Dansk Magisterforening

International undersøgelse afslører: Sådan avancerer du som forsker

© Foto: Yousef Alfuhigi på Unsplash

Af Claus Baggersgaard
Del artikel:

Et australsk forskerhold, der har gennemgået mere end 40.000 stillingsannoncer fra 3.000 universiteter i 60 lande indenfor 40 forskellige videnskabelige discipliner. Konklusionen lyder, at forskningsmeritter fortsat er vigtigst for at stige i de akademiske grader, men mobilitet spiller en stigende rolle.

Hvad skal der egentligt til for at avancere karrieremæssigt som universitetsforsker? En bugnende publiceringsliste? Et skab fyldt med store internationale pris? Fremragende undervisningsevalueringer? At du er en holdspiller, der får arbejdspladsen til at fungere? Eller måske at du er fleksibel og villig til at flytte til et universitet i et andet land?

Det har et forskerhold fra Australien undersøgt ved at kategorisere egenskaberne universiteterne efterspørger i stillingsopslag, når de ansætter forskere på hvert karrieretrin fra ph.d. til professor.
Lilia Mantai, der er senior lecturer ved The University of Sydney Business School og som har publiceret i store internationale tidsskifter som Studies in Higher Education, har stået i spidsen for undersøgelsen.

Hun siger, at det hidtil været underbelyst hvad der præcist kræves for at få succes i akademia.  

Det har de australske forskere altså nu forsøgt at råde bod på ved at gennemgå ikke mindre end 40.819 jobannoncer fra 3.000 universiteter i perioden 2016 til 2021. 353 af stillingsopslagene omhandlede videnskabelige stillinger på Københavns Universitet.   

Hvad er vigtigst?

Egenskaberne universiteterne efterspørger hos ansøgerne har forskerne inddelt i 11 kategorier. Er det eksempelvis vigtigst at have flotte eksamensbeviser og have modtaget akademiske udmærkelser, eller er det vigtigere at have fået sine forskningsresultater publiceret i anerkendte tidsskrifter og citeret af fagfæller? Hvor meget tæller dine evner som underviser og vejleder? Er det et krav, at du kan kommunikere med offentligheden? Skal du være en dygtig fundraiser? Og spiller det en rolle at du er mobil og fleksibel?

Måske ikke overraskende viser undersøgelsen, at de rette eksamensbeviser og udmærkelser er den mest efterspurgte egenskab på alle karrieretrin skarp fulgt af ansøgerens forskningsmeritter.  

Men at mobilitet kommer ind som den tredje mest efterspurgte egenskab foran evnerne som underviser og vejleder vil sikkert overraske en del.

Genopfindelse er nøglen, da du har brug for forskellige færdigheder, når du går fra at være ph.d.-studerende eller postdoc til professor.

Lilia Mantai

Skal genopfinde sig selv

Lilia Mantai fortæller, at akademiske karrierer er komplekse, diverse og i stigende grad konkurrencepræget, men undersøgelsen viser, at forskningen spiller en afgørende rolle for muligheden for at blive forfremmet uanset hvor langt du er i din karriere. Derudover varierer det, hvilke kriterier, som er vigtigst alt efter hvilket karrieretrin, land og forskningsområde, du befinder dig indenfor.

”Samlet set peger vores resultater på behovet for, at akademikere fortsætter med at lære, vokse og genopfinde sig selv, hvis karriereudvikling er målet. Det er vigtigt at forstå, at hvis for eksempel din forskning hjalp dig med at blive forfremmet på et trin, hjælper det dig måske ikke til at blive forfremmet på det næste. Genopfindelse er nøglen, da du har brug for forskellige færdigheder, når du går fra at være ph.d.-studerende eller postdoc til professor. For eksempel, i begyndelsen af forskerkarrieren fandt vi ud af, at kommunikation, forskningsfærdigheder, interpersonelle færdigheder var helt afgørende for at få succes. Men når du bevæger dig op ad den akademiske rangstige, uafhængigt af disciplin og land, fandt vi ud af, at selvom forskning altid bevarer sin primære status, skal du også forbedre dine undervisningsevner, og professorer forventes også ofte at engagere sig i udvikling af læseplaner, fundraising, etablering af partnerskaber med mere”, forklarer hun.

Lilia Mantai tilføjer, at mobilitet er begyndt at spille en stor rolle for, hvor hurtigt en forskers karriere udvikler sig.

Har du mulighed for at være fleksibel, vil det naturligvis gøre din karriereprogression meget lettere, så mobilitet kan bestemt være et effektivt redskab til at klatre op ad den akademiske rangstige.

Lilia Mantai

”Med mobilitet mener vi, at du taler et andet sprog, at du er i stand til at flytte dig geografisk, at du er fleksibel og mobil i forhold til at udføre eksperimentelt arbejde uden for campus. Har du mulighed for at være fleksibel, vil det naturligvis gøre din karriereprogression meget lettere, så mobilitet kan bestemt være et effektivt redskab til at klatre op ad den akademiske rangstige, men det vil ikke passe alle, da mobilitet ofte kræver betydelige kompromiser blandt andet i forhold til familielivet”, siger hun.

Mantai tilføjer, at der også stilles øgede krav om mobilitet på de øverste karrieretrin. Blandt andet stiger behovet for at rejse, når man bliver professor, fordi man har brug for at have internationale forbindelser.

Publiseringspres fortsætter

Ifølge Lilia Mantai kan forskerne bruge undersøgelsen til at identificere og planlægge deres uddannelsesbehov i overensstemmelse med deres akademiske ambitioner.

”Globale tendenser til markedsgørelse af universiteterne har indflydelse på, hvilke slags egenskaber der trender over tid, og det påvirker forskernes karriereprogression. Forskere vil eksempelvis kunne drage fordel af at udvikle akademiske færdigheder, der er 'ekstern omsættelige”, fordi de, der er mobile, kan rejse derhen, hvor deres kompetencer er efterspurgte”, siger hun.

Lilia Mantai mener, at forskere i fremtiden skal være fleksible og nysgerrige efter at spænde over forskellige disciplinære måder at tænke på og integrere forskellig viden for at få succes. Hun advarer dog mod at tro, at forskning vil få mindre betydning i fremtiden.

”Resultaterne af vores undersøgelse viser, at forskning i høj grad dominerer kravene i akademiske jobdata. og medmindre der sker et stort skift i nationale og institutionelle politikker, der påvirker, hvordan forskningssucces måles og vurderes, tror jeg ikke, at "publish or perish"-dogmet vil ændre sig, så det vil fortsat være virkelig vigtigt at publicere sin forskning”, siger hun.

Hun tilføjer, at selvom undervisning forbliver i en sekundær position i forhold til forskning, er det fortsat stærkt efterspurgt, og succesrige ansøgere vil blive nødt til at investere tid i at udvikle deres undervisnings- og vejledningskompetencer for at komme videre i den akademiske verden. Det står i kontrast til den dominerende tro på, at akademia kun forfremmer baseret på forskningsmeritter.

Forskerstillinger skal slås op internationalt

I 2020 bliv de danske universiteter enige et fælles sæt retningslinjer i forbindelse med rekruttering af fastansatte adjunkter, lektorer, seniorforskere og professorer.

De otte universiteter skal ifølge retningslinjerne blandt andet slå alle videnskabelige stilling op både nationalt og internationalt, og stillingerne skal formuleres bredt med henblik på at øge ansøgerfeltets kvalitet og diversitet i forhold til eksterne ansøgere.

Tiltaget kom efter Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) i rapporten Karrierer i Forskningen fra 2019 anbefalede universiteterne at rekruttere bredt, åbent og internationalt, da for mange stillinger på universiteterne besættes internt, uden åbne opslag eller med én kvalificeret ansøger.

En anden anbefaling lød at indføre tenure-track stillinger, som først og fremmest skal tilbydes forskere fra udlandet eller fra andre institutioner for at tiltrække eksterne kandidater.

DFIR-rapporten viste også, at 19 % af forskerne på de danske universiteter var udvandret og vendt tilbage i perioden 2009 til 2016.

4 % var blevet i udlandet, 8,6 % var indvandret til Danmark men havde forladt landet igen, og 15 % var indvandret og blevet i Danmark.

}