Alle børn skal have teknologiforståelse

Om tre år (2027) indføres teknologiforståelse i folkeskolen. I praksis betyder det, at teknologiforståelse over en periode på et par år bliver en del af allerede eksisterende fag, og at eleverne i de ældste klasser får mulighed for at vælge det som et toårigt valgfag.  

At teknologiforståelse på den måde kommer på skoleskemaet, er ikke et sekund for tidligt, mener medlem af DM Digi-udvalget Ole Sejer Iversen, der er professor i Interaktionsdesign på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og leder af det Det Nationale Videnscenter for Digital Teknologiforståelse.  

- Kort sagt er teknologiforståelse ikke længere noget, vi kan se som et tilvalg. Det bør være en grundkompetence for alle mennesker, siger han og forklarer, at der er flere gode grunde til at gøre det til et obligatorisk fag i folkeskolen. 

- Det handler om dannelse og om vores demokrati, ligesom det handler om diversitet, og om at skabe lige muligheder for alle, og om at være i stand til klare sig på et arbejdsmarked præget af digitalisering. 

Han påpeger, at digitaliseringen vil øge uligheden i samfundet, hvis vi ikke får alle med.  

- Digitaliseringen skubber til polariseringen. Digitale teknologier er i dag en fuld integreret del af de infrastrukturer, vi skal kunne navigere i som borgere - f.eks. for at modtage behandling på sygehuset. Her skal man kunne bruge tre-fire teknologier, hvis man skal booke en tid og efterfølgende se prøveresultatet. Hvis man ikke har tilstrækkelig teknisk viden til at gøre det, kan man opleve at blive sat af. Derfor må politikerne sørge for, at alle børn og unge har lige mulighed for at lære det, der skal til, for at man kan være en aktiv medborger i et digitaliseret samfund.  

Myten om de digitalt indfødte 

Som det ser ud lige nu, halter det ifølge Ole Sejer Iversen med den nødvendige viden – også hos dem, der er vokset op side om side med teknologierne. 

- Det er en udpræget myte, at børn er digitalt indfødte. Generelt set er jeg ikke imponeret. I dag er der jo ikke nogen, der ikke kan bruge Netflix eller swipe, men de færreste har forståelse for, hvad der ligger bag teknologierne. Børn kan begå sig i de intuitive brugergrænseflader, men ligeså snart det handler om teknologien, der ligger bag, er de sat af.  

- Samtidig er børnene digitalt udsatte. Et eksempel på det findes i de mange gratis spil til mobiltelefoner. Når børn downloader et gratis spil, giver de oftest tilladelse til at app’en må få adgang til deres billeder og kontakter. Børnene selv ser det blot som et spil, men det er kun halvdelen af sandheden. Spillet er reelt set belønningen for den dataafgivelse, som ligger før spilaktiviteten. Så ”aktiviteten” er nærmere, at producenterne gennem børnenes downloads erhverver sig adgang til børnenes data på telefonen, men kun et fåtal af børn er i stand til at gennemskue denne forretningsmodel. 

- Der har i de sidste årtier været en forestilling om, at børn har kunnet klare det hele selv. Det er også derfor, at der f.eks. ikke har været fokus på al den mistrivsel, der er opstået i kølvandet på sociale medier, siger Ole Sejer Iversen og nævner også fremkomsten af generativ AI som en yderligere udfordring. 

-  Som forskere skelner vi mellem de børn, som formår at lære med AI, og de, der lader AI lære for sig. De børn, der allerede er dygtige, som formår at bruge AI til at blive dygtigere, og som lærer med AI, vinder på teknologien, mens dem, der snyder og bruger teknologien til at lave tingene for sig, taber på den, fordi de dermed ikke selv lære i processen. Så tendensen er klar. De teknisk dygtige vil blive dygtigtigere, og de teknologisk svage vil blive svagere, hvis der ikke gøres noget, siger Ole Sejer Iversen, der mener, at Danmark i flere år har været ”håbløst bagud”, når det gælder ambitionerne for børn og unges digitale teknologiforståelse. 

- Hvis du havde spurgt mig for et år siden, ville jeg have sagt, at vi var helt tabt af feltet og på niveau med Albanien. Vi har i årtier investeret massivt i digital teknologi i folkeskolen, men ikke i kompetencerne til at forstå, hvad der ligger bag teknologierne. Vi har taget alle digitale muligheder til os, og vi har bildt os selv ind, at hvis vi kan bruge det, så kan vi også finde ud af det. Der har vi været naive. 

Manglende kompetencer 

Men nu sker der altså noget. Præcis hvordan undervisningen i teknologiforståelse kommer til at tage sig ud i folkeskolen ligger endnu ikke fast. Men Ole Sejer Iversen ser gerne, at fagligheden får både et humanistisk, samfundsvidenskabeligt og teknisk sigte. 

- Der er brug for den humanistiske forståelse til f.eks. at kunne afmaske den intentionalitet, der ligger bag teknologierne. Og der er brug for den samfundsvidenskabelige til at kunne vurdere, hvilke konsekvenser teknologierne har for samfundet. Og så er der selvfølgelig også brug for tekniske færdigheder i forhold til at kunne forstå og kunne skabe med teknologierne, siger han. 

Selvom han selvsagt er positivt stemt overfor indførelsen af teknologiforståelse som en faglighed, ærgrer han sig over, at det i udskolingen kun udbydes som valgfag og ikke er blevet et obligatorisk fag.  

- Vi har lavet forsøg med teknologiforståelse som valgfag i folkeskolen, og det vi så, var, at det var de drenge, der i forvejen interesserede sig for området, der valgte det til, mens pigerne valgte det fra. Men hvis man i fremtiden gerne vil have teknologiske systemer, der inkluderer alle, må man også have kvinder og større diversitet bag teknologierne, og måden at få det på er ved at involvere børn og unge tidligt og give dem fagligheden teknologiforståelse. Derfor skal teknologiforståelse ikke være et valgfag, men noget alle får mulighed for at mestre.  

En anden ting undrer Ole Sejer Iversen sig også over:  

- Med indførelsen af teknologiforståelse i folkeskolen bliver der brug for kompetente undervisere med indsigt i faglighedens substans. Men hvordan sikrer vi, at alle skolelærere ikke efterlades alene i klasserne uden de nødvendige kvalifikationer til at undervise i fagligheden? Vi har at gøre med en faglighed, som ingen lærere har haft på deres læreruddannelse og heller ikke på ungdomsuddannelser. En helt ny faglighed! Så der skal investeres massivt i efter- og videreuddannelse af undervisere i folkeskolen. Men det er svært at finde politiske angivelser af, hvordan efteruddannelsesopgaven bliver implementeret på læreruddannelserne og i efter-/videreuddannelserne. 

- Det bør være sådan, at for hver krone, man investerer i digital teknologi, så investerer man også mindst en krone i kompetenceudvikling. Både som forsker og idealist ønsker jeg, at alle børn skal have en chance for at lære teknologiforståelse. Undervisningen er også en måde at sikre, at vi får en teknologiforståelse, der bunder i danske samfundsværdier med åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Derfor må undervisningen i teknologiforståelse ikke bero på den enkelte lærers vilkårlige teknologiforståelse. Nogle skal samle regningen op og give vores kompetente skolelærere de bedste mulige forudsætninger for at løse opgaven.