Dansk Magisterforening

DM kræver overtidsbetaling for forskere

DM og de øvrige akademiske fagforeninger går til OK-forhandlinger med krav om, at forskere skal godtgørelse når de arbejder ud over normal arbejdstid. © Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Lasse Højsgaard
Del artikel:

Som offentligt ansat får man godtgørelse, hvis man arbejder over. Det gælder bare ikke for forskerne. Men nu skal den regel laves om, mener DM, der har rejst det som krav ved OK24-forhandlingerne. Problemet vokser, derfor skal der fokus på det, siger sektorformand.

Hvis det står til DM og de øvrige akademiske fagforeninger, skal forskere fremover have godtgørelse for den tid, de bruger ud over den almindelige arbejdstid. Det er et af de krav til overenskomstforhandlingerne, som Akademikerne har sendt til arbejdsgiverne.

I dag er forskere og undervisere ved universiteter og forskningsinstitutioner undtaget aftalen om merarbejdsbetaling. Men den undtagelse vil fagforeningerne altså forsøge at forhandle sig ud af.

”Forskere på universiteterne må nærmest være en af de eneste medarbejdergrupper blandt offentligt ansatte, der ikke kan blive honoreret for deres merarbejde. Det synes vi er en underlig situation,” siger Brian Arly Jacobsen, lektor ved KU og formand for DM Universitet.

Han vurderer, at forskeres merarbejde er øget i de senere år, og derfor er der god grund til at indføre merarbejdsbetaling.

”Universitetsansatte oplever en højere og højere grad af merarbejde. Det kan handle om administrative opgaver, men også undervisning. Resultatet er, at man presser forskning ud i de ydre timer, og for den sags skyld også i ens eget privatliv. Og det er jo selvfølgelig ikke rimeligt.”

Forskerskepsis mod tidsregistrering

Kravet om merarbejdsbetaling gælder ikke kun for forskere, men også for special- og chefkonsulenter i staten. De har nemlig ligesom forskerne været undtaget reglen om godtgørelse.

”Forskere bør ligesom andre medarbejdergrupper i overenskomsten have mulighed for at få godtgjort merarbejde, og det gælder også for special- og chefkonsulenter. Så derfor stiller vi kravet om, at begge grupper skal omfattes af overenskomstens muligheder for at kunne få godtgjort merarbejde. Med det ønsker vi at få sat fokus på bedre vilkår for de grupper, som i dag er udenfor merarbejdsreglerne, og som vi ved levere mange timer ud over den normale arbejdstid,” siger Anders Dissing, chefkonsulent i DM.

Ønsket om godtgørelse for merarbejde rammer ind i en aktuel diskussion om tidsregistrering. En EU-dom har fastslået, at alle lønmodtagere fra 1. juli skal registrere deres arbejdstid. Og det er der delte holdninger til i forskningsmiljøet. Det fortæller Thomas Bredgaard, der er professor og forskningsleder ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

“Jeg er med på, at der er en udfordring med overarbejdsproblemer i forskningssektoren, men den form for lønmodtagermentalitet, hvor man registrerer arbejdstiden, er der ikke mange forskere, som abonnerer på, og jeg er slet ikke sikker på, at registrering vil løse det,” siger han.

Engangsvederlag er en måde

Men merarbejde kan godt honoreres uden et stramt timestyringssystem, siger Brian Arly Jacobsen og slår samtidig fast, at timeregistrering i sig selv ikke er noget, der står på DM’s ønskeliste.

”Der er jo ikke nogen, der ønsker den form for timeregistrering, hvor man sidder og tæller timer på alt, hvad man foretager sig. Men der findes jo allerede normaftaler på mange fakulteter omkring undervisning, vejledning og administration. Og hvis det er dokumenteret, at man har brugt for meget tid på noget af det, ja, så må det jo udløse en eller anden form for anerkendelse fra ledelsen. Og det samme gælder selvfølgelig også forskning i de stillinger, hvor det er, man har som primære opgave at forske,” siger han og henviser til, at man eksempelvis i EU-forskningsprojekter også har normer for, hvor mange timer, der skal lægges fra forskernes side.

Som en måde at honorere merarbejde, der ikke nødvendigvis er blevet tidsregistreret, peger han på, at man kan udbetale engangsvederlag.

”Engangsvederlag er jo en almindelig brugt måde at honorere special- og chefkonsulenter, når der har været nogle pressede perioder. Så det kunne være en mulighed.”

Problem skal synliggøres

Ud over den konkrete honorering af merarbejdet for medlemmerne håber Brian Arly Jacobsen også, at det kan bidrage til, at arbejdspresset på forskere generelt bliver lettet.

”Der er brug for at synliggøre, at der er en problemstilling her, som man som bevillingsgiver og ledelse af universiteterne er nødt til at tage lidt alvorligt.”

Forskerforum har spurgt Danske Universiteter om deres holdning til merarbejdsbetaling til forskere, men direktør Jesper Langergaard ønsker ikke at udtale sig og henviser til, at forhandlingerne om kravene nu er i gang.

Danske Universiteter udtrykte i december skepsis over for et lovkrav om tidsregistrering blandt forskere, fordi deres arbejde ifølge Jesper Langergaard er kendetegnet ved en høj grad af fleksibilitet og behov for frihed til selvtilrettelæggelse.

Merarbejdsgodtgørelse er et ud af en lang række krav, som Akademikerne har stillet, og som bliver forhandlet i samarbejde med de statsansattes forhandlingsfællesskab CFU. Det indgår blandt flere krav under temaet ’Et bæredygtigt arbejdsliv og et sundt arbejdsmiljø’. Øverst på kravlisten er ønsket om størst mulig reallønsudvikling.

Sådan er reglerne for merarbejde

Hvis man er statsansat, men ikke er forsker, special- eller chefkonsulent, kan man få godtgørelse for merarbejde. Det kræver ifølge AC-overenskomsten, at arbejdet er ”pålagt den ansatte i henhold til særlig ordre eller har været en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af tjenesten”.

Den ansatte skal en gang i kvartalet redegøre for det ekstra timeforbrug samt grunden til merarbejdet. Godtgørelsen sker så vidt muligt i form af afspadsering af samme varighed som det præsterede merarbejde med tillæg af 50 pct. Hvis der ikke kan afspadseres, kan man få godtgørelse i form af betaling for timerne med et tillæg på 50 procent.

}