Teknologien skal understøtte (ikke styre) os

Hvad ser du som de største etiske udfordringer?

- Teknologien udvikler sig hurtigere end lovgivningen, så vi skal have blik for, hvordan individet, og samfund, beskyttes bedst muligt i udviklingen. Der kan være ”huller” i lovgivningen, og data kan misbruges, så vi skal have en samfundsmæssig samtale om, hvordan vi bruger data forsvarligt fremfor at forsøge at regulere på bagkant.

- I Dataetisk Ungeråd har vi f.eks. været imod forslaget om, at PET skulle kunne sammenkøre data fra forskellige registre uden, at der var en begrundet mistanke. Det mener vi er masseovervågning og privatlivsinvaderende.

- Vi skal forberede os på det, der kommer af nye innovative teknologier. Det er vigtigt, at vi forsøger at have en åben dialog om, hvordan teknologier skal udvikles og bruges for så vidt muligt at understøtte vores samfundsmæssige værdier. Neuroteknologien vil f.eks. udvikle sig endnu mere, og at aflæse reaktioner i hjernen har stort potentiale til at kunne hjælpe mennesker med kroniske lidelser, men det kan også bruges til at give indblik i vores reaktions- og tankemønstre. Den data kan misbruges af techplatforme, der kan tjene penge på at videresælge den til brug i markedsføring.

Hvad er løsningen på nogle af de udfordringer?

- For at værne om de grundlæggende danske værdier - at vi f.eks. har stor tillid til myndigheder og institutioner - skal vi sikre, at vi beskytter privatlivet og vores data i takt med digitalisering af samfundet. Teknologier som kunstig intelligens skal understøtte det, vi vil i samfundet. Vi skal ikke have USA’s tilgang med Move fast and break things. Vi skal være mere strategiske. I Pionercenteret for kunstig intelligens, arbejder vi ud fra tilgangen Nothing about us without us, og med en tværfaglig tilgang til udvikling af kunstig intelligens, der skal understøtte et bæredygtige samfund, for og med mennesker i centrum.

- Derudover mener jeg også, at der er nogle konkrete områder, hvor vi som samfund bør intensivere indsatser. Vi skal som samfund sikre, at unge tilegner sig kritisk tænkning og kan skelne mellem sandt og falsk og forstår, hvordan målrettede algoritmer virker og påvirker os. Man siger, at unge er digitalt indfødte, men det betyder ikke, at de er digitalt dannede.

- Børn og unge skal inddrages i samtalen om brug og udvikling af teknologi. Når vi ser tal for mistrivsel hos unge, skal vi ikke antage, hvad der er galt, men opbygge viden om det, ved at inkludere de unge. Det er også vigtigt at give unge og mennesker troen på, at de har noget at bringe til bordet i den demokratiske samtale om teknologi og samfund.

Hvordan får I indflydelse i Dataetisk Ungeråd? 

- Rådet repræsenterer en bred faglighed via unge med forskellige uddannelser, erfaringer og livserfaring. Og vi bliver inviteret med i debatten om dataetik om en række emner som brug af data og digital inklusion. Senest har jeg været med i en udsendelse på P1 om masseovervågning og en policy-workshop under ADD-projektet (Algoritmer, Data og Demokrati). Vi er også med på Folkemødet og skriver debatindlæg. Og i øjeblikket arbejder vi desuden på en række anbefalinger om bl.a. databeskyttelse, aldersverificering og undervisning. Herunder, at vi mener teknologiforståelse skal være et obligatorisk fag i folkeskolen, og dataetik skal være et vigtigt element i STEM-uddannelserne. Derudover bidrager vi til udvikling af workshops, der er målrettet unge og udvikling af undervisningsmaterialer.

Du arbejder på Pionercenter for Kunstig Intelligens og DTU Compute. Hvad er dine opgaver der?

- Jeg arbejder på tværgående projekter, der omhandler innovation, entreprenørskab, kommunikation og partnerskaber, herunder et nordisk forskningssamarbejde Nordic AIR (Nordic AI Research, Education, and Innovation Partnership). Jeg har været med til at koordinere Young Researcher Entrepreneurship Bootcamp, et tværinstitutionelt ph.d.-kursus med formålet om at styrke forskningsbaseret entreprenørskab. Derudover er jeg med til at lede Digital Tech Summit Startup Area, hvor jeg bl.a. samarbejder med de danske universiteters startup hubs.

Hvordan kom du med i Dataetisk Ungeråd?

- I mit bachelorprojekt skrev jeg om neuroteknologi, EEG-baserede brain-computer interfaces, hvor man aflæser data fra hjernen. Det kan betyde store gevinster for mennesker med kroniske kognitive lidelser, men det rejser også en række etiske dilemmaer om de følsomme data, man indsamler og bruger. Hvordan teknologien kan og skal udvikles for at sikre beskyttelse af følsomme data, fandt jeg særligt interessant, og jeg interviewede bl.a. forpersonen for Dataetisk Råd om emnet. Her blev jeg opmærksom på Dataetisk Ungeråd og sendte en ansøgning.