Flere med adhd bliver iværksættere

I danske startup-virksomheder, finder man forholdsvist flere mennesker med neurodivergente hjerner end på det almindelige arbejdsmarked. Og man ser også, at forholdsvis flere med adhd bliver iværksættere. Det viser forskning, som professor Carina Lomberg står i spidsen for. Hun forsker i psykologi indenfor iværksætteri ved Center for Teknologisk entreprenørskab på DTU og fortæller, at der er et stort sammenfald mellem de træk, man finder hos iværksættere og hos neurodivergente – men hvordan man ser på netop de træk, afhænger af konteksten. 

- Når vi taler om neurodivergens, bliver det ofte gjort til noget problematisk. Men vi kan se, at de træk, som iværksættere ofte bliver hyldet for, netop er de træk, som folk med adhd bliver kritiseret for. F.eks. siger man om iværksættere, at de energiske og omstillingsparate, mens man omvendt kan se det som et problem, at folk med adhd har svært ved at holde fokus. Og hvor man om iværksætteren siger, at denne tænker ud af boksen, siger man om ham eller hende med adhd, at denne er ustruktureret. 

Noget kunne altså tyde på, at der er et overlap blandt iværksættere og folk med adhd, og det var der da også, da Carina Lomberg og hendes kolleger undersøgte det.  

Risiko for depression 

Hvorfor der er forholdsvist flere neurodivergente hjerner i startups, er der flere forklaringer på.  

- Nogle vil bare gerne arbejde for sig selv, mens andre har haft svært ved at være ansat i en virksomhed af flere grunde. De har bl.a. oplevet at blive behandlet ud fra et stereotypisk syn på neurodivergens. F.eks. er dem med adhd blevet set som forstyrrende, og som nogle der har svært ved at fokusere. Og vores undersøgelse viste, at det, de faktisk bidrog med, blev undervurderet, siger Carina Lomberg.   

Det kan ifølge hende medføre, at medarbejdere med neurodivergens begynder at maskere sig selv og deres ”sande jeg” på arbejdspladsen.

- Resultatet af det - hvis man ikke reagerer på det - er bl.a. depression, og at man brænder ud. Derfor bliver det mere attraktivt for de neurodivergente at blive iværksættere end at være et sted, hvor de ikke bliver værdsat. Vi ser flere eksempler på folk, der ikke har fundet sig til rette på en normal arbejdsplads, men som fungerer godt, når det er deres eget firma, fordi de her i højere grad finder formål og mening.  

Ikke særligt inkluderende 

En ny undersøgelse af neurodivergente på arbejdet, som den selvejende fond Hans Knudsen Instituttet står bag, sætter tal på, hvor mange neurodivergente, der har det svært på deres arbejdsplads.   

Her overvejer hele 35 % af de adspurgte, der identificerer sig som neurodivergente, at sige deres stilling op eller har allerede sagt op, ”fordi de oplever, at arbejdspladsen ikke er støttende i forhold til deres behov”. 

Og mens 40 % oplever, at de har særlige behov på arbejdspladsen, er det kun knap halvdelen af dem, der føler sig trygge ved at dele de behov med deres leder.  

Og samlet set kan man se, at det kun er lidt over halvdelen, der er tilfredse med de løsninger, som de får stillet til rådighed.

De tal undrer ikke Carina Lomberg.  

- Der bliver talt meget om inklusion, men i virkeligheden er virksomhederne ikke særlig inkluderende. Er der for mange neurotypiske på en arbejdsplads, så bliver de neurodivergente ofte overrulet, siger hun og fortæller, at ting som rigide mødetider kan være svært at have med at gøre for folk med en neurodivergent hjerne. 

- Folk skal have lov til at være produktive på de tidspunkter, hvor det er mest naturligt for dem. Og dem, der tænker ud af boksen, er altså også tit dem, der ikke kan sidde på kontoret i de typiske arbejdstimer, fordi de arbejder på en helt anden måde og f.eks. er mest produktive om aften eller natten. Derfor føler de også, at de spilder tiden, hvis de skal følge en typisk arbejdsdag. Og den slags medarbejdere sætter man meget større pris på i startups, hvor der i det hele taget er en højere grad af fleksibilitet og rummelighed. 

En anden ting, der kan få folk med neurodivergente hjerner til at trække sig, er manglende forståelse for deres sociale formåen. 

- Noget som mange neurodivergente ikke bryder sig om, er at deltage i sociale begivenheder – f.eks. fredagsmorgenmad, der ikke har nogen relevans i forhold til selve arbejdet, og hvor man skal smalltalke om noget, der heller ikke har sammenhæng med jobbet. Det giver ingen mening for dem, siger Carina Lomberg og fortæller, at en del neurodivergente har oplevet at blive kritiseret for deres måde at være på.  

- Nogle har fået at vide, at de er ”for meget” og har f.eks. fået besked på ikke at være ”så ærlige”, når de giver feedback. 

It-branchen rummer mere 

Noget tyder dog på, at der er forskel på brancherne, når det kommer til i hvor høj grad, man formår at inkludere folk med neurodivergens. Ifølge tallene fra Hans Knudsen Instituttet kan man i hvert fald se, at arbejdspladser, der ligger indenfor området ”sundhed og omsorg” er særdeles udfordret – her mener 44 % af de adspurgte, at deres arbejdsplads er dårlig til at inkludere medarbejdere med neurodivergens. Mens data/it-branchen synes bedre til at rumme de neurodivergente, her mener 25 % det samme. 

En forklaring lyder, at data og it i højere grad tiltrækker folk med neurodivergens, og at der derfor er et øget fokus på det i branchen. 

Carina Lomberg og hendes kollegers undersøgelse siger ikke noget om, hvilke brancher de neurodivergente iværksættere hører til. Men det, de kunne se, var, at de neurodivergente oftere ikke lykkedes med deres virksomhed sammenlignet med de neurotypiske. 

- Folk med adhd og autisme har hyper fokus og øje på detaljen, men kan ofte mangle overblik. De arbejder og arbejder, men glemmer så f.eks. at sende fakturaer. Og hvor mange iværksættere starter som et hold, er der en også tendens til, at folk med adhd starter alene, og så mangler de folk, der netop skriver fakturaer og den slags, og hvis man ikke får sendt fakturaer ud, så går det jo galt, siger hun. 

Neurodivergente ansatte er en gave  

Carina Lomberg og hendes kollegers forskning viser dog også, at de neurodivergente, der så får succes som iværksættere, ofte klarer sig bedre end andre iværksættere.  

- De neurodivergente, der klarer den, og som også ofte outperformer andre iværksættere, er dem, der har gennemført en uddannelse, og som også har social support i form af forældre eller en partner. Vi ved ikke, hvorfor det er sådan, men det kan være, at dem, der tilhører denne gruppe i højere grad har lært at bruge deres neurodivergens til deres fordel, ligesom det også kan være, at det sociale netværk er det, der sørger for, at der bl.a. bliver skrevet fakturaer. Vi kan også se, at de iværksættere med neurodivergens, der klarer den, er dem, der har et hold omkring sig, der forstår og støtter dem. Og som ser det, den neurodivergente kan, som en gave. 

Og det at have neurodivergente ansatte er en gave, mener Carina Lomberg.  

- Der bliver talt meget om, hvor vigtigt det er med diversitet i forhold til køn, kultur og alder. Det er det, fordi man så får forskellige perspektiver på problemer og løsninger. Og der kommer diversitet i hjerner også ind, for den der er uden for boksen i det daglige, er altså også den, der har nemmere ved at finde på løsninger, der er ude af boksen.  

- Jeg hørte engang en neurodivergent sammenligne menneskers talenter med et glas med kugler i forskellige farver: Normale mennesker har et glas med kugler i mange forskellige farver, fordi de kan mange forskellige ting, og som han så sagde: ”Jeg har et glas med næsten kun blå kugler. Og jeg er virkelig god, når opgave er blå.”