Interesserer du dig for it og den digitale omstilling?

Så markér feltet "DM Digi" på Mit DM, så får du alt det DM laver på området - artikler, arrangementer, netværkstilbud m.m. 

Hver 4. udenlandske it-talent rejser efter kun et år i Danmark  

Foto: Digital Hub Denmark

Af Sabrine Mønsted
Del artikel:

Danmark sakker bagud i konkurrencen om at fastholde internationale digitale specialister. Efter kun et år i Danmark er hver fjerde rejst igen.

Hvert år kommer 2.500 internationale it-specialister til Danmark, og hvert år rejser 1.500 ud af landet, viser tal fra Digital Hub Denmark. Det betyder en øgning af talentmassen på 1.000 personer hvert år, hvilket jo umiddelbart lyder meget godt, men ifølge kommunikationschef i Digital Hub Denmark, Jakob Lindmark Frier, er det nødvendigt at fastholde langt flere, hvis danske virksomheder skal kunne vækste, skalere danske it-løsninger stort op og konkurrere internationalt.  

-  Mangel på højt specialiseret arbejdskraft er den største vækstbarriere for danske virksomheder i dag, og vi er i konkurrence med hele verden om de her kompetencer, siger Jakob Lindmark Frier. Derfor mener han, at der er et stort potentiale i at fastholde de 25 procent af talenterne, der rejser inden for et år. 

I 2022 kom 2.700 internationale talenter til Danmark. Samme år rejste 1.700

Tænk holistisk 

Løsningen er blandt andet at tænke holistisk, når virksomheder eller universiteter tager imod udenlandsk arbejdskraft. Det mener både Jakob Lindmark Frier og Chiara Marmugi, tidligere integrationskonsulent for internationale forskere på DTU. Hun er også selv medfølgende ægtefælle med sin mand, der er sektionsleder på DTU Compute, og hun står i spidsen for INTERCOM, DM’s netværk for kommunikationseksperter med internationalt fokus.  

- Den største årsag til at talenterne rejser igen er, at familien ikke trives, fordi deres ægtefælle ikke kan få job eller kun kan få et job, som de er overkvalificerede til. Det er ikke fagligt tilfredsstillende, men man har brug for to lønninger i Danmark, siger Chiara Marmugi.   

- Vi vil gerne tiltrække erfarne profiler, og de har ofte ægtefælle og børn, så vi skal blive bedre til at integrere hele familien. Onboarding i en virksomhed skal også have tanke for ægtefællen og børnene, siger Jakob Lindmark Frier.  

En anden faktor, der kan være svær at skrue på, er den danske reserverede kultur. 

- Det er svært at få et dansk netværk, så vi risikerer, at internationale forskere og medarbejdere finder sammen i en boble med andre internationale kollegaer. Derfor skal arbejdspladserne arbejde på at skabe en åben kultur og eventuelt prioritere at ægtefæller også får et netværk, siger Jakob Lindmark Frier. 

Generelt skal indsatsen med at tage imod de udenlandske familier være et samarbejde mellem det offentlige og virksomhederne, så f.eks. kommunerne også understøtter familier, og mindre virksomheder får ekstra hjælp til den proces.   

Og så skal der være mindre bureaukrati for udenlandsk arbejdskraft, mener de begge.  

Chiara Marmugi er selv medfølgende ægtefælle og i spidsen for INTERCOM, DM’s netværk for kommunikationseksperter med internationalt fokus. Foto Thomas Busk

Nemmere papirarbejde 

- De danske visumregler er komplekse og tidskrævende sammenlignet med f.eks. Frankrig, der har et særligt visum for talenter med tekniske og entreprenante kompetencer (French Tech Visa). Hvis en virksomhed er nødt til at bede en brasiliansk it-specialist om at vente 3-6 måneder på et visum, og der er usikkerhed om svaret, så er danske virksomheder ikke konkurrencedygtige, siger Jakob Lindmark Frier.    

Listen over konsekvenserne ved, at vi ikke formår at fastholde de digitale specialister, er lang.  

- Tab af talent, nye idéer og erfaring, tab af konkurrenceevne og af mangfoldighed på danske arbejdspladser. Alt sammen noget, der har negativ betydning for dansk økonomi. Det er også spild af penge og energi i virksomhederne og universiteterne, fordi det kræver noget at tage imod nye kollegaer og medarbejdere, hvis de er væk efter et år, siger Chiara Marmugi.  

Det er ikke svært at overbevise tech-talenter om at komme til Danmark, men det er svært at fastholde dem

DK på en 19. plads   

Udviklingen går dog den rigtig vej. Tilbage i 2014 mistede Danmark hvert år digital arbejdskraft, svarende til et underskud på 500 it-talenter. Det fik politikerne til at oprette Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Den prioritering har virket, men Jakob Lindmark Frier mener, at indsatsen burde styrkes yderligere, fordi Danmark stadig hvert år mister mere end halvdelen af den talentmasse, der kommer ind i landet.   

I 2020 var Danmark på en 19. plads over lande, som digitale talenter finder attraktive. Grunden til den placering er ifølge Jakob Lindmark Frier, at mange ikke kender mulighederne i Danmark. Det er Digital Hub Denmarks opdrag at ændre på det ved at markedsføre Danmark i udlandet.  

- Men Danmark skal så også kunne leve op til det, vi markedsfører, siger han.  

Chiara Marmugi er enig, for ifølge hende er det en af årsagerne til, at specialisterne rejser hurtigt igen.  

- Det er ikke svært at overbevise internationale forskere om at komme til Danmark, fordi det i udgangspunktet er et godt sted at arbejde. Der er god work-life-balance, stor lighed, de fleste taler engelsk, og som forsker betaler man mindre i skat i de første fem år, siger hun.  

Men hun mener, at Danmark maler et for rosenrødt billede af, hvor nemt det er at blive i landet som international forsker, så skellet mellem forventninger og realitet bliver for stor.    

- Danmark er (lidt for) god til PR arbejdet, så når forskerne oplever, at det faktisk er langt sværere at integrere sig og skabe et liv og et familieliv i Danmark, end de troede, rejser mange igen.  

- Mangel på højt specialiseret arbejdskraft er den største vækstbarriere for danske virksomheder, siger kommunikationschef i Digital Hub Denmark, Jakob Lindmark Frier. Foto Sebastian Stigsby.

Tre vigtigste råd fra Chiara Marmugi

  1. Ikke kun ansætte dem, men integrere dem  
  2. Støt ægtefællerne med job, kurser, netværk
  3. Vær ærlig i rekrutteringsprocessen, "det bliver svært, men godt"  

Her kan DM spille en rolle

  • Tal om problemstillingen   
  • Lav kurser på engelsk  
  • Arbejd for inkluderende arbejdsmiljø  
  • Lav netværk  
  • Mød dem, forklar hvad en fagforening er, og hvad DM kan gøre for dem  
  • Påvirk politiske beslutninger, så det er nemmere at komme til Danmark
}