Kandidatreformen virker tåbelig

”Der er rift om folk med it-uddannelser på jobmarkedet!”  

Det er det, man kalder en ikke-nyhed, men lad os alligevel indlede med nogle eksempler på, hvor godt det går for kandidater med de uddannelser: 

- Alle kandidater fra datalogi på Aarhus Universitet kommer i arbejde, så snart de er færdige, fortæller Kaj Grønbæk, der er professor og institutleder på Institut for datalogi på Aarhus Universitet. 

- Det er sådan, at vi hvert år i april holder en karrieredag, hvor 50 virksomheder kan booke en stand, og gøre opmærksom på jobmulighederne hos dem. De stande er udsolgt på otte minutter – det er hurtigere end Roskilde Festivalen – og der er i gennemsnit to-tre rekrutteringskonsulenter tilstede for hver kandidat, og selv bachelorer bliver hyret, før de er færdiguddannede. 

På IT- universitetet er billedet nogenlunde det samme, når det gælder deres 11 uddannelser. 

- Hvis man ser bort fra den strukturelle ledighed, er arbejdsløsheden for de nye kandidater nærmest nul for ni af vores elleve uddannelser, og på de to sidste er den meget lav og faldende, siger Peter Sestoft, institutleder for datalogi på IT-universitetet og medlem af DM Digi’s politiske udvalg. 

Men som en konsekvens af kandidatreformen (se boks) skal IT- Universitetet skære 6,7 procent på optaget til deres bacheloruddannelser, og på Aarhus Universitet er det samlede tal 9,5 procent, hvor mange procent, der helt konkret skal skæres på datalogi, ligger endnu ikke fast. Det hedder sig nemlig, at fordelingen af sektordimensioneringen, som nedskæringerne kaldes, skal tage hensyn til dimittendledighed.  

Typer som Elon Musk 

Kaj Grønbæk mener dog ikke, at IT-uddannelserne på Aarhus Universitet slipper for nedskæringer, selvom det går så godt for de færdige kandidater, for som han påpeger, er både DTU og IT-Universitetet jo også blevet pålagt at skære ned.  

- Så der er ikke noget, der tyder på, at man fra politikernes side har ønsket, at friholde it-uddannelserne fra dimensionering. Samtidig er de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser blevet reduceret over en årrække, så det er svært at forestille sig, at nogle uddannelser kommer til at gå helt fri lokalt. Jeg tror, at alle bliver ramt, siger Kaj Grønbæk, der mener, at kandidatreform og sektordimensionering er direkte skadelig for samfundet. 

- Helt generelt så er den kandidatreform ikke noget, det danske samfund har brug for – vi bliver sat bagud i international konkurrence. Vi mangler højtuddannet arbejdskraft generelt og STEM-uddannede i særdeleshed over alt i samfundet til grøn omstilling, digitalisering osv. Og når det gælder arbejdskraft på it-området, har EU lavet en opgørelse, der viser, at vi i Europa mindst skal fordoble væksten i it-uddannede frem mod 2030, hvis vi vil være på niveau med Kina, Indien og USA. Og dermed være i stand til at møde udfordringerne med cyberkrig, AI og kvantecomputere, siger han. 

- I en artikel i Børsen siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, at vi i Europa skal være uafhængige af ”typer som Elon Musk”, men det bliver vi jo kun, hvis vi uddanner nok talent til at udvikle europæiske alternativer. Hvis ikke vi gør det, ender vi som en importregion, hvor vi altid vil være afhængige ”af typer som Elon Musk”. Så uden massive ressourcer til forsknings- og uddannelsesområdet, når vi aldrig derhen, hvor Christina Egelund, gerne vil have os. Hvis man virkelig mener, at vi skal være førende på de højteknologiske områder i Danmark og Europa, så skal man investere ekstra penge i områderne i stedet for at skære ned på dem, siger Kaj Grønbæk. 

Peter Sestoft fra IT-Universitetet er enig. 

- Nedskæringerne er helt unødvendige og ikke særlig gode for hverken Danmark, de studerende eller virksomhederne. Det helt store problem er den fuldkommen manglende plan eller strategi for at nå frem til de "220.000 it-specialister i beskæftigelse”, som der står som dansk målsætning for 2030 i "Danmarks nationale strategiske køreplan for EU's digitale årti” fra 2023, som Digitaliserings- og ligestillingsministeriet står bag. De 220.000 kunne måske nås, hvis væksten i it-uddannelserne fortsatte, men kandidatreformen lægger op til det stik modsatte. Så der er ingen sammenhæng mellem de to beslutninger. Det er som om, at den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør. Digitaliseringsstrategien har et mål, som kandidatreformen synes designet til at underminere, siger han. 

Regnestykket går ikke op

Begge institutledere sidder også med en fornemmelse af, at man med kandidatreformen forsøger at få folk til at fravælge universitetsuddannelserne til fordel for uddannelser, der har sværere ved at tiltrække studerende.  

- Det virker som om, at man vil gøre de uddannelser, der i dag ikke er nok ansøgere til, mere attraktive ved at gøre universitetsuddannelserne mindre attraktive, siger Peter Sestoft.  

Kaj Grønbæk er enig. 

- Man får ikke flere ind på f.eks. erhvervsuddannelserne ved at skære ned på universiteterne. Hvis man vil styrke områder, må man investere i de respektive områder – f.eks. erhvervs- og it-uddannelser, man kan ikke stimulere vækst i det ene område ved at skære i det andet, siger han.  

Reduktionen af studiepladser træder i kraft 2025, men hvor meget, der helt konkret skal skæres ned på de specifikke uddannelser, er der endnu ikke taget stilling til på hverken IT-Universitetet eller Aarhus Universitet.  

- Der er frihed til at skære i de pladser, vi vil, så i princippet kunne vi fjerne en hel uddannelse, men det kommer vi næppe til at gøre. Hvordan vi gør, ved vi endnu ikke, men der bliver formentlig skåret ned proportionalt på alle uddannelser, siger Peter Sestoft. 

På Aarhus Universitet er der heller ikke truffet nogen beslutning endnu.  

- Beslutningerne er ikke en ønskeopgave for nogen, og de bliver slet ikke lagt ud til institutledere, der kommer sandsynligvis “an offer you can’t refuse” fra universitetsledelsen, siger Kaj Grønbæk, der mener, at man fra politisk side har fralagt sig ansvaret for strategisk at styrke de højteknologiske områder, som ministeren ellers gerne vil fremme ved ”blot at udstikke en dimensioneringsprocent til hvert enkelt universitet som helhed”. 

Ingen af de to institutledere er bekymrede på deres egne eller de ansattes vegne, men mere på Danmarks vegne. Som Peter Sestoft siger:  

- Vi skal reducere vores bacheloroptag med 6,7 procent fra 2025, og det kan vi sagtens overleve. Vi skal ikke ud og fyre medarbejdere, men det er synd for Danmark, at der er ikke bliver uddannet de folk, der er brug for. Firs procent af vores studerende bliver ansat i den private sektor, og den har brug for mange flere, og det virker tåbeligt, at vi har mange unge mennesker, der gerne vi ind på uddannelserne og en industri, der savner kandidaterne, at man så politisk vælger at skære ned.