3 grunde til at være bekymret for ansigtsgenkendelse

Regeringen har sammen med SF, Danmarksdemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti indgået en politisk aftale, der giver politiet mulighed for at bruge ansigtsgenkendelsesteknologi i efterforskningen af alvorlig personfaglig kriminalitet. Med det nye værktøj kan politiet på kort tid gennemgå store mængder billedmateriale, det ellers ville tage efterforskere dagevis at gennemgå. Dermed står politiet stærkere, når det skal opklare alvorlig kriminalitet. 

Den politiske aftale er indgået efter en sommer, hvor helt unge svenskere er blevet hyret til at begå alvorlig kriminalitet i Danmark. Skudepisoder og eksplosioner tæt på beboelse har ført til øget utryghed hos borgerne og et behov hos politikerne for at udvise handlekraft. Men der er alligevel tre væsentlige grunde til, at den politiske aftale bør bekymre os, mener lektor og ph.d. Lene Wacher Lentz, og adjunkt og ph.d. Tanja Kammersgaard Christensen ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet. 

For det første burde rammerne for politiets brug af den nye teknologi ikke indføres gennem en politisk aftale, men ske på grundlag af et lovarbejde. For det andet bør indførelsen af ansigtsgenkendelsesteknologier holdes op mod borgernes ret til privatliv. Og for det tredje bør man lære af EU, der har fokus på at beskytte borgernes grundlæggende rettigheder. 

Bekymring nr. 1: Dette burde være en lov 

- Fordi der er tale om en politisk aftale, har vi på ganske kort tid indført et vidtgående og indgribende redskab, som vi normalt ville bruge meget længere tid på at gennemtænke rammerne for via et reelt lovarbejde, siger Lene Wacher Lentz. Hun har en baggrund som anklager ved politiet og er ekspert i strafferet. 

I Danmark reguleres politiets behandling af personoplysninger i Retshåndhævelsesloven, der kan sammenlignes med den databeskyttelse, vi alle har krav på som følge af GDPR-reglerne. Den opfattes fejlagtigt som så elastisk, at man kan bruge den til for eksempel at indgå en politisk aftale om at indføre ansigtsgenkendelsesteknologier hos politiet, mener de to forskere. Men reelt slår loven fast, at biometriske data anses som særligt beskyttelsesværdige, og at politiet derfor kun må bruge de data, hvis det er strengt nødvendigt, og hvis der er lovhjemmel til det. 

- Det er en menneskeret, at der er lovhjemmel, når man begynder at bruge ansigtsgenkendelsesteknologier. Der skal være den sikkerhed for borgerne, at det er klart beskrevet, hvornår politiet må bruge den, hvorfor det er nødvendigt, og om det er proportionelt, siger Tanja Kammersgaard Christensen. Hun forsker i Retshåndhævelsesloven og er ekspert i databeskyttelse. 

- Men i den politiske aftale om ansigtsgenkendelse er det kun meldt ud, at man kan bruge ansigtsgenkendelse, når der er tale om personfarlig og grovere kriminalitet, og det er mere åbent for fortolkning, hvad det så konkret betyder. Ligesom vi heller ikke ved, hvad det er for et materiale, vi "holder et ansigt op imod”. Er det hele internettet eller et mere afgrænset materiale? Hele den præcision mangler, hvilket er et brud på vores tradition for klare rammer, siger Lene Wacher Lentz. 

Det er et krav i retshåndhævelsesloven, at der skal udarbejdes en konsekvensanalyse, når politiet tager nye systemer i brug, der involverer borgernes persondata. Her skal politiet vurdere risici op mod behov og proportionalitet. Datatilsynet, der er tilsynsførende myndighed på området, har da også rettet henvendelse til politiet om netop dette. 

- Og blandt risici hører også den bias, vi ved, der er i systemet, såsom at ansigtsgenkendelsesteknologier er bedre til at genkende mænd og hvide end børn og kvinder og sorte. Og lige i det her tilfælde taler vi jo faktisk om kriminalitet begået af store børn, siger Tanja Kammersgaard Christensen. 

Bekymring nr. 2: Borgernes ret til privatliv 

- Når man haster en aftale igennem, får vi ikke den debat, der bør være om konsekvenserne ved at bruge biometriske teknologier. For det handler om borgernes ret til privatliv og værdighed. Især hvis teknologien potentielt kan bruges i realtid, siger Lene Wacher Lentz. 

Som den politiske aftale er udformet nu, må ansigtsgenkendelsen kun bruges i realtid, hvis der er tale om “en manhunt i forbindelse med terror”. Men den potentielle brug af ansigtsgenkendelse i realtid er alligevel det, der bekymrer hos de to eksperter. Danmark har godt 1.500.000 kameraer hængende, og er det land med flest kameraer pr. indbygger. Bliver det på sigt besluttet at give grønt lys for ansigtsgenkendelse i realtid, vil der være tale om en generel og udifferentieret overvågning, der vil tage alles ansigter med. 

- Det kan give os alle en følelse af konstant overvågning, og det er et indgreb i vores privatliv, siger Tanja Kammersgaard Christensen. 

- Grundlæggende er princippet, at vi lever i en retsstat, hvor vi skal have tillid til politiet, men vi skal også have rammer for politiet, for hvis de rammer mangler, risikerer vi misbrug, siger Tanja Kammersgaard Christensen. 

- Når man bygger så store systemer og indsamler så meget data, så er der nogle uønskede konsekvenser. En svag sjæl ansat ved politiet kan jo søge på ekskonen, naboen og så videre. Og hvad med parkeringsvagter, kan de ikke også bruge det? Eller hvad med at indføre ansigtsgenkendelse, når man skal opklare hærværk eller hooliganisme. Man kan se det lidt som en spegepølse, hvor vi hele tiden skærer en skive af. Den enkelte skive betyder jo ikke så meget, men til sidst er der bare ikke mere spegepølse. Og i dette tilfælde er spegepølsen vores privatliv, siger Lene Wacher Lentz. 

I Danmark har vi ikke en tradition for at udfordre indgreb i vores menneskerettigheder, og vi har ikke en forfatningsdomstol, hvor man kan afprøve disse sager. Men når denne typer sager bliver afprøvet ved EU-domstolene eller Menneskerettighedsdomstolene, er der ikke den samme tillid til politiet, som vi har i Danmark, lyder det fra de to forskere. 

Bekymring nr. 3: I EU er de mere skeptiske 

Et eksempel på, at det kan være EU-domstolene, der trækker i nødbremsen, også på vegne af Danmark er en afgørelse om teledata – de såkaldte logningsregler – hvor domstolen i 2022 afsagde en dom, der betød, at det i Danmark ikke længere var muligt at bruge oplysninger, der var logget generelt og udifferentieret med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed til også at retsforfølge grov kriminalitet.  

- Pointen fra EU-domstolen var, at det var et indgreb i vores privatliv, fordi man via den data kan danne sig et overblik over, hvem vi er og hvad vi laver. Hvis man kan genkendes, bliver man overvåget, siger Lene Wacher Lentz.  

Vores grundlæggende rettigheder til et privatliv er sikret i kraft af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder. Også AI Act – EU’s forordning om kunstig intelligens – konkluderer, at politiets brug af ansigtsgenkendelse på offentlige steder i realtid kun er lovlig i meget begrænsede tilfælde.  

- På grund af det danske retsforbehold gælder dette ikke i Danmark, men derfor kan vi jo godt tage EU’s værdier til os på dette område, siger Tanja Kammersgaard Christensen. 

- Det bør jo gøre indtryk, at EU har en meget mere skeptisk holdning i disse sager. For eksempel peger det europæiske datatilsyn på, at der altid skal være en lovhjemmel for brug af ansigtsgenkendelse. Men i Danmark springer vi de vigtige overvejelser over, når vi tager nye teknologier i brug. Men når det handler om vores grundlæggende rettigheder, bør vi ikke gå på kompromis, siger Lene Wacher Lentz.