Krænker AI ophavsretten?
Professor i ophavsret Morten Rosenmeier. Arkivfoto Jakob Boserup
Det er hverken et nemt eller simpelt spørgsmål at besvare, ifølge professor i ophavsret og formand i UBVA (Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde) Morten Rosenmeier.
- AI er en teknologi, der er skabt i USA, hvor man må gå længere, end man må i Europa, før man har krænket nogens ophavsret. I USA har de princippet »Fair Use«, hvor man må skabe nye værker baseret på ældre værker, hvis det har et »anerkendelsesværdigt formål«, siger han.
Hvis vi derimod ser på AI med europæiske ophavsretsbriller, så er der ifølge Morten Rosenmeier flere udfordringer. Både i forhold til, hvordan algoritmerne høster data, og hvordan AI bruger algoritmer til at skabe nye værker som tekster og billeder.
- Vi ser, at de ting, AI skaber, kan gå meget tæt på andres ophavsret. Hvis man for eksempel beder om et billede med »en kat med hat a la Salvador Dali«, så kan der fremkomme noget, der i teorien krænker malerens ophavsret.
Forældere regler
Det betyder, at rigtig meget brug af AI faktisk krænker ophavsretten. Men, understreger professoren, ophavsretsreglerne i Danmark og Europa er opfundet i den analoge tidsalder, hvor vi var meget forskrækkede over det digitale.
- Så reglerne er i realiteten to generationer bagud, siger han.
- Vi er i en venteposition, hvor ophavsretten skal finde sine ben i den nye digitale virkelighed i forhold til, hvad vi vil tillade og ikke tillade som samfund. Vi i UBVA er gået i tænkeboks for at kunne fremkomme med brugbare retningslinjer. Det samme er politikere og domstole, tænker jeg.
Morten Rosenmeiers bedste råd i forhold til beskyttelse af ophavsretten, når man bruger AI og ChatGPT, indtil der forhåbentlig kommer mere håndgribelige regler, er sund fornuft, kvalitetssikring og kildekritik.