AI kan omskrive kunsthistorien

”I årene 1870-1910 fik en række nordiske kvindelige kunstnere succes imod alle odds. Men succesen til trods, blev de senere glemt og forsvandt lige så stille ud af historien. Hvad skete der?”

Det skriver Statens Museum for Kunst (SMK) på sin hjemmeside om sin nye udstilling Against All Odds – Historiske kvinder og nye algoritmer, der åbner den 31. august. Med udstillingen bringer museet kunstnerne frem i lyset og afprøver, hvordan kunstig intelligens kan bruges til at forstå og formidle historien på nye måder.

- Overordnet vil vi med udstillingen gerne se, hvordan de her teknologier kan kompensere for blinde pletter eller give andre muligheder for at fremskrive de mennesker, der er blevet skrevet ud af historien. Ved at analysere data på ny kan vi bidrage til at give disse kvindelige kunstnere en stemme og genindskrive dem i kunsthistorien, siger Jonas Heide Smith, leder af den digitale enhed på SMK.

Tal med afdød kunstner

Med baggrund i breve og andre skriftlige kilder fra kunstneren Anne Marie Carl-Nielsen har SMK i samarbejde med forskere på DTU (Danmarks Tekniske Universitet) fået udviklet en voicechatbot, som gør det muligt for brugere at få en simuleret samtale med den afdøde kunstner, som var en af de allerførste danske kvindelige billedhuggere. 

Ifølge Jonas Heide Smith er chatbotten bygget på en model, der anvender datasæt fra internettet og digitaliserede kilder, udvalgt af SMK. Museets gengivelse af Anne Marie Carl-Nielsen er altså baseret på andres arbejde og deres fortolkninger af hendes liv og kunst. Jonas Heide Smith ser ikke ophavsmæssige problemer i forbindelse med chatbotten.

- Det er ret normalt at opfinde replikker, som Anne Marie Carl-Nielsen ikke har udtalt i virkeligheden. DR har også for nyligt vist en dramadokumentar om Carl-Nielsen med skuespillere, og dem har hun jo heller ikke valgt. Hun kan heller ikke give tilladelse til, hvis nogen skriver en bog om hendes liv, forklarer han.

Udover chatbotten har SMK fået Ix Shells, en digital samtidskunstner fra Panama, til at udvikle en interaktiv installation, der ved hjælp af generativ AI forvandler historiske data om udstillingens 24 kvindelige kunstnere til abstrakte former, der omslutter museumsgæsterne og reagerer på deres bevægelser. Installationen begejstrer Jonas Heide Smith.

- Som leder af museets digitale enhed er jeg både spændt og begejstret, for jeg tror ikke før, vi har fremvist et værk, der, ved hjælp af AI, er generativt, interaktivt, der reagerer på gæsterne, og immersivt, eftersom man bliver omsluttet af værket. Samtlige elementer er sjældne i museets samling, og nu har vi det hele på en gang”, siger han.

AI kan give de ukendte en stemme

Ifølge Lisbet Tarp, lektor i kunsthistorie på Aarhus Universitet, er AI-teknologien oplagt til at få de ukendte eller glemte stemmer skrevet ind i kunsthistorien.

- I dag er vi interesseret i også at få stemmer frem fra f.eks. kvinder, underbetalte eller handlede mennesker, som sjældent har sat sig ret mange aftryk i historien. Hvis man skal finde dem blandt de berømte mennesker, magthaverne og især mændene, som fylder mest, skal man have nogle andre teknikker i brug, og der kan AI helt klart være et godt redskab, siger Lisbet Tarp.

Hun fremhæver blandt andet, hvordan generativ AI kan hjælpe med at sætte samtidsproblematikker som Ukraine-krigen på dagsordenen uden at kompromittere GDPR-lovgivningen. AI gør det f.eks. muligt at generere et eller flere anonymiserede breve med personlige stemmer ud fra et stort antal personlige breve.

Lisbeth Tarp peger dog på, at der også er problemer med at lege med AI og lave det generativt. Ifølge hende kan man - selv, når intentionen er at kompensere for bias - faktisk være med til at forstærke selvsamme bias.

-Der bliver ved med at være blinde pletter og ting, vi ikke får øje på, fordi vi ikke har de rette briller på, eller fordi vi har fordomme eller bias, vi ikke er opmærksomme på. Derfor er det vigtigt, at vi skaber transparens i brugen af de her teknologier, især når vi arbejder med kulturarv, siger hun.

Hvad skal AI bruges til i fremtiden?

Ifølge Jonas Heide Smith gør SMK sig mange etiske overvejelser omkring brugen af AI i museumsformidlingen, og mange idéer bliver forkastet og modificeret mange gange undervejs.

Hvor går grænsen for brugen af AI i museumsformidling?

- Vi ender jo kun med at realisere de projekter, hvor vi synes udbyttet på en eller anden måde overstiger de problemer, der også kan være forbundet med AI. I denne udstilling synes vi, det er interessant at eksperimentere med teknologien for at skrive de kvindelige kunstnere ind i kunsthistorien, siger Jonas Heide Smith og tilføjer:

- Vi har ikke et endegyldigt svar på, hvad AI skal bruges til i fremtiden, men vi har nogle ideer, og dem vil vi gerne teste. Og vi skal undervejs diskutere, om det er det værd, for vi mister en eller anden form for føling eller fuld forståelse for, hvad der sker i processen, når vi bruger AI.