Spring menu over

Det er ikke ledelsen, der får medarbejderne til at bruge ChatGPT

Jo Brand
Del artikel:

Ledelsen spiller kun en mindre rolle, når det kommer til brugen af AI på arbejdspladsen. Hvis ikke medarbejderne kan se en konkret fordel ved at bruge AI, gør de det ikke, viser en undersøgelse fra DTU. 

DTU har undersøgt, hvordan medarbejdere og ledere kommer i gang med at bruge ChatGPT (og andre sprogmodeller), og hvad brugen betyder for deres arbejde. Resultatet er broget og viser, at der er mange veje til at komme i gang, men ret tydeligt er det, at lysten skal komme fra medarbejderne.  

- Ledelsen betyder selvfølgelig noget. De kan opfordre, støtte, facilitere og være klar til at sende folk på kursus, når de beder om det, men den grundlæggende lyst til at komme i gang og bruge ChatGPT eller andre sprogmodeller i arbejdet skal komme fra medarbejderne, siger lektor på DTU Troels Schmitto, den ene af tre forskere bag undersøgelsen Brug af genAI i den offentlige sektor, der bygger på interview med 4 ledere og 29 medarbejdere i kommuner og statslige arbejdspladser.  

Derfor er det også svært at komme med én opskrift på, hvordan man får implementeret mere brug af ChatGPT på arbejdspladserne, ifølge Troels Schmitto, der selv har en fortid som it-chef.   

- Vi talte f.eks. med en medarbejder, der selv brugte det meget og i begejstring holdt workshops for kollegerne, men følte det faldt til jorden, og ikke blev taget imod. Derimod talte vi med flere, som kom i gang, fordi de sad med en helt konkret opgave, hvor en kollega sagde: ”hey prøv lige det her redskab”. Så det er oftest, når det kan give en konkret fordel lige nu og her, at man kommer i gang med at bruge det, siger han.

Sådan spredes brugen af AI på arbejdspladsen

  • Brugen af AI starter ofte på medarbejders eget initiativ  
  • Ildsjæle og ledere sætter frø 
  • Medarbejderfifs og sidemandsoplæring er mest effektivt 

”Har du spurgt ChatGPT først?” 

Oplevelsen af, hvad ChatGPT gør for ens arbejde og kvaliteten af ens arbejde, varierer også meget i undersøgelsens svar.  

-  Nogle medarbejdere og ledere oplever pludselig at få en tæt ”faglig kollega”, som du ikke havde før, mens andre er kede af, at de taler mindre med deres kollegaer, efter at de er begyndt at bruge ChatGPT, som én sagde: “Nu svarer mine kollegaer, hvis jeg spørger om noget, har du spurgt ChatGPT først?” Mens andre igen er glade for at få mere ro til arbejdet, fordi deres kollegaer har brug for mindre sparring.

Chatbotten er min geniale kollega, som jeg bruger, når jeg ikke kan spørge andre om hjælp.

En medarbejder i undersøgelsen

Hvor meget mere effektive bliver vi?  

Det spørgsmål har vist sig at ret være svært at undersøge af to grunde, ifølge Troels Schmitto, dels fordi det kan være svært at sætte tid på, hvor meget tid man egentlig sparer, og dels kan man være bange for konsekvenserne, hvis man siger det højt.  

- Måske tager det en tiendedel af den tid, det tog før at lave et referat eller resumé, men hvor tit gør du egentlig det? Og derudover kan både medarbejdere og ledere være tilbageholdende med at tale om effektivitetsgevinster, fordi man frygter at blive beskåret, hvis man bliver meget konkret, siger Troels Schmitto, der positivt fremhæver en afdelingschef i undersøgelsen, der sagde: ”Vi ved, at der er gevinster, vi finder aldrig ud af hvor meget, men vi glæder os over, at de er der.”  

Undersøgelsen viser dog, at det klart frigives tid til de mere komplicerede, faglige opgaver, fordi ChatGPT klarer rutineopgaverne.  

Jeg kan klare opgaver, der ville have taget mig to-tre dage på en halv arbejdsdag.

En medarbejder i undersøgelsen

Her er det dog en generel pointe, som kommer fra flere sider, at man skal være opmærksom på, at man generelt også kan lære noget af rutineopgaver, siger Troels Schmitto, måske især i starten af sin karriere.  

- Det kan f.eks. være en jurist, som plejer at gennemtrawle en masse domme for at finde præcedens i en sag. Det kan en chatbot nu gøre.  Men for at fange de fejl chatbotten evt. laver, så skal man have erfaring. Der kan gå noget læring tabt, som man skal have øje for, mener han.    

Det bruger vi AI til

  • Tekstbehandling 
  •  Kvalitetssikring 
  • Visuelle elementer 
  • Inspiration og udgangspunkt 
  • Arbejdsprocesser, der ændrer sig 
  •  Varetagelse af andre opgaver 

Om undersøgelsen Brug af genAI i den offentlige sektor

DTU har undersøgt, hvordan medarbejdere og ledere oplever brugen af kunstig intelligens (Generativ AI og store sprogmodeller) 

De har interviewet og afholdt workshop med 29 medarbejdere og 4 ledere i 5 organisationer; 3 kommuner og 2 statslige organisationer. Resultaterne er præsenteret i efteråret ved konferencer i England og Danmark og forventes at udkomme i artikelform i 2026. 

Forskerne bag er Troels Schmitto, Kasper Edwards og Mathilde Buskbjerg Madsen. 

 

Seneste artikler

Læs alle artikler

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje