Biodiversitetsforsker: “Vi skal invitere biodiversiteten ind i landbruget”

For nogle år siden voksede en erkendelse inde i Lotte Nystrup Lund, som hun ikke kunne ignorere.

Efter at have arbejdet med bæredygtighed i næsten to årtier – og med et skærpet fagligt fokus på klima, miljø og biodiversitet de seneste 10-12 år – var hendes læringskurve fladet ud.  

“Jeg havde brug for at give mig selv en kompleks udfordring, som jeg ikke på forhånd vidste, hvordan skulle løses. Gennem årene har jeg lært, at det giver mig god energi at være i konstant bevægelse mod ukendt land, hvor jeg skal opfinde en løsning, som kan gøre en positiv forskel,” siger hun. 

Lotte Nystrup Lund vidste, at hun ville opkvalificere sig fagligt inden for natur og biodiversitet, og besluttede sig derfor for at begynde at skrive en ph.d. i biodiversitet og regenerativ transformation ved Det Kongelige Akademi.

Og med et var den stejle læringskurve tilbage i Lotte Nystrup Lunds liv. 

“Da jeg startede, anede jeg overhovedet ikke, hvordan ph.d.’en skulle søges eller, hvad jeg i det hele taget havde i vente. Det var hårdt og udfordrende, men mega sjovt. At skrive en ph.d. er som at blive kastet ud på dybt vand, hvor du ikke aner, om kysten er ti eller 100 meter væk,” siger hun.  

Biodiversitetskurser skal matche landmændenes nysgerrighed 

Når Lotte Nystrup Lund og hendes to medstiftere afholder Masterclass om biodiversitet og regenerativt landbrug, møder der typisk 10-25 landmænd op til kurset. De korteste kurser varer et par timer, men Biomagine udbyder også to-dages kurser samt længerevarende forløb på otte-dage. 

Fælles for alle forløbene er dog at skabe et rum, hvor alle føler sig set og hørt – og hvor kommunikation, viden og erfaringer flyder frit.  

“Landmændene skal opleve, at vi eksperter er nysgerrige på deres verden. Derfor starter vi også altid med at bede dem udpege det vigtigste udbytte af mødet på en stor planche, som vi så tjekker op på inden vi siger farvel. Emnerne har vi løbende udviklet i samarbejde med landmænd for netop at være sikre på, at vi kommer omkring det, der optager dem,” siger hun.  

Når forventningerne for mødet er afstemt, handler det i første omgang at matche landmændenes nysgerrighed på biodiversitet gennem relevant viden og konkrete eksempler.

Lotte Nystrup Lund forklarer, at landmænd sagtens kan se den vigtige forskel, når de på kurset viser et foto af en spinkel plante brugt i konventionelt landbrug ved siden af en stærk robust plante dyrket på en mark rig på biodiversitet.  

Men de gode eksempler kommer også ofte fra landmændene selv.  

“Under sidste Masterclass fortalte en af landmændene, at han havde bemærket, at planterne ude i grøftekanterne på hans bedrift ikke var plaget af de svampe og skadedyr, som han bøvlede med inde på sin mark. Og så kan vi tale om, hvorfor det forholder sig sådan. Jo mere vi kan inddrage landmændenes egen virkelighed, desto større chance er der for, at de kan se fidusen i at prøve nyt tiltag af, fx omkring biodiversitet,” siger hun.  

Landbrug og biodiversitet skal gå hånd i hånd 

Lotte Nystrup Lund er positiv over for, at Grøn Trepart giver kommuner, naturforeninger og landmænd nogle nye knapper at skrue på ift. at styrke naturen og biodiversiteten herhjemme.  

“Grøn Trepart er et godt første skridt på vejen mod et grønnere Danmark. Men jeg håber at man i fremtiden er villig til at gå ned af en anden vej og skabe en stærkere kobling mellem landbrug og natur, hvor robuste og modstandsdygtige landbrug går hånd i hånd med biodiversitet,” siger hun og fortsætter:  

“Jeg taler ikke for, at vi ikke også skal omlægge lavbundsjorder, rejse mere skov og skabe flere store sammenhængende naturområder, sådan som Grøn Trepart lægger op til. Slet ikke. Men hvis vi virkelig vil nå i mål med den grønne omstilling, bliver vi nødt til at skabe nogle rammer for landbrugene, som udnytter det faktum, at robust fødevareproduktion går hånd i hånd med genetableringen af økosystemer og biodivers jord.” 

 Kom til DM Bio Live: Den grønne trepart – fra tanke til handling