Dit kryds til Europa-Parlamentsvalget har betydning for din digitale hverdag

Måske husker du debatten, der fulgte i kølvandet på DR’s dokumentar i foråret 2024 om, hvordan børn bliver eksponeret for eksempelvis vold og krig på sociale medier. 

Kravet om at indføre aldersverifikation på sociale medier, så børn og unge bliver skærmet mod at blive eksponeret for indhold, som de er alt for unge til at se, var en af de ting, som Socialdemokratiets medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose kæmpede for som chefforhandler på EU’s Digital Service Act (DSA).  

DSA er en forordning, der fastsætter regler for bl.a. onlineplatformes forpligtelser og ansvar for indholdet. Den trådte i kraft i november 2022, og danske virksomheder har siden februar 2024 skulle leve op til den. At det er lykkedes at få reguleret et område, der ikke har været reguleret længe, er Christel Schaldemose stolt af. 

- Helt grundlæggende er jeg meget stolt over og glad for DSA'en. Det var et langt forhandlingsforløb, hvor vi skulle regulere et område, der aldrig var blevet reguleret på den måde tidligere. Det er ikke så længe siden, at den trådte i kraft, derfor er lovgivningen stadig i sin spæde start, men allerede nu kan jeg sige, at det bliver meget vigtigt, at Kommissionen viser styrke i forbindelse med håndhævelsen.  

- Jeg forsøgte under forhandlingerne at få aldersverifikation med i lovgivningen, men det kunne jeg ikke. Det ærgrer mig stadig, især i lyset af DR's afsløringer i deres dokumentar, hvor børn ser de mest grusomme ting. Der tror jeg, at vi kunne have afhjulpet en del af gennem aldersverifikation, skriver hun i et mailsvar til DM Digi. 

Mens det tog godt 20 år at nå frem til en erkendelse af, at det var nødvendigt at regulere det digitale område, så er det gået meget hurtigere med at få vedtaget en forordning i EU om kunstig intelligens. AI Act blev vedtaget i marts 2024.  

At der allerede nu er en regulering, har fået kritikere til at pege på, at det kan sætte europæiske og dermed også danske virksomheder tilbage i konkurrencen med resten af verden, mens andre aktører er tilfredse med at få en ramme og et regelsæt at navigere efter.  

For Christel Schaldemose har det været afgørende at ramme en balance mellem at regulere noget, der udvikler sig meget hurtigt, og samtidig ikke hindre innovation på området.  

- Ligesom med DSA'en er det utrolig kompliceret at regulere kunstig intelligens. Det er også et område, der udvikler sig virkelig hurtigt, hvilket kun gør opgaven sværere. Og jeg er faktisk ret tilfreds med den lov, vi kom frem til. I lovgivningen forsøger man ikke at regulere de mindre AI-virksomheder, så der stadig kan foregå innovation, mens man stiller krav til de helt store. 

- Jeg ser rigtig mange fordele ved kunstig intelligens, især inden for et område som sundhed – hvor der er mange muligheder. Dog er der altid bagsiden af medaljen, især med de store sprogmodeller. Der synes jeg, man skal stille krav. Vi var for langsomme med de sociale medier, og se hvilke udfordringer det har givet i forhold til mistrivsel og desinformation. Derfor er jeg grundlæggende tilfreds med, at vi er startet så tidligt med at sætte rammer op for brugen og udviklingen af kunstig intelligens i Europa. 

Sprogmodellerne er et godt eksempel på, at den digitale teknologi, vi møder og bruger som EU-borgere, er udviklet uden for Europa.  

Er der behov for, at man skaber bedre rammer og flere investeringer på enten nationalt eller EU-niveau for at sikre, at vi får europæiske sprogmodeller, hvor vi kan skabe større transparens f.eks. omkring datasæt? 

- Jeg håber, at nu hvor vi har sat rammer op for brugen og udviklingen af kunstig intelligens i EU, at vi derfor ser en øget villighed til at investere, så vi kan få europæiske sprogmodeller fra gode europæiske virksomheder, skriver hun. 

Hvordan dette skal gøres i praksis, har DM inviteret til debat om den 4. juni, hvor politikere, forskere og det private erhvervsliv skal diskutere, om der er brug for danske eller europæiske sprogmodeller, og hvor også Det Kgl. Bibliotek kommer med deres bud på, hvordan vi kan udvikle en dansk sprogmodel.  

Debatten er højaktuel, fordi der også i juni er valg til Europa-Parlamentet. Valget bliver også et eksempel på, hvad AI og sociale medier kan komme til at betyde for misinformation og desinformation i en valgkamp, hvor vi kan risikere, at vælgerne udsættes for falske informationer, der potentielt kan få stor betydning for et valgs udfald. 

- Lige præcis det der kan jeg godt være bekymret for. Derfor er det også utrolig vigtigt, at Kommissionen viser handlekraft i forhold til håndhævelsen af DSA. Platformene har et ansvar for, at der ikke ligger mis- og desinformation online, og det skal vi holde dem op på.