Tech-giganter holder danske uddannelser i benlås
Stort set alle danske uddannelser har en infrastruktur, der er bundet op på Microsoft eller Google. Ny rapport peger på sårbarhederne i det, men hvad er alternativet?
Danske uddannelsesinstitutioner befinder sig i en situation, hvor de i stigende grad er låst fast i Tech-giganternes økosystemer, primært Microsoft og Google. Dette skaber en række udfordringer og bekymringer, som en ny rapport italesætter. Rapporten om ”Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur” blev offentliggjort i november 2024. Professor i kommunikation og digital forandring på Copenhagen Business School, Mikkel Flyverbom, har siddet med som formand i ekspertgruppen og en af anbefalingerne er, at danske uddannelsesinstitutioner skal være fri af kommercielle tech-giganter.
- Den afhængighed, vi har skabt for os selv, har vi selv valgt gennem enten at være uopmærksomme eller ligeglade. På sigt skaber det nogle sårbarheder, som vi opridser i rapporten. Det handler om økonomi, demokrati og sikkerhed. Men det også kan handle om trivsel og læring.
Selvom der ikke findes et overblik over afhængigheden af tech-giganternes infrastruktur i det danske uddannelsessystem, kan de fleste få øje på det. Microsofts og Google er alt efter kontekst en kendt forudsætning for enhver studerende i det danske uddannelsessystem. Og er man medarbejder i det offentlige, er det også bare et vilkår.
- Det er et helt økosystem, der hele tiden arbejder på at lokke folk ind og skabe afhængighed i alle mulige retninger i alle mulige dele af vores samfund herunder også uddannelse. Der er et ret dårligt match mellem løsninger, man er endt med at bruge, og så det formål eller den kerneopgave, man har i en uddannelsessammenhæng, siger Mikkel Flyverbom.
Vi skal i størst muligt omfang sørge for, at vi ikke længere køber IT systemer, som forudsætter et bestemt dokumentformat.Bo Fristed, digitaliseringschef i Aarhus Kommune med ansvar for kultur og borgerservice
Licensvælde og dårlige forhandlingspositioner
Mange skoler, gymnasier, professionshøjskoler og universiteter er dybt integrerede i enten Microsofts eller Googles systemer, hvilket gør det vanskeligt at skifte til alternativer. Flyverbom peger på afhængigheden som et problem:
- Et af problemerne handler om, at man bliver afhængige af nogle tjenester, hvor prisen kan stige, og hvor det er meget svært at påvirke vilkårene. Det er svært at forhandle vilkårene på plads, så det passer til den sammenhæng, som det skal indgå i.
Jeppe Bundsgaard, der er professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) i København, er enig og lægger ikke fingrene imellem i sin kritik af tech-giganterne.
- Microsofts forretningsmodel har fra starten været at lave Vendor Lock-in. De har for det første købt firmaer op, som har konkurreret med dem. Og for det andet har de lavet nogle udvekslingsformater, som kun deres egne systemer kan læse. Det er jo blandt andet det, der holder folk fast. Det er i deres interesse at gøre det svært at bruge andre systemer, så folk er dumme nok til at blive.
Det billede genkender Bo Fristed også. Han er digitaliseringschef i Aarhus Kommune med ansvar for kultur og borgerservice.
- Jeg har på ingen måde noget imod, hvis det var sådan, at vi var helt frie af dem. Hvis vi skal fri af grebet er det i første omgang for at få en meget bedre forhandlingsposition, når vi skal forhandle licenser. Lige nu er der ikke tale om en forhandling, men en pseudoforhandling.
Men han anerkender også udfordringerne ved at skifte:
- Vi har bare så mange IT- systemer i det offentlige, som er afhængige af et Wordformat eller en Microsoft-komponent, så noget af det første, vi skal, er at få skabt os et overblik. Vi skal i størst muligt omfang sørge for, at vi ikke længere køber IT systemer, som forudsætter et bestemt dokumentformat.
En af løsningerne er, at vi tager magten tilbage. Det kræver, at hvis vi skal handle med et firma, så skal det, de laver, være open source og bruge åbne standarder.Jeppe Bundsgaard, professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) i København
Sikkerhedsmæssige sårbarheder
Et eksempel på en anden meget konkret problemstilling var, da ikke mindre end 53 kommuner var involveret i sagen om manglende databeskyttelse i forhold til brugen af Chromebooks og Workspace i danske folkeskoler. Problemet var, at data flød. Det vil sige, at personoplysninger fra elever kom i Googles hænder.
Bo Fristed, der både er IT-chef i Århus Kommune og formand for OS2, som er et offentligt digitaliseringsfælleskab, der arbejder på alternative løsninger, konstaterer:
- Vi har i årevis haft GDPR-problemer i forhold til at drive vores løsninger, hvis vi bruger tech-giganternes infrastruktur. Vi gør det alligevel. Det kræver et kæmpestort GDPR-arbejde og udgør en stor arbejdsbyrde. Hvis man kigger på GDPR bredt, altså Persondataforordningen, så er det jo både et spørgsmål om at passe på borgerne i Europa, men det er vel også en form for teknisk handelshindring. Man har valgt at sige, at det skal være sværere for os at drive IT-systemer udenfor Europa end indenfor Europa. Der ligger et ønske om, at vi kan få en øget suverænitet, at vi kan blive mere selvstændige og reducere afhængigheden udenfor Europas grænser. Det støtter jeg 1000% i stort set alt ,hvad jeg laver.
Der er selvfølgelig masser af udfordringer ved at omstille sig til noget andet. Alternativer kan være dyrere at implementere og vedligeholde sammenlignet med de etablerede løsninger fra tech-giganterne. Men Jeppe Bundsgaard insisterer på, at der skal handles:
- En af løsningerne er, at vi tager magten tilbage. Det kræver, at hvis vi skal handle med et firma, så skal det, de laver, være open source og bruge åbne standarder. Så vi til hver en tid kan flytte.
Det er både en uopmærksomhed og også et manglende fokus på værdier.Mikkel Flyverbom, professor i kommunikation og digital forandring på Copenhagen Business School
Kræver en koordineret indsats
Men hvordan er det gået så galt? Mikkel Flyverbom, som var formand for ekspertgruppen, mener det bunder i uopmærksomhed og manglende ambitioner. Han taler for en kritisk og værdibaseret tilgang:
- Det er både en uopmærksomhed og også et manglende fokus på værdier. Jeg tænker, de fleste skoler og uddannelsesinstitutioner har nogle værdier, de normalt arbejder ud fra og sætter i fokus, når de skal tage beslutninger. Og det er som om, de bliver parkeret, når man tager beslutninger om digitale løsninger. Hvis man var ambitiøs og modig nok til at finde en digital løsning, der kan hjælpe os med den specifikke opgave på vores skole eller i vores sektor eller i vores region, så tror jeg, at man sagtens kunne se nogle danske virksomheder, der kunne løfte den opgave og dermed skabe grobund for at udvikle bedre tjenester og tjenester, der var mere tilpasset til den konkrete sammenhæng. Problemet lige nu er, at hvis du køber Microsoft, så køber du ligesom en pakke, som er den samme for alle, og du har meget svært ved at forhandle vilkårene på plads, og du har svært ved at få den tilpasset, og hvis der overhovedet er noget kundeservice, så er den måske i Indien eller Kina.
Det kræver med andre ord en koordineret indsats mellem uddannelsesinstitutioner, politikere og it-branchen for at bryde tech-giganternes indflydelse på dansk uddannelse. Men det er lettere sagt end gjort.
Hvad er alternativet? Spørger man Bo Fristed er løsningen open source. Bo Fristed er også formand for OS2, som er en fælles offentlig forening med medlemmer fra både nationale styrelser, regioner og kommuner. Det er en forening, som har til formål og skabe IT-løsninger til kommuner og regioner og statslige institutioner baseret på open source.
- Det skal drives på en europæisk platform. Så får vi fjernet en rigtig stor kilde til arbejdsopgaver i det offentlige i forhold til GDPR, kontrol og opfølgning og risiko og konsekvensanalyser. Tingene skal gøres alligevel, men det bliver meget nemmere at håndtere, når vi ikke skal have masser af dialog om at få skabt nogle databehandleraftaler, der rent faktisk er lovlige.
Vi er meget inspireret af et af et initiativ i München, hvor 6.300 skoler bruger en 100% open source-platformBo Fristed, digitaliseringschef i Aarhus Kommune med ansvar for kultur og borgerservice
Forbilleder
På den store klinge er der i EU lanceret et større program ved navn ”The Digital Europe Programme” (The Digital Europe Programme | Shaping Europe’s digital future). Initiativet er sat i verden for at sikre Europas digitale uafhængighed og forbedre EU's digitale kapaciteter. Programmet komplementerer andre EU-initiativer og er en del af den strategiske teknologiplatform for Europa (STEP), der sigter mod at styrke EU's industrielle konkurrenceevne og europæisk suverænitet inden for kritiske teknologier.
Som formand for OS2 peger Bo Fristed på flere gode forbilleder.
- Der er et konkret initiativ i gang. Vi er i OS2 i gang med et projekt, der hedder OS2 skole, som i første omgang skal skabe en prototype på en open source-platform, som kan erstatte både Google Education og Microsoft. Det er den samme funktionalitet, men i ren open source og driftet i Europa. Vi er meget inspireret af et af et initiativ i München, hvor 6.300 skoler bruger en 100% open source-platform. De skoler behøver ikke at hele tiden være bekymret for, hvad der nu kommer nede fra af Det Europæiske Databeskyttelsesråd, siger han og uddyber:
- Det vigtigste er, at vi skal bestemme os for at gøre det. Og så skal vi lave en stor dansk fælles plan, og der ligger vi bare rigtig godt med den nye ekspertudtalelse fra regeringens udvalg. Det vil vi i OS2 meget gerne bidrage til.
Mikkel Flyverbom mener, at problemstillingen også hører hjemme i en geopolitisk kontekst:
- Jo mere vi kobler os fra Kina og USA og får skabt europæiske løsninger også på uddannelsesområdet, jo stærkere står vi jo fremadrettet.
Definitionen på en tech-gigant
Rapporten “Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur” definerer tech-giganter som: Teknologivirksomheder, der gennem udbredelsen af deres platforme og tjenester har opnået en særlig og i nogle tilfælde dominerende status på centrale samfundsområder, og derfor indvirker på brugernes grundlæggende rettigheder. Det er virksomheder, som i varierende grad bygger deres forretningsmodel på at indsamle enorme mængder data til anvendelse og videreformidling til bl.a. tredjeparter, der f.eks. anvender oplysningerne til annoncering.
