AI deler arbejdspladsen

Det er meget forskelligt, hvordan vi som medarbejdere tager teknologien AI til os. 

- Lige nu kan vi se, at det er meget polariseret på arbejdspladserne. Nogle synes, at det er sjovt, og så er der dem, der synes, at det fratager dem enhver form for selvstændig kapacitet, fortæller ph.d. og professor ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet, Stine Lomborg, der også er leder af Center for Tracking and Society, der beskæftiger sig med de generelle tendenser i forbindelse med en stigende digitalisering af samfundet. 

En del af den forskning, Stine Lomborg har beskæftiget sig med handler om, hvordan folk omgås AI, der skal grundlæggende skal hjælpe dem med at optimere deres arbejdstid. 

- Når vi taler om  AI, så tænker de fleste på ChatGPT, men AI kan også være systemer, der er baseret på datainput, som analyserer ens adfærd på arbejdet og giver feedback med det formål at få en mere hensigtsmæssig adfærd, siger hun og fortæller, at det er bygget ind i mange platforme, f.eks. Microsoft 365. Det fungerer på den måde, at den – hvis man beder den om det - samler data ind om ens arbejdsmønster – f.eks. hvor meget tid, man bruger på mails og møder, og hvad man laver, når man er i møde - sidder man f.eks. og sender mails? Hvorefter den så kommer med råd til at forbedre ens adfærd.  

- Det kan være fint at få nogle bedre teknologiske- og arbejdsmæssige vaner, men systemet er standardiseret og tager ikke hensyn til ens specifikke job. F.eks. kan der være indbygget i det, at man bør bruge en vis mængde tid på at holde møder og dyrke sit netværk. På den måde har det nogle standarder for en optimal balance, men hvis man er specialist og skal sidde og kode et system, så har man nok brug for mere fordybelsestid end mødetid. Systemet kan måske også finde på at minde en om, at det er tid til at gå hjem, når kl. er 17, men hvis man har meget mødeaktivitet om aftenen, kan man jo ikke bruge det til noget, siger Stine Lomborg. 

Når systemet på den måde ”misforstår” en medarbejder, er det ifølge Stine Lomborg sandsynligt, at man som medarbejder afviser det.  

- Det vi kan se, er, at hvis systemet ikke umiddelbart giver folk relevante indsigter, så bliver holdningen ”det giver ikke mening og skaber ikke værdi i mit arbejdsliv". 

En mere vægtig stemme 

Ifølge Stine Lomborg kan man dog med fordel forholde sig nysgerrigt til den specifikke AI-løsning, inden man helt dropper den. 

- Hvis vi sammen skal kvalificere, hvordan AI-systemer kan blive brugt på meningsfulde måder i arbejdet, kan en vej frem være, at vi går kritisk og eksperimenterende til opgaven og forsøger at finde ud af, hvordan den enkelte teknologiske løsning kan gøre en positiv forskel, og hvor den fejler. Det betyder også, at man får en mere vægtig stemme, hvis man så efterfølgende siger fra, siger hun.  

Det gælder også diverse andre former for AI på arbejdspladsen, f.eks. chatbots. 

- Ofte er gevinsterne ved en teknologisk løsning ikke præcis den, som produktet er tiltænkt fra start. F.eks. viser forskning i brug af chatbots i det offentlige, at chatbots ikke er redskaber til effektivisering og øget produktivitet, men de kan alligevel godt hjælpe med noget – f.eks. kan en chatbot synliggøre, hvad det er, folk efterspørger, og så bliver man jo klogere på organisationens informationsstruktur. På den måde kan der være sidegevinster.  

Derfor råder Stine Lomborg også til, at man ikke vælger side: for eller imod AI. 

- Der er ofte de to lejre, men jeg synes, man som medarbejder skal prøve de konkrete AI’er af i ens specifikke arbejde, så man selv får undersøgt nuancerne. Man skal forholde sig åbent og kritisk, siger Stine Lomborg, der oplever, at læringspotentiale ofte går begge veje: Skeptikerne bliver mindre skeptiske og dem, der tror, at AI kan det hele, bliver opmærksomme på begrænsningerne.