Spring menu over

Ny analyse skal kortlægge AI’s betydning på danske arbejdspladser

Getty Images 6Qjrkplocos Unsplash

Illustration: Unspalsh

Sabrine Mønsted
Del artikel:

DM skal sammen med IDA, DI Digital og HK undersøge hvordan det går med implementeringen af kunstig intelligens både i det offentlige og private.

Kunstig intelligens rykker i ind på danske arbejdspladser fra hospitaler til virksomhederne. Men hvordan oplever medarbejderne mødet med teknologien – som en hjælp, en konkurrent eller en  stressfaktor? Det skal en ny, stor analyse give svar på.

Tietgenfonden har netop bevilget støtte til projektet AI-implementering på danske arbejdspladser, der er en landsdækkende undersøgelse af medarbejderes erfaringer, holdninger og bekymringer i mødet med kunstig intelligens. Hvilke gevinster og udfordringer oplever medarbejderne, og hvordan påvirker forandringen deres faglighed, trivsel, organisationsstrukturen og produktivitet?

Vi mangler viden

Forperson i DM Digi og næstforperson i DM Tine Segel understreger, at vi kun kan få de gode effekter af AI, hvis vi sikrer trivsel hos medarbejderne i implementeringen.

- AI kan både frigøre tid og øge kvalitet på arbejdspladserne. Men hvis vi vil høste de gode effekter af AI på arbejdsmarkedet og samtidig understøtte arbejdsglæde og trivsel, så skal AI implementeres på en måde, der tager udgangspunkt i medarbejdernes faglighed og understøtter smidigere og mere effektive arbejdsgange. Her mangler vi stadig meget viden om, hvad der virker i praksis, og det kan dette projekt være med til at belyse, siger hun.

Hvad er best practice?

Undersøgelsen kombinerer kvalitative interviews med ledere fra både den offentlige og private sektor og en omfattende survey blandt 3.000 medarbejdere. Og skal afsluttes med en række anbefalinger til best practice for AI-implementering på danske arbejdspladser samt et åbent debatarrangement, hvor resultaterne præsenteres for politikere, ledere, faglige organisationer og eksperter.

Mandag Morgen står bag analysen

Bag projektet er partnerkredsen IDA, DI Digital, HK og DM, mens Tænketanken Mandag Morgen skal udføre analysen.

Strategidirektør Lisbeth Knudsen siger om det forestående arbejder:

"Vi vil give både ledere og medarbejdere en stemme og samle viden om den organisations- og kulturforandring, som AI medfører på arbejdspladserne. AI er ikke bare et teknologisk værktøj – det er en ny slags kollega. Vi vil med analysen indsamle både gode og mindre vellykkede eksempler på implementering af AI og dele ud af den viden.” 

 

For yderligere information:
Programleder i DM Digi Anette Lerche
E-mail: al@dm.dk. Mobil 20646503

Getty Images Vzcgwt7ff1u Unsplash Web Edit

Skarp pris på forsikringer

Som medlem af DM får du op til 27,8 % i rabat på privatforsikringer hos Alm. Brand

Tjek din løn
Får du den rigtige løn?

Brug DM's lønberegner og få svar nu

Seneste artikler

Læs alle artikler

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje