Ophavsret og AI: Der er penge på vej

Hvem har ophavsretten, når en AI har lavet et billede? Og når AI høster data på eksisterende værker? 

Regler om ophavsretten i forbindelse med AI kan være en kompliceret affære, fordi man skal finde ud af, hvordan man bruger gamle regler - baseret på en analog verden - på ny teknologi, fortæller Morten Rosenmeier, der er professor i ophavsret ved Københavns Universitet og forperson i UBVA (Udvalget til beskyttelse af videnskabeligt arbejde). Han er desuden forfatter til UBVAs informationsbog Ophavsret for begyndere, som lige er kommet i femte udgave, hvor han og UBVA kommer med bud på, hvordan man tackler de ophavsretsmæssige problematikker i forbindelse med AI i forhold til eksisterende lovgivning og retspraksis på området. 

Problemerne er ... 

Ifølge Morten Rosenmeier er der tre hovedproblemstillinger i forhold til AI og ophavsret. 

- Den første er, at man ikke ophavsretligt må lave værker, der efterligner andre værker uden at spørge, men hvis der er AI involveret, kan man komme til at gøre det, fordi AI er et mellemled. Og er det så en krænkelse af ophavsretten, når man ikke gør det med vilje? 

- Den anden problematik handler om, at det er sådan, at man kun kan få ophavsretten, hvis man er kreativ – det vil f.eks. sige, at man er den, der griber penslen, jonglerer med ordene og så videre. Men hvis man nu giver en AI redskaber, så den kan lave værker ud fra andre værker og f.eks. fremstille et billede af en kat, der surfer ud for New York, kan det så give ophavsret? 

- Og så der den tredje problemstilling, der handler om den data, AI’en høster, og som man så sætter algoritmer til at udlede strukturer og fællestræk ud fra. Når man f.eks. har et AI tegneprogram og ChatGPT, har man jo lagt en masse millioner værker ind i dem, og det spørger man ikke rettighedshaverne om. Må man det? spørger Morten Rosenmeier retorisk og fortæller, at der også er en fjerde og mere konkret problematik.  

- Derudover er der også det problem, at hvis man prompter ordentligt, kan man somme tider få en AI til at gengive værker. Og hvis man f.eks. får en AI til at gengive første vers i Tove Ditlevsens digtsamling Blinkende Lygter, er det så ikke noget rettighedshaverne skal have penge for?  

Det mener Morten Rosenmeier, det er, men som det ser ud lige nu, ved man endnu ikke, hvordan ophaverne skal få det, der tilkommer dem, ligesom man heller ikke ved, hvordan reglerne skal håndhæves. Og først og fremmest: Der er endnu ikke vedtaget nogle regler for, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er tilladt. 

- Det er de ovenstående store udfordringer, som man i øjeblikket diskuterer, for som det er nu, er der ikke lovgivning på området, ligesom der heller ikke er afsagt nogen domme, siger han og forklarer, at det også er usikkert, om lovgivningen herhjemme skal komme fra EU eller fra Danmark.  

- Der er lige nu et udvalg under Kulturministeriet, der kigger på det, men spørgsmålet er, hvor langt man kan komme herhjemme, fordi så meget af lovgivningen er EU-reguleret.  

Ikke se passivt til

Men i den femte udgave af bogen Ophavsret for begyndere gives der altså et bud på, hvordan man tackler ophavsret i forbindelse med brugen af AI.   

- Hvis man tager første punkt, hvor man laver et værk via AI, der efterligner et andet værk. F.eks. hvis man bruger et AI-tegneprogram til at tegne Den Lille Havfrue - er det så en ophavsretskrænkelse? Hvis man er i god tro, er det nok ikke. Men hvad, hvis man handler uforsigtigt? Og hvad, hvis man f.eks. beder om et udkast til en kontrakt, og så AI’en kommer op med en efter fire sekunder, som formentlig er hentet fra en hjemmeside? I sådan et tilfælde vil det være nærliggende, at EU-domstolen tager stilling til, om det er ophavsretskrænkelse eller ej. 

- Så er der spørgsmålet, om man kan beskytte værker, der er lavet ved hjælp af AI, og det kan man helt klart godt. Men ikke altid. Det kræver, at der er noget kreativt i det – f.eks. i form af prompting eller i bearbejdelsen samt i de til- og fravalg, man har taget. Er der det, er det vores overbevisning, at man godt kan beskytte dem ophavsretsmæssigt i forhold til den eksisterende lovgivning, siger Morten Rosenmeier og fortæller, at det i så fald vil være mennesket, der bruger AI’en, der har ophavsretten, og ikke firmaet, der står bag AI’en.  

Derudover er der også spørgsmålet, om ophavsretten til den data, som AI er trænet på. Som han siger:  

- Den høstning AI-udviklerne har foretaget er kolossal. Og der mener vi heller ikke, at man som ophavsretshaver bare skal pakke sammen og se passivt til, mens techgiganterne krænker ens rettigheder.  

Ophaverne skal ifølge Morten Rosenmeier også have penge, når man f.eks. får en AI til at gengive eksisterende værker f.eks. en tekst fra en bog eller en avis. 

- Techgiganterne skal betale for det. Det står i loven. Og der er allerede sager i USA anlagt mod visse AI-udbydere af bl.a. massemedier. Techgiganterne har ganske vist en fortælling om, at AI ikke har beskyttede værker lagret i sig. Men den kan de gemme til dommeren, for det passer i mange tilfælde ikke, siger Morten Rosenmeier.  

Brug for muskler 

Hvordan skal reglerne så håndhæves, når retspraksis og loven er på plads? 

- På det punkt er der brug for nogle, der har musklerne til at give techgiganterne modspil og få pengene hjem, det vil sige de ophavsretlige organisationer som f.eks. Copydan og Koda i samarbejde med bl.a. fagbevægelsen herunder også DM, siger Morten Rosenmeier, der mener, at der vil være fundet en løsning på problemerne ”i løbet af et par år”. 

- Det kommer til at tage tid, før man har de domme, der skal slå fast, at der skal betales, og har fået fastsat, hvad der skal betales. Men det kommer til at ske, for det er afgørende, at man stadig understøtter den kreative sektor, og der skal de kollektive organisationer på banen, siger han og forklarer, at forvaltningsorganisationerne bl.a. bruger avancerede statiske systemer i arbejdet med at fordele de penge, der kommer ind til de ophavere, hvis værker er blevet brugt.  

Men indtil det sker, hvad kan man så selv gøre - både når det gælder om at sikre sig, at ens egen ophavsret ikke bliver krænket, og at man heller ikke krænker andres? 

- Som ophaver kan man hjælpe forvaltningsorganisationerne ved at skrive på sin hjemmeside, at man forbeholder sig rettigheder til tekst og datamining. Det er der stadig flere forlag og nyhedssites, der gør – blandt andet Politiken.dk, og det bør vi også gøre i den akademiske verden.  

- Som bruger af AI, skal man lade være med at bede den om at efterligne noget eksisterende. Men når det så er sagt, så er AI ikke noget, man skal være bange for. Man skal kaste sig ud i det og bruge det og nyde det - og så glæde sig over, at ens fagforening får løst udfordringerne med de ophavsretsmæssige rettigheder, siger Morten Rosenmeier.