Skal twin transition redde planeten?

Nogle gange går tingene op i en højere enhed. Og det er faktisk det, der sker, når man taler om twin transition, hvor den digitale udvikling støtter op om den grønne udvikling. Altså en win win-situation.  

Begrebet twin transition stammer fra Europa Kommissionen og Den europæiske grønne pagt, der bl.a. har som målsætning, at Europa i 2050 skal være det første klimaneutrale kontinent. 

- Det er et udtryk for en generel samfundsvision. Twin transition dækker over, at man tænker digitaliseringen og den grønne omstilling sammen – det er sammenhængen mellem de to processer, forklarer Steffen Dalsgaard, der er professor på IT- Universitetet og bl.a. forsker i bæredygtig digitalisering. Lige nu er han sammen med sine kolleger i gang med et forskningsprojekt, hvor de bl.a. kigger på, hvordan digitale løsninger bliver brugt til at finde svar på klimaforandringer over hele verden.  

- Det er et stort komparativt projekt, hvor vi undersøger, hvad der sker i de forskellige verdensdele, og hvilke teknologiske løsninger, der er tale om. Der er jo stor forskel på situationen og dermed hvilke tiltag, der skal tages afhængig af, om man er i f.eks. Amazonas eller Island. Klimaforandringerne er forskellige – nogle steder er der oversvømmelser, andre steder er der hedebølge eller smeltende gletsjere. It-løsningerne bliver selvfølgelig påvirket af de problemer, der skal løses, siger han. 

Men selvom man kan sige, at Steffen Dalsgaard beskæftiger sig med twin transition i praksis, bruger han ikke selv begrebet. 

- Som jeg ser det, er det ikke et ord, der bliver brugt særlig hyppigt globalt – mit indtryk er, at det er mest brugt i Europa, og at det så muligvis er blevet særlig populært i Danmark, fordi vi er så digitaliserede herhjemme, og at digitalisering i mange år har været en del af den politiske dagsorden, ligesom den grønne dagsorden også er det, siger han. 

Ifølge ham taler man oftest om twin transition i forbindelse med reduktion af udledning af drivshusgasser, men der er også nogle, der bruger udtrykket i forbindelse med f.eks. plasticforurening, masseuddøden af arter, og råstoffer, vi er ved at løbe tør for.  

Svært at måle effekter

Hvis man holder det til reduceringen i udledningen af CO2, så mener han, at digitaliseringen af elnettet i Danmark er et godt eksempel på en twin transition, der faktisk fungerer. 

- Det været en kæmpe gevinst klimamæssigt. Vi har en relativt høj andel af grøn strøm i forhold til andre lande, og de digitale løsninger gør det meget nemmere at udnytte den grønne energi. F.eks. er det sådan, at når vi ikke har vind og sol i Danmark, så gør de digitale løsninger det ofte muligt at få grøn strøm fra Norge eller Sverige. Digitaliseringen kan også via sensorer fortælle os, hvor der er lækager, hvad der skal repareres eller trænger til vedligehold, siger han.  

Der er også eksempler på twin transition, hvor det er muligt for den enkelte forbruger at gøre noget aktivt for klimaet. F.eks. app’s, der kan fortælle os, hvornår vi skal sætte en vask over, hvis vi vil bruge så grøn energi som muligt. 

Men generelt mener Steffen Dalsgaard, at det ofte er svært at vurdere, om de forskellige løsninger nu også reelt gør verden grønnere.  

- Twin transition er et vagt begreb, der ikke er skrevet ind i nogen strategi noget sted. Hvis det skal gøres, så må man få sat mål op, der afspejler reelle forandringer, og det er svært, for der er så mange aktører, der skal ind over. Det lyder godt, at den digitale udvikling skal fremme den grønne udvikling, men i praksis er det svært at måle, fordi effekterne og ansvaret er mange steder. Der er små enkle teknikker, der kan gøre små forskelle, men når vi taler om forskelle på samfundsmæssigt plan, er det komplekst at måle.  

Data kan køre på kul 

Som et eksempel på kompleksiteten nævner han elbiler. 

- I kraft af at elbiler kører på el, udleder de færre drivhusgasser, hvis strømmen vel og mærke kommer fra vedvarende energi, men samtidig indeholder mange biler – og især selvkørende biler – i dag automatiserede processer via en computer, der styrer bl.a. kameraer og navigationssystemer, og den udveksler en mængde data med en server - for selvkørende biler har jeg set et tal, der ligger på ca. 4.000 GB per dag per bil. Og hvor den server står, hvem der betaler for den energi, den bruger, og hvilken energi den kører på, det skal også tælles med i energiforbruget. Måske er vi så heldige, at der er tale om grøn energi, men det kan også være atomkraft eller kul. Elbilen er et eksempel på, at vi generelt set er blevet utroligt forbundne gennem vores teknologier, og at klimaregningen for ens brug af en digital teknologi ikke kun ligger i ens eget energiforbrug, men er distribueret ud på et netværk af aktører, forklarer han. 

Derudover kan det ifølge ham også være svært at gennemskue, hvor mange ressourcer man egentlig sparer ved digitale løsninger.  

- Man kan komme med alle mulige eksempler på, hvor man sparer CO2 i det offentlige rum takket være det digitale, men reelt så er det svært at sammenligne det fysiske forbrug med det digitale. Det er f.eks. klart, at vi sparer ressourcer ved ikke at sende breve længere. Men hvad koster det i CO2 at sende det antal mails, sms’er, snapchats mm., som vi sender i dag? For det er jo ikke sådan, at man i dag kun sender en sms’ eller en mail for hvert brev, man sendte tidligere. Jeg ved ikke, hvad forholdet er, men vi får i hvert fald langt flere mails og sms’er, end vi fik breve – også i form af spam - og hvad koster det i CO2? Det er vigtigt at huske, at digitaliseringen også har mangedoblet vores kommunikation. Det er både til stor glæde og nytte, men det bruger stadigvæk ressourcer, siger han og fortsætter: 

- Så jeg mener kun, at det reelt giver mening at tale om twin transition, hvis man kan gøre det på samfundsniveau eller allerhelst globalt niveau. Ellers risikerer man bare, at energiforbruget og udledningen flytter et andet sted hen for eksempel geografisk. For man ikke kan nøjes med at gå ind og ændre en enkelt sektor, fordi det vil have effekter på andre sektorer. Elnettet går den rigtige vej og kan se fint ud isoleret set, men hver gang det bliver mere effektivt, så åbner det også for øget elforbrug. Så på både samfunds- og globalt niveau vil twin transition kræve, at mange faktorer skal falde på plads.

Twin transition er ikke nok 

Ifølge Steffen Dalsgaard er det ikke nok at satse på twin transition, hvis man skal løse de klima- og miljømæssige udfordringer verden står med. 

- Selvom vi er godt med i Danmark, når det gælder digitalisering og grøn udvikling, så er det jo ikke sådan, at udledningerne falder globalt. Det er tværtimod sådan, at jo mere effektiv teknologien tillader os at være, des mere har vi tendens til også bruge den til at være mere produktive. Og det er det, der er det svære: At sikre at CO2- udledningen ikke stiger, selvom der sker en acceleration af produktion og forbrug gennem digitalisering. 

Og hvis man ser på, hvor mange ressourcer, der investeres i digitalisering på globalt plan, og hvor mange, der investeres i grønne teknologier, så er der en ubalance – også selvom der selvfølgelig er overlap. Det er ikke den grønne dagsorden, der fylder mest i investeringerne. Og det siger noget om, hvor interessen ligger. Den ligger stadig på det digitale som en motor for vækst – uanset om denne vækst er grøn eller ej. Så vi skal ikke håbe for meget. Men det betyder til gengæld også, at der er plads til forbedringer. 

Men hvad gør vi så? 

- Det vigtigste på globalt plan er at få styr på energiforbruget i Kina og Indien – deres produktionsapparater beror stadigvæk i høj grad på kulforbrug. Og så må vi have en omlægning af vores generelle forbrug af varer, rejser eller tjenesteydelser - for selvom der bliver forsket i grønne løsninger indenfor et væld af sektorer, er det urealistisk at tro, at en omlægning vil finde sted hurtigt nok, siger han, der også taler for en højere grad af gennemsigtighed. På alle niveauer. 

- Det kan godt være, at for eksempel Apple siger, at en meget høj procentdel af deres materialer er genanvendte, men hvad vil det sige? Og hvordan er elbilerne produceret? Og hvilken energi bruges der til vores datatrafik og ikke mindst til træning af modeller inden for kunstig intelligens? Mange af de større virksomheder er blevet mere transparente, men der er stadig meget, vi ikke ved.