Dansk Magisterforening

Offentlig ansatte holder færre barns sygedage

46-årige Laila Louise Brorsen Fredslund har flere gange som alenemor til tre børn i alderen 9-17 år oplevet, at det er svært at få hverdagen til at hænge sammen, når børnene bliver syge. © Foto: Privat

Del artikel:

Offentligt ansatte har holdt langt færre barns sygedage i 2020 end årene forinden, viser nye tal. Men småbørnsforældre har ikke gode nok muligheder for at passe syge børn, lyder kritikken.

De fleste forældre kender panikken, når børnehaven ringer, fordi deres barn er blevet snottet eller har feber. Syge børn og arbejde er en balance, som kan være svær at få til at gå op i en travl hverdag.

Det oplever 46-årige Laila Louise Brorsen Fredslund, der er alenemor til tre børn i alderen 9-17 år.

”Jeg synes virkelig ikke om at stå i en situation, hvor man både føler sig presset til at arbejde og samtidigt skal passe sit syge barn. Hvorvidt man klarer det, afhænger meget af jobbet og forståelse fra ledelsen. Jeg priser mig i hvert fald lykkelig over ikke at have helt små børn længere”, siger Laila Fredslund.

Hun er uddannet musiklærer med en overbygning som cand.pæd. og er i dag ansat som oplevelsesmedarbejder i Aarhus Kommunes afdeling for Ældre og Omsorg, hvor hun laver musikalske oplevelser og skaber gode stunder og reminiscens for beboere på kommunens 50 plejehjem.

Selvom hun har ret til fri på barnets to første sygedage, er det dog ikke altid, hun bruger dem, selvom børnene er syge.

”Jeg ville ønske for mine børn, at jeg var bedre til altid at melde barns sygedag, for så lukker jeg ned for arbejdet og er der 100 procent for mit barn. Men når man som jeg er forholdsvis ny på arbejdspladsen, vil man gerne vise, at man er dedikeret og ikke har for mange fraværsdage. Jeg er nok lidt slem til at lade mine børn komme i anden række”, siger Laila Fredslund.

Jeg ville ønske for mine børn, at jeg var bedre til altid at melde barns sygedag

Laila Fredslund, oplevelsesmedarbejder, Aarhus Kommune

Nye tal: Vi har færre barns sygedage

I 2020 var store dele af den danske arbejdsstyrke sendt hjem for at arbejde. Men mens tusindvis af ansatte har været forvist til hjemmearbejdet, har mange også skullet balancere arbejdsliv og privatliv på næsten umulig vis.

De har nemlig samtidig skullet passe deres egne børn, som har været hjemsendt fra skole med fx løbende næse, hoste eller influenza, eller fordi institutionen var lukket.

I 2020 blev 168.124 danskere ifølge Statens Serum Institut registeret smittet med covid-19, men coronapandemien hverken har betydet flere sygedage eller barns sygedage, viser nye tal.

Sygefraværet for mere end 350.000 kommunalt ansatte (opgjort i fuldtidsstillinger) som Laila Fredslund var faktisk lavere i 2020, end det var i både 2019 og 2018.

Det viser tal, som DM Akademikerbladet har trukket fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).

Her har der været et ganske markant faldt i sygefravær i 2020 – både når det gælder den registrerede ”egen sygdom” og ”barns sygedag”.

I 2020 holdt de kommunalt ansatte 218.000 barns sygedage, hvilket er knap 67.000 færre barns sygedage, end der blev taget i henholdsvis 2019 og 2018.

Samme billede viser sig blandt ansatte i Danske Regioner, hvor en stor del af frontpersonalet under corona ellers er ansat.

Her har der været et fald i på mere end 18.000 barns sygedage i 2020 sammenlignet med både 2019 og 2018.

Faldet i sygefraværet sidste år under corona – både når det gælder egen sygdom og barn syg - kan afspejle flere ting, forklarer Claus D. Hansen, som er lektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

”Der var meget få, som havde influenza sidste år. Og da mange var hjemsendt, har vi undgået mange infektionssygdomme. Under hjemsendelsen har det mange steder også været ok at arbejde hjemme på nedsat kraft, hvis man havde syge børn eller måske selv var lidt småsløj”, siger Claus D. Hansen.

Han forsker i bl.a. sygefravær og arbejdsmiljø og er medforsker på et igangværende projekt, der undersøger de kort- og langsigtede konsekvenser af coronakrisen, og hvad bl.a. hjemarbejde betyder for en række faggrupper. 

Barns sygedag blandt kommunalt ansatte

  Fraværsdagsværk  Fraværsdagsværk pr. fuldtid
Alle ansatte i 2020   218.148 0,6
Alle ansatte i 2019  285.123 0,7
Alle ansatte i 2018  285.211 0,7
Akademikerne i 2020 14.623 0,7
Akademikerne i 2019  21.757 1,0
Akademikerne i 2018  20.951 1,0

Ifølge Claus D. Hansen er det en reel problematik for mange familier, at den øgede grad af hjemmearbejde blander arbejde og privatliv sammen.

Når der ikke er helt klare regler og retningslinjer for arbejde under egen eller børns sygdom, er der også større risiko for at arbejde, selvom man måske ikke burde.

”Der er et stor pres der. Det er nemt lige at tænde computeren og følge med i et zoom-møde hjemmefra, når man er hjemme med sygt barn eller selv er sløj. Mange forældre fristes også til at sende sine børn afsted, selvom de har mistanke om, at de ikke er helt friske, fordi de allerede har haft et par sygedage med barnet og ikke har andre muligheder for pasning”, siger Claus D. Hansen og påpeger:

”Omvendt kan hjemmearbejde også være en fordel for arbejdstageren. Det giver mere fleksibilitet og mulighed for netop at passe sine børn, imens man arbejde på lidt nedsat kraft. Det kommer meget an på, hvordan det forvaltes af den enkelte arbejdsgiver. Bliver det gjort mere frit at arbejde hjemme, så man selv kan forvalte sin arbejdstid, kan det også have en positiv indflydelse på graden af sygefravær, for så registrerer vi ikke lige en sygedag, men arbejder i stedet for, og det er nok bl.a. det, vi ser i de faldende sygefraværstal for 2020".

Barns sygedage blandt ansatte i Danske Regioner

  Fraværsdagsværk Fraværsdagsværk pr. fuldtid
Alle ansatte i 2020 69.536 0.6
Alle ansatte i 2019 88.322 0,7
Alle ansatte i 2018 86.968 0,7
Akademikere i 2020 6794 0,8
Akademikere i 2019 9393 1,2
Akademikere i 2018 8879 1,1

 

Ønsker et mere børnevenligt arbejdsmarked

Selvom sygefraværet falder blandt tusindvis af arbejdstagere, så tyder noget på, at småbørnsforældre er pressede og har svært ved at balancere arbejde med syge børn.

Det viser en ny Epinion-undersøgelse blandt 1000 danskere med børn i alderen 0-6 år lavet for pædagogernes landsforbund, BUPL, og Forældrenes Landsorganisation (FOLA), der er omtalt i Politiken.

Den viser bl.a., at otte ud af ti forældre oplever, at de kun i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke har mulighed for selv at passe deres syge børn, til de er raske.

I dag har mor og far kun ret til én eller højst to hjemmedage med deres syge børn, og det betyder, at næsten hver tredje forælder selv vælger at melde sig syg for at kunne være hos barnet, til det er rask.

”Det, vi hører fra især offentlige ansatte, er, at enten skal de arbejde hjemmefra og deltage aktivt i møder, eller også skal de møde ind på arbejde. Derfor ønsker vi også en ret til at være hjemme, for vi kan ikke engang bruge ferie eller omsorgsdage, hvis ikke arbejdsgiver lader os bruge dem”, siger formand for FOLA, Signe Nielsen til DM Akademikerbladet.

I spørgeundersøgelsen svarer hver femte forælder, at de skal stå til rådighed for deres arbejdsplads, besvare telefonopkald og e-mails, når de er hjemme med syge børn.

13 procent skal klare dele af arbejdsopgaverne hjemmefra, mens seks procent oplever, at de skal håndtere alle arbejdsopgaver hjemmefra, samtidig med at de passer syge børn.

BUPL og FOLA ønsker en mere børnevenlig familiepolitik på arbejdsmarkedet, der gør det muligt for danske arbejdstagere at være hjemme, så længe man har sygt barn.

De efterspørger flere barn-sygedage efter svensk model, som gør det muligt at blive hjemme med sit syge barn i op til 120 dage om året med erstatning fra Försäkringskassan.  

Det er nemlig ikke altid nok at have ret til en eller to sygedage med sit barn. For hvad nu hvis barnet stadig er sygt? Skal man så tage omsorgsdage eller ferie, hvis man ikke kan få passet børnene af familien?

”Den svenske model er en løsning, men den bygger jo også på et helt andet system, og det tror jeg ikke, alle danske forældre ved. Den er ikke med fuld løn, når du føder barn nummer to og går hjemme på barsel, må barn nummer et ikke være i dagtilbud i særlig mange timer. Det er ok, at det også koster at få børn, men det holder ikke, at vi må aflevere syge børn, fordi vi ikke kan få fri”, siger Signe Nielsen.

Laila Fredslund fortæller, at hun oplever en enorm imødekommenhed på hendes nuværende arbejdsplads for at få arbejde og privatliv til at hænge bedst muligt sammen. Det gælder ikke mindst under corona, hvor hun og hendes kolleger har været sendt hjem over flere omgange.

Men som reglerne for barn syg er i dag, og var dengang hun havde helt små børn, kan hun finde på at omgå dem, hvis det bliver nødvendigt.

”Hvis jeg får syge børn, der er så syge, at de ikke kan passe sig selv og jeg ikke har mulighed for pasning, så vil jeg måske melde mig selv syg, hvilket man jo ikke må. Dette problem var særligt presserende, da børnene var helt små. Der måtte vi snyde lidt, for ellers ved jeg ikke, hvordan vi som familie skulle have klaret det”, siger hun.

Det er nemt lige at tænde computeren og følge med i et zoom-møde hjemmefra, når man er hjemme med sygt barn eller selv er sløj

Claus D. Hansen, lektor og sygefraværsforsker, Aalborg Universitet

Hjemmearbejde giver forældre ekstra store udfordringer

I Aarhus Kommune har de administrativt ansatte, som i flere andre af landets kommuner, i 2020 ad flere omgange været sendt hjem pga. coronapandemien for at arbejde.

Den høje grad af hjemmearbejde har medført en række dilemmaer, som giver ikke mindst mange småbørnsforældre ekstra store udfordringer.

For der er rigtig mange, der ikke har meldt sig syge, når de har arbejdet hjemme under corona, selvom de har været der eller har haft sygt barn.

Det fortæller Søren Kronborg, som fællestillidsrepræsentant for medlemmer af fagforeningen DM, som er ansat i Aarhus Kommune.  

”Jeg kan sagtens følge alle de forældre, der har haft rigtig svært ved denne balance. Det er ikke let at være hjemsendt og så samtidig have syge børn derhjemme. Under corona opstod der en forventning om, at man godt lige kan tage et møde og følge med hjemmefra, selvom man er lidt sløj eller har barn syg. Det har vi også set ved, at online arbejdstider ofte er skredet til langt efter kl. 17. Folk mister nemt tidsfornemmelsen, og det bliver en glidebane”, sige Søren Kronborg.

Han fastslår, at når man har barn syg, så har man ret til at holde fri og passe sit barn, og det skal man holde fast i. Men hvis barnet fortsat er syg 4-5 dage senere, så har man ingen rettigheder.

”Der kan ret til hjemmearbejde give nogle ekstra muligheder for at passe, så man fx ikke skal tage feriedage eller føle sig presset til at sygemelde sig for at passe sit syge barn. Det giver en fleksibilitet, men risikoen er dog, at man så ikke rigtig får det meldt barn sygedag ind, fordi man lige kan kæmpe sig igennem. Det bliver nemt et skråplan”, siger Søren Kronborg.

Han har været med til at forhandle en hjemmearbejdsaftale på plads for de ansatte i Aarhus Kommune, der sætter langt mere klare rammer for at arbejde hjemme i fremtiden.

Der er med aftalen dog ikke givet yderligere fri til barn under sygdom end de to dage, som de ansatte har ret til i dag, men hjemmearbejde kan hjælpe i nogen grad. Mange har oplevet, at selv om man er lidt sløj, så arbejder man alligevel, forklarer Søren Kronborg.

”Med barn syg har der været muligt selv at være hjemme, men det er vigtigt, det ikke bliver et skråplan, og derfor skal vi have nogle klare rammer og aftaler om dette, og allerhelst så jeg, at aftalen om barns sygedage blev lavet om, så man havde ret til at blive hjemme, så længe det var nødvendigt”, siger Søren Kronborg.

Der er under corona opstået en forventning om, at man godt lige kan tage et møde og følge med hjemmefra, selvom man er lidt sløj eller har barn syg

Søren Kronborg, DM-fællestillidsrepræsentant, Aarhus Kommune

Ingen automatik i sygefraværsregler

Ifølge sygefraværsforsker Claus D. Hansen mangler der automatik i reglerne for sygefravær. De er alt for forskellige, alt efter hvor du arbejder. Problemet bliver derfor også meget nemt individualiseret for den enkelte familie.

”I betragtning af der er standardiserede regler på fx barselsområdet, så er det underligt, at der ikke også er mere standardiserede regler om sygefravær på tværs af brancher. Hvis daginstitutionerne insisterer på kun at tage imod helt raske børn, så skal forældrene jo også have mulighed for at passe dem til de er helt raske, og det har de ikke i tilstrækkelig grad i dag”, siger han.

”Når man har barn syg, bliver det meget op til forældrene selv at løse det, alt efter om man lige har ret til barns sygedage i sin overenskomst eller ej. Eller hvorvidt arbejdspladsen giver lov til at passe sygt barn og arbejde samtidigt eller ej. Derfor risikerer man nemt, at forældrene sender et sygt barn afsted, fordi de ikke kan passe barnet, og så lægges byrden over på institutionerne. Tiden under corona har vist os, at vi kan være fleksible, hvis vi får mulighederne for det, og det burde fx også gælde regler om ret til pasning af syge børn”, siger Claus D. Hansen.

Man burde ændre reglerne, når det gælder retten til at være hjemme med sygt barn, mener Søren Kronborg, TR for akademikere i Aarhus Kommune.

”Vi har faktisk været mere effektive i hjemmearbejde under corona. Men når vi er hjemme med sygt barn og arbejder alligevel, kan ens barn jo ikke forstå, at man lige skal deltage i et Team-møde, når barnet kaster op og har brug for en. Men fordi man ikke må holde fri med sygt barn mere end et par dage, omgår folk jo reglerne, og sådan burde det ikke være”, siger han og fortsætter:

”Vi ender med pseudoregel, som alle prøver at omgå alligevel. Vi kan lige så godt tage tyren ved hornene. Et barn har lige så meget brug for sine forældre på 4. sygedag som på den første. Man får ikke en bedre arbejdskraft, hvis en ansat skal møde ind, når barnet ligger syg derhjemme og har brug for en. Så jeg er klar tilhænger af, man ændrer reglerne for barns sygefravær, så man har ret til at være med sit barn, så længe det er sygt”, siger han.