder også får afsporet deres karriere forskningsverdenen, når de får børn.

Kun godt 10 procent af professorerne i økonomi er kvinder på de 50 førende universiteter i verden. I Europa er 27 procent af de fastansatte økonomiforskere kvinder og på eksempelvis på Københavns Universitet er kun 2 ud af 22 økonomiprofessorer én kvinde.

Anne Sophie Lassen havde forventet, at den store underrepræsentation kan tilskrives, at kvinderne får børn, og de afledte effekter, det har på karrieren, men det er ikke det de har fundet i undersøgelsen – i hvert fald ikke som den direkte årsag.

Det mest sandsynlige forklaring, som andre undersøgelser også har dokumenteret er, at arbejdsmiljøet i akademia er hårdere for kvinder end mænd.

Jeg har set mange dygtige mandlige og kvindelige forskere forlade universiteter på grund af arbejdsmiljøet og samarbejdsstrukturen, og ikke fordi de manglede talent

Anne Sophie Lassen, postdoc på CBS

Undersøgelser fra USA viser at kvinder føler sig presset ud, og de peger på arbejdsmiljøet som årsag. Anden forskning fra Sverige viser, at der er mest sexisme indenfor for fag, hvor det ene køn er dominerende.

I Danmark viste den seneste undersøgelse af de cirka 10.000 ph.d.-studerendes arbejdsmiljø lavet af fagforeningen DM og Ph.D Association Network of Denmark (PAND), at en stor del mistrives.
Mere end hver fjerde overvejer at droppe ud. Én ud af tre føler sig ofte eller altid udkørte, følelsesmæssigt udmattede, eller så drænede at det går ud over deres privatliv.

En anden undersøgelse om omfanget af sexisme på universiteterne lavet af VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd tidligere i år viser, at 37 procent af de kvindelige ph.d.-studerende har oplevet mindst en verbal handling, der objektiviserer, ekskluderer eller nedværdiger dem på baggrund af deres køn under deres ph.d.-uddannelse.

32 procent af de kvindelige ph.d.-studerende rapporterer at have oplevet mindst én ondsindet seksuel kommentar, bevægelser eller blottelser, og 23 procent har oplevet adfærd, der indbefatter uønsket fysisk kontakt eller forsøg på det eller seksuel tvang og anden seksuel adfærd, hvor magtrelationer spiller en aktiv rolle.

Ifølge rapporten bliver mandlige ph.d.er også udsat for sexisme, men i væsentligt mindre omfang end kvinder.

”En del af forklaringen kan hænge sammen med strukturen på universiteterne. Forskningsmiljøerne har en stærkt hierarkisk struktur, der bruges hyppigt korte ansættelseskontrakter, intern rekruttering og meget kompetitive ansættelsesprocesser, og det kan potentielt skabe grobund for et arbejdsmiljø præget af sexistiske hændelser,” udtalte Rune Vammen Lesner, seniorforsker i VIVE i forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen.

Brug for opgør med hårdt arbejdsmiljø

Anne Sophie Lassen understreger, at det ikke har været sigtet med hendes undersøgelse at finde ud af, hvorfor de kvindelige forskere, der får børn, forlader den akademiske verden, men hun peger på, at andre undersøgelser viser, at der er et hårdt og til tider sexistiske arbejdsmiljø blandt forskere.

”Vores undersøgelse viser, at nye forældre oftere forlader universiteterne. Det skyldes nok, at når man bliver forældre i højere grad begynder at overveje, hvilket et arbejdsmiljø og liv man ønsker, og så virker universitetet ikke længere attraktivt. Det er i virkeligheden tragisk, fordi akademia kunne være et paradis for forskere med børn, fordi vi har relativ stor frihed til at planlægge vores egen tid. Men omvendt, så kan man også beskrive universitetsverdenen som et sted med ”greedy hours”. Altså, hvor de sidste timer, man arbejder på en dag, bliver de mest produktive. Det er først, efter man er færdig med undervisning, vejledning, administration og møder, at man kan komme i gang med at forske. Og det er jo i sidste ende forskningen, man bliver vurderet på,” siger hun. 

Men hvad kan jeres undersøgelse så bruges til?

”Vi bruger som samfund rigtig mange skattekroner på universiteterne, så jeg synes godt vi kan tillade os at spørge om den nuværende karrierestruktur gør, at det er de mest talentfulde og innovative forskere og undervisere, der bliver på universiteterne?”

Og hvad er dit svar?

”At forældreskabet falder sammen med at mange forlader universiteterne, tyder på, at det ikke er tilfældet. Derudover finder vi både en forskel mellem økonomi og den øvrige socialvidenskab og en forskel mellem mænd og kvinder. For at forstå de forskelle, må man lede efter de områder, hvor økonomi skiller sig ud fra den øvrige socialvidenskab, og de faktorer, der er forskellige for mænd og kvinder. Økonomifaget har en hård omgangstone og en del forskning har vist, at kvinder bliver vurderet hårdere. Det er også et meget hierarkisk fag i forhold til, hvilke tidsskrifter der tæller. Et opgør med omgangstonen, sexisme og hierarkiet ville nok betyde, at universiteterne kunne blive en mere attraktiv karrierevej. Det ville nok også hjælpe på kvinders underrepræsentation. Jeg har set mange dygtige mandlige og kvindelige forskere forlade universiteter på grund af arbejdsmiljøet og samarbejdsstrukturen, og ikke fordi de manglede talent.”

Forskningsartiklen kan læses i tidsskriftet American Economic Association Papers & Proceedings 

}