AU vil tage mere ansvar for unge forskeres karrierer

Hvordan bliver man lektor? Hvad laver en professor? Hvad er forskellen på en postdoc og en adjunkt?

Det virker som lidt trivielle spørgsmål for en universitetsansat. Men måske er det ikke så enkelt, når det kommer til stykket.

På fakultetet Natural Sciences på AU har man søsat en hjemmeside om karriereveje for forskere. Og her har man valgt at gå grundlæggende til værks og fortælle helt jordnært, hvilke opgaver der knytter sig til forskellige stillingskategorier, og hvordan man kvalificerer sig til de stillinger.

Udgangspunktet er, at det akademiske arbejdsmarked slet ikke er så gennemskueligt, som man måske går og tror. Og det er simpelthen hæmmende for universiteternes talentflow.

”Det er faktisk ikke helt enkelt at svare på de spørgsmål. Men målet er at løfte det op på et niveau, hvor det bliver lidt mere objektivt, lidt mindre personfikseret, og dermed nemmere at gennemskue for både vores egne ansatte og dem, vi gerne vil tiltrække”, fortæller David Lundbek Egholm, prodekan på Natural Sciences.

Uigennemsigtighed fører til talenttab

Fakultetet lancerede allerede i 2021 indsatsen for unge forskeres karriereudvikling, og den hænger sammen med en målsætning om større diversitet og mere kønsbalance i forskerstaben. Princippet er, at jo mere åbne og tydelige, karrierevejene er, jo mindre er risikoen for at miste talent – hvilket man ifølge David Egholm gør, som tingene er i dag.

”Især på naturvidenskab har vi det, vi kalder en diversitetsudfordring. Vi taber systematisk talent. I perioden fra ph.d.-studie til fastsansættelse ser vi systematisk, at vi taber især kvinder. Det er simpelthen noget, som vi skal arbejde med. Og der tror vi, det er vigtigt, at de unge forskere har mulighed for at se længere frem end den der et- eller toårige postdocansættelse. Det handler om at få skabt åbenhed, så de unge forskere kan tale med deres ledere om, hvor er det egentlig er, de er på vej hen, og hvad er det er for et karriereforløb, der skal strikkes sammen”.

Karrierevejene, som fakultetet gerne vil gøre tydeligere, er både dem inden for og uden for universitetet. Generelt er der masser af ph.d.’er og postdoc’er, der forlader Natural Sciences og får gode job i erhvervslivet. Men vejen dertil er nogle gange mere bøvlet end den behøver være.

Postdoc’er kan blive fastlåste

”Vi ser hele tiden, at vores unge forskere får rigtig gode jobs. Men vi oplever, at de er usikre omkring det, og at mange måske fokuserer på at få en karriere på universitetet, og oplever det som en nederlag, hvis de ikke får det, selv om de ender med en fantastisk karriere. Og det er ærgerligt, at de ligesom skulle igennem det der uden at have et blik for, at deres forskeruddannelse giver nogle muligheder, som er virkelig brede”.

En gruppe medarbejdere, som David Egholm peger på som måske særligt forsømte, når det handler om hjælp til karriereudvikling, er postdoc’erne. Det er et punkt i karrieren, hvor der stadig er mange muligheder både på og uden for universitetet. Men samtidig er man ofte i en rolle, hvor man specialiserer sig meget og risikerer at blive lidt fastlåst i sit speciale.

”Det er en gruppe, som vi føler, vi kan hjælpe lidt tidligere ud i nogle gode jobs. På hjemmesiden italesætter vi, at man i en postdoc-karriere kan opbygge nogle kompetencer, men man kan også blive fastholdt. Hvis man for længe bliver i et laboratorium og arbejder med en bestemt metode, så bliver der måske ikke fyldt så meget på længere. Og det er der, at de unge mennesker skal være opmærksomme på stadig at udvikle karriereudviklingsmæssigt, og universitetet skal være opmærksomme på ikke at spilde nogle unge menneskers tid og fastholde dem i nogle forløb, så de ikke udvikler sig i en meget kritisk periode af deres karriere”.

Obligatorisk karriereplan

For at sikre fokus på netop postdoc’ers karriereudvikling igangsætter Natural Sciences et andet initiativ, der handler om, at alle postdoc’er skal lave en karriereplan. I første omgang gælder det postdoc’erne på Institut for Matematik og Institut for Geoscience, der skal starte som en slags pilotprojekt.

”De får nogle papirer, hvor de sammen med deres ledere skriver åbent om, hvad er deres mål, hvad der er deres ambitioner, hvor vil de gerne hen. Og man aftaler, hvad er det så for nogle karrieretiltag, vi skal have ind i den forløb. Det kan være kurser, det kan være der er relevant med noget undervisningserfaring, det kan også være, at det er noget forskningsrelateret. Men fokus er på personen og på karriereudvikling, ikke på projektet”, siger David Egholm.

Det bliver institutledernes ansvar, at alle postdoc-ansatte får lavet en karriereplan. Efter et halvt år skal pilotprojektet på de to institutter evalueres, og hvis tilkendegivelserne er positive, skal det rulles ud på fakultetets andre institutter.