Nyt ”frynsegode” i IT-branchen: nedfrysning af kvinders æg

Virksomhederne markedsfører frynsegodet som et tiltag mod mere ligestilling, hvor kvinder ved at fryse deres æg ned i de mest fertile år kan arbejde på lige fod med deres mandlige kollegaer uden at blive afbrudt af en graviditet. Professor og ledende overlæge på Rigshospitalets fertilitetsafdeling Anja Bisgaard Pinborg mener dog, at det er for at få mest muligt ud af kvinderne ved at fastholde dem i arbejde. 

- Virksomheden tænker ikke på det enkelte menneske. Den tænker på, hvad der er bedst for virksomheden ud fra et økonomisk perspektiv – og ud fra et perspektiv om at fastholde medarbejderen. Det er ikke for kvindernes eller parrenes skyld, de gør det. Det er for firmaets skyld, siger Anja Bisgaard Pinborg.  

Lovgivning gør frynsegodet mere lukrativt 

I Danmark har kvinder indtil for nylig kun haft mulighed for, ifølge lovgivningen, at nedfryse deres æg i op til fem år, og det har de selv skulle betale. I januar 2024 er loven ændret så nedfrosne æg ikke destrueres før kvindens 46. år, som er aldersgrænsen for at få fertilitetsbehandling i Danmark. Det gør det mere attraktivt for danske virksomheder at tilbyde nedfrysning af æg som et personalegode og har skabt bedre vilkår for et marked herhjemme, vurderer Thomas Søbirk Petersen, der er professor i bioetik og retsfilosofi fra Roskilde Universitet. Han mener udviklingen er god for ligestillingen, fordi mænd altid har kunnet nedfryse deres sæd uden udløbsdato, mens loven har forhindret kvinderne i at have samme rettigheder. Han ser ikke noget problem i at det sker via ens arbejdspladser. 

- Man gør noget, der bevirker, at medarbejderne finder det mere attraktivt at være ansat i virksomheden. Det er jo simpelthen en form for personalepleje, som både virksomhed og medarbejder kan have en interesse i, siger han. 

- Hvis det er dét, en kvinde gerne vil, så vil det understøtte hendes frie valg, at der er mulighed for det – og det vil understøtte hende endnu mere, at hun faktisk får det tilbudt, siger Thomas Søbirk Petersen.  

Fertilitetstilbud i techbranchen i Danmark 

Snapchat med nordisk ansvarlig Pia Tandrup er af en af de danske virksomheder, der tilbyder frynsegodet til deres medarbejdere.  

- Vi er virkelig stolte af de brancheførende fordele, som vi tilbyder vores medarbejdere. For de medarbejdere, der overvejer at stifte en familie nu eller i fremtiden, tilbyder vi tilbagebetaling for fertilitetsbehandlinger, herunder IVF [reagensglasbehandling] og nedfrysning af æg/sæd samt en generøs barsels- og fædreorlov til begge forældre. Det er ikke kun godt i forhold til at tiltrække og fastholde kvinder, men godt for alle forældre. Når de vender tilbage til arbejdet, tilbyder vi også et return-to-work-program, så forældre kan finde balance mellem arbejdsliv og privatliv, mens de opbygger deres familier og karrierer, siger Pia Tandrup.  

Daniel Käfer, der er tidligere country manager for Facebook i Norden, var ansat, da virksomheden i 2014 førte an med at udrulle frynsegodet. Han fortæller, at Facebook gik langt for at sikre lige muligheder for alle medarbejdere globalt. 

- Man var ekstremt kreative i forhold til, hvad man kunne tilbyde medarbejderne af frynsegoder for at gøre dem glade. De bedste medarbejdere var ekstremt svære at få fat på, og det var svært at fastholde dem i virksomheden, lyder det fra Daniel Käfer, der også fortæller, at lanceringen af fertilitetstilbudene var en succes i forhold til at tiltrække flere kvinder. Martin Ruby, der i dag er politisk chef for Facebook Norden bekræfter, at Facebook stadig tilbyder fertilitetsydelserne som en god støtte til medarbejdere, der har brug for hjælpen.  

Utidig indblanding  

Personalejuridisk chef fra Dansk Industri, Morten Eisensee, peger på et etisk dilemma i forhold til udviklingen. 

- Det er et initiativ, som er nødt til at udspringe fra medarbejderen. Ellers er det efter min opfattelse helt utidig indblanding fra arbejdsgiverens side at sige, ”vi har den her mulighed, som vi gerne vil tilbyde dig”. For så får modellen hurtigt klang af, at der skulle være en eller anden arbejdsgiverinteresse i at udsætte kvinders graviditet og barsel, siger han og understreger, at der dog ikke er noget juridisk, der forhindrer virksomheder i Danmark i at tilbyde ægnedfrysning som et frynsegode.  

Forfatter og kønsekspert Birgitte Baadegaard mener frynsegodet med tilbud om nedfrysning af æg, er udtryk for et strukturelt samfundsmæssigt problem og en forfejlet ligestilling, hvor kvinder er blevet en handelsvare.  

- Kvinden bliver en livmoder til at producere, når det passer samfundet. Hvis du kigger på den bagvedliggende mekanisme, så har det ikke noget at gøre med kærlighed til kvinden. Det er en kold og kynisk kalkule om, hvad vi skal bruge kvinder til, siger hun og kalder det “repressiv tolerance” – en accepteret form for politisk undertrykkelse.  

- Den såkaldte frynsegode er en måde, hvorpå vi gør kvindekroppen og det at skabe børn til en handelsvare. På lige fod med at vælge kaffekanden i firmajulegave, kan vi vælge at skabe liv. Jeg kan godt sætte spørgsmålstegn ved både etik, moral og kommercialisering ved, at noget, der for mig er så dybt forbundet med sjælen, måske bliver til et iskoldt, kynisk produkt, siger Birgitte Baadegaard.  

Hun ser tendensen i sammenhæng med et stadig mere grænseløst arbejdsliv, hvor det, der var personligt og den enkeltes frie valg, bliver stadig mere drevet af kommercielle eller kapitalistiske kræfter.  

- Vi bliver jo ”slaver” i et system, hvor vi som borgere ikke nødvendigvis har gennemtænkt, hvad det er, vi siger ja til. Det kan lyder fedt lige nu, men det er ikke sikkert, at det om 10 år er smart, at vi har viklet os selv ind i et arbejdsliv og et samfund, hvor mennesker har mistet deres fri vilje. Også selvom vi ikke kan få børn. Så må vi forholde os til det personligt, men det skal ikke involvere vores arbejdsgiver, siger hun.   

Kvinder ønsker frynsegodet 

Professor i bioetik og retsfilosofi, Thomas Søbirk Petersen, deler ikke den etiske bekymring eller opfattelsen af, at der skulle være et pres fra virksomhederne.  
 
- Der er mange frynsegoder eller ting, som en virksomhed kan bede os om, som man også kan kalde en form for pres, men hvor vi vil sige, at det pres faktisk er meget rimeligt. Selv hvis der var et pres for, at kvinder skulle nedfryse æg, så er alt pres fra en virksomhed ikke nødvendigvis etisk urimeligt, siger han og fortsætter.  

- Jeg er meget skeptisk over for argumentet om, at det her frynsegode skulle signalere, at man skal få børn senere. Vi ved fra en del store firmaer, at de gerne vil give kvinder den her mulighed – og at kvinderne gerne vil have det frynsegode. Det er jo en lidt ulykkelig situation, at kvinder primært gerne vil have børn omkring de 30 år, og mænd gerne vil være lidt ældre, 35-40 år. Så det er ikke teknologien, der presser eller skaber et incitament til, at kvinder får børn i en senere alder, siger han.