Kunstig intelligens kalder på flere hjernepauser

Illustration fra Pause Power af Pia Hauge.

Af Berit Villadsen
Del artikel:

Behovet for hjernepauser vokser i takt med, at vi bruger mere og mere kunstig intelligens i vores arbejde, fortæller Pia Hauge i bogen Pause Power, hvor hun giver gode råd til netop det.

Lyt til et stykke musik, bryg en kop kaffe, se langt, stræk dig, ros en kollega eller luk øjnene og hvil dig et øjeblik. Det er rådet fra Pia Hauge, som i sin nye bog Pause Power konkluderer, at behovet for hjernepauser er større end nogensinde før, især i en tid med øget brug af AI. 

- Folk tænker intuitivt, at de i fremtiden ikke har brug for hjernepauser, når computeren og den kunstige intelligens overtager vores tænkearbejde. Men det er faktisk det modsatte, der sker, siger Pia Hauge, som er selvstændig rådgiver og inspirator indenfor bæredygtigt arbejdsliv og fremtidig ledelse. 

- Når kunstig intelligens overtager det lidt mere rutineprægede arbejde, er der kun det superkomplekse arbejde tilbage til os mennesker, og det kalder faktisk på flere hjernepauser, siger hun. 

Vi skal tage pausen tilbage 

Pia Hauge definerer en hjernepause som et afslappende og energigivende afbræk fra den aktivitet, man er i gang med – et slags frikvarter for voksne.  

Hun oplever, at hjernepauser stort set er forsvundet fra det moderne menneskes arbejdshverdag. Hjernepauserne er blevet erstattet med onlinepauser enten på computerskærmen eller mobilen. 

Problemet med onlinepausen er ifølge Pia Hauge, at hjernen ikke slapper af, når du svarer på beskeder, tjekker Facebook og Instagram, holder dig opdateret på Aula eller tjekker din e-Boks for forpligtende mails fra det offentlige eller banken. Onlinepausen fratager med andre ord hjernen for at restituere på en optimal måde.  

I sin bog advokerer hun for at holde pauser i løbet af arbejdsdagen. Forskning viser, at selv pauser på helt ned til få minutter forbedrer koncentrationsevnen, så man laver færre fejl, ligesom stressniveauet hurtigt falder og kreativiteten øges. 

- Vi skal tage pauserne tilbage, fordi både digitalisering, individualisering og besparelser har fjernet mange pauser og gjort, at vi ender med meget, meget trætte og meget stressede mennesker, siger hun. 

Pia Hauge Foto Sara Galbiati.

Pausen er din nye kollega 

Hun har talt med den hollandske seniorøkonom Stijn Broecke fra OECD, som sammen med et team i flere år har analyseret effekten af kunstig intelligens i verdens største økonomier.  

Teamet konkluderer, at AI medfører et behov for flere mentale pauser, fordi teknologien gør tempoet højere og arbejdsintensiteten og -kompleksiteten meget større.  

Ifølge Pia Hauge påpeger OECD-økonomen, at de brancher, hvor man har taget automatiseringen til sig, har særligt brug for at lære medarbejderne at holde pause, fordi det er mentalt udmattende at have højintensive arbejdsdage.  

- Det svarer til at køre i elbil. Det suger rigtig meget energi, hvis du har komplekse arbejdsopgaver, og hvis du så oveni skruer op for tempoet, suger det endnu mere af din kognitive kapacitet, forklarer hun. 

AI kan dræbe fællesskabet  

Ifølge OECD-økonomen har pauserne også et socialt formål, idet kunstig intelligens også kan gøre arbejdet mindre socialt.  

- Din nærmeste kollega kan være kunstig intelligens. Derfor får vi også brug for pauserne til at styrke de menneskelige relationer, lyder det fra Stijn Broecke i bogen. 

En anden ulempe ved højintensivt arbejde, er ifølge Pia Hauge, at medarbejderne ikke har overskud/kognitiv kapacitet til at tage en snak med kollegaen ved kaffeautomaten.  

- Der er jo en risiko for, at fællesskabet på arbejdspladsen falmer, fordi man ikke orker at være social, når man endelig har en pause, fordi man simpelthen er for træt, siger hun. 

Illustration fra Pause Power af Pia Hauge.

Fremtidens medarbejdere tager hjernepauser  

Som ledelsesrådgiver taler Pia Hauge med mange ledende virksomhedsfolk. De spidser alle ører, når hun fortæller, at forskningen viser, at blot et par få minutters hjernepause gør os bedre til at tænke klart og dermed i bedre stand til at løse komplekse problemstillinger på kreativ vis. 

- Jeg har holdt foredrag for kæmpestore it-virksomheder f.eks. Netcompany, og de siger alle, at de i fremtiden har brug for folk, der kan tage virkelig gode beslutninger.  De er derfor meget interesserede i, hvad hjernepauser kan i de her brancher, siger Pia Hauge. 

I sin bog giver hun flere eksempler på såkaldte ”pausepionerer”, virksomhedsledere der har eksperimenteret med forskellige tiltag for at gøre det legitimt at holde pause, som mange oplever er et tabu på arbejdspladsen.  

Pauser øger produktiviteten 

Flere virksomheder har haft succes med pausekonceptet ”Kollega to go”, hvor en medarbejder to gange om ugen mødes med en kollega og taler frit på en halv times gåtur. Oplevelsen hos virksomhederne er, at gåturene udover at øge den fysiske sundhed også har øget produktiviteten, kreativiteten og fællesskabet på arbejdspladsen. 

En anden virksomhed har haft held til konsekvent at holde pauser mellem møderne i organisationen. Det er konkret sket ved, at virksomhedens it-afdeling har indstillet Outlook til automatisk at korte alle møder ned til henholdsvis 25 eller 50 minutter. 

Pia Hauge håber, at fremtiden byder på flere frikvarter for voksne. Hun tror, at vejen frem er mere åbenhed omkring pauserne og deres betydning, og så drømmer hun om en badge eller andet, der kan signalere ”Jeg holder pause and I’m proud.”  

Pauseprincipper  

Pia Hauge har formuleret 12 principper, du kan sigte efter, når du skal designe den optimale hjernepause i din hverdag. Her er fem af dem:  

1. Autonomi er bedre end andres dagsorden 

For nogle kan det være en god pause at tage en kop kaffe med en kollega, mens andre har brug for at lukke øjnene eller sidde for sig selv. Det gælder om at finde ud af, hvad der er en god pause for dig.  

2. Bevægelse er bedre end at sidde stille.  

Selvom mange tror, at hjernepauser handler om stilstand og meditation, viser forskning, at bevægelse er effektfuldt for koncentrationen.  

3. Skærmfri er bedre end skærm 

Mange kommer til at scrolle på telefonen i en pause, men skærmen er fuld af informationer, der skal tages stilling til – og hjernen får ikke ro. 

4. Meningsfulde gøremål er bedre end tomhed 

En pause behøver ikke at være at sidde og lave ingenting. Tag i stedet en kollegas kop med til opvasken, strik to pinde på strikketøjet eller gør noget andet, der føles meningsfyldt.  

5. På forhånd er bedre end på bagkant 

Mange tager først pausen ud på eftermiddagen, når de er helt udmattede, men en pause tidligt på dagen kan give et energiboost og en mere produktiv dag.  

Kilde: Pause Power – hvordan vi får kvalitet i arbejdet og energi til livet med hjernepauser af Pia Hauge. 

Interesserer du dig for data, IT, AI og den digitale omstilling?

Så markér feltet "DM Digi" på Mit DM, så får du alt det DM laver på området - artikler, arrangementer, netværkstilbud m.m. 

}