5 myter om kemiske stoffer: Hvad er sandt og falsk?

Vi har ikke kontrol over forbruget af kemikalier, og det truer økosystemer på hele kloden.

Sådan lyder konklusionen i en rapport fra 2022 udgivet af en gruppe forskere fra DTU sammen med 11 udenlandske kolleger.

Tallene taler da også deres eget tydelige sprog. I dag bliver der produceret 50 gange så mange kemikalier som i 1950’erne, og hvis udviklingen fortsætter, er produktionen tredoblet i 2050.

Ifølge forskerne findes der 350.000 forskellige kemikalier såsom pesticider, fluorstoffer (PFAS), antibiotika, kemiske komponenter fra industriaffald og PCB i miljøet.

”Der er så mange kemikalier, at der ikke er en realistisk mulighed for at kunne vurdere dem alle sammen. Men når vi ser på tværs af kemikalier og på den store mængde, der er i miljøet, så viser det samlede billede, at trykket overstiger, hvad planeten kan holde til,” lød det fra DTU-forskeren Morten Ryberg i forbindelse med udgivelsen af forskningsrapporten.

Mængden af kemi i naturen er altså utvivlsomt stigende, og det store spørgsmål er selvfølgelig, hvilken effekt det har på vores økosystemer og menneskets helbred i det hele taget.

DM BIO har sat nogle af landets fremmeste forskere i miljøkemi stævne for at få vurderet nogle af de største myter inden for miljøkemi.

1. Myte: ”Dansk drikkevand er blandt verdens reneste”

Dom: Sandt, men …

”Danmark kan stadig bryste sig af at have noget af det reneste drikkevand i verden, men vi står over for en række udfordringer, som først i disse år er begyndt at se dagens lys.”

”I dag er målemetoderne tre-fire gange mere følsomme end for blot få år siden, og det betyder, at vi løbende opdager flere stoffer i drikkevandet end hidtil. Et godt eksempel er forekomsten af pesticider.”

”I 2022 blev 2.250 drikkevandsboringer undersøgt. 51,1 pct. af dem indeholdt rester af pesticider – og 13,2 pct. endda så mange pesticidrester, at det overskred grænseværdien, viser tal fra GEUS’ kvartalsopgørelse. Det betyder, at der er flere steder i landet, hvor vi har været nødt til at lukke boringer af vand, fordi niveauet af pesticider simpelthen har været for højt.”

”Der er meget fokus på indholdet af pesticider og PFAS i drikkevandet, men nye målinger af drikkevand på udvalgte vandværker afslører forekomsten af op mod 400 forskellige kemiske stoffer. Mindst ni stoffer betegner forskere som bekymrende, fordi de bl.a. kan have skadelige virkninger på organer, være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.”

”Jeg har tidligere været med til at påvise negative effekter af nitratniveauet i drikkevandet. Nitrat kan føre til øget risiko for kræft og nedsat fødselsvægt samt skader i fosteret. Og skaderne kommer ved meget lavere grænseværdier end dem, der er sat ved EU. Grænseværdien er med andre ord utidssvarende, og derfor er det også beskæmmende, at private boringer siden 2018 har været undtaget målepligt.”

Torben Sigsgaard, professor i miljømedicin ved Institut for Folkesundhed.

2. Myte: ”Glyfosat er farligt for mennesker”

Dom: Falsk

”I medierne kan man fra tid til anden få det indtryk, at glyfosat, som indgår i ukrudtsmidlet Roundup og er den mest solgte pesticid i verden, med sikkerhed er kræftfremkaldende. Det passer ikke.”

”Ingen studier påviser en årsagssammenhæng mellem eksponering for glyfosat og udvikling af kræft. På baggrund af det meget store datagrundlag, vi har på nuværende tidspunkt, er der ikke videnskabeligt belæg for, at glyfosat giver kræft ved de eksponeringsniveauer, befolkningen er udsat for.”

”Myten om glyfosat som kræftfremkaldende skyldes særligt en rapport af Independent Review Adjucation Committee (IRAC) fra 2016, der klassificerer kemikaliers farlighed, mht. om de kan være kræftfremkaldende, herunder også glyfosat. Rapportens konklusion var, at glyfosat “muligvis” var kræftfremkaldende.”

”Problemet med undersøgelsen var, at den ikke skelnede mellem såkaldte aktive stoffer og hjælpestoffer. I Roundup er glyfosat det aktive stof, mens hjælpestofferne bruges til bl.a. at sænke pH-værdien eller overfladespændingen, så glyfosat bedre kan trænge ind i ukrudtsplanten og slå den ihjel. Og hjælpestofferne er for Roundup langt mere giftige end selve glyfosatet.”

”For nogle år siden var jeg til en konference, hvor talsmænd for IRAC og WHO var til stede. WHO havde lavet en risikovurdering af brugen af Roundup, og deres konklusion var, at der ikke var nogen risiko ved at spise afgrøder, som var blevet sprøjtet med ukrudtsmidlet. En talskvinde fra IRAC indrømmede i den forbindelse, at deres tidligere analyse af glyfosat måske skulle revideres.”

”Hvis vi skal have et ordentligt overblik over sundhedsrisici ved Roundup, skal vi vurdere aktivstoffet og hjælpestofferne hver for sig.”

”Glyfosat har eksisteret siden 1974 og er det mest brugte og gennemtestede ukrudtsmiddel i verden. Der eksisterer ikke et sprøjtemiddel, som der er lavet så mange dyretests og befolkningsundersøgelser på. Og ingen af de undersøgelser peger på, at glyfosat er giftigt for mennesker. Alligevel lever myten i bedste velgående. Måske fordi den taler til en generel frygt for sprøjtemidler, som er svær at slå ihjel.”

Nina Cedergreen, miljøtoksikolog ved KU.

3. Myte: ”Regnvand er altid rent”

Dom: Falsk

”Regn er som udgangspunkt forholdsvist rent, når det bliver dannet i skyerne. Emissionen over byer og industriområder bliver dog fanget af regndråberne, så det får tilføjet nogle forskellige stoffer, men ikke noget af større betydning. Særligt efter EU’s vedtagelse af Clean Air Act i 1990 er luftforureningen faldet så betragteligt, at regnvandet må betragtes som værende overvejende rent, når det falder ned fra himlen.”

”Men der er et overset problem med regnvandet ift. potentielle miljøskader, og det drejer sig om alt det skidt, som regnvandet samler op, når det lander på vores hustage, veje, fortove, biler mv.”

”Regnvand samler nemlig de stoffer op, som det kommer i kontakt med på overfladerne, og det betyder, at nedfaldet regnvand kan indeholde alt fra olierester og tungmetaller til fosfor- og nitrogenholdige stoffer, som kan virke forurenende på et vandmiljø.”

”Slitage på bremseklodser og dæk er betydelige kilder til tungmetalforureningen af regnvand, fx kobber, zink og bly, mens PAH-forbindelser som fluoranthen og pyren kommer fra udstødningen og oliedryp.”

”Desuden havner sprøjtegifte, vaskemidler, plastblødgørere og andre kemikalier fra biler, vej- og bygningsmaterialer også i regnvandet. Og bliver dette forurenede regnvand udledt i Øresund eller lokale vandmiljøer som søer og åer, kan det få negative konsekvenser. Der findes eksempler på boligforeninger, der har udledt opsamlet regnvand ud i små åer, hvor guldfisk efterfølgende er døde grundet de skadelige stoffer i regnvandet.”

”Heldigvis findes der gode løsninger til rensning af regnvand, bl.a. filtre til nedløbsrør, faskiner m.m., som sørger for at rense regnvandet for skadelige stoffer, inden det udledes til vandmiljøet. Men det kræver selvfølgelig, at husejerne er klar over, at problemet overhovedet eksisterer, før de får sat de anordninger op.”

”Derfor synes jeg, det er vigtigt at gøre opmærksom på dette noget oversete problem. Det kræver ikke det store at få disse løsninger implementeret, men den lille ændring kan få store positive konsekvenser for vores vandmiljø på længere sigt.”

Bjarne Strobel, lektor i miljøkemi ved KU.

4. Myte: Kortkædede PFAS-stoffer er ufarlige

Dom: Falsk

”PFAS er en stofgruppe, som består af flere tusinde forskellige fluorerede stoffer. PFAS-stofferne har i forskellig grad vist sig at kunne påvirke helbredet. Fluorstoffer nedbrydes så langsomt, at de kaldes evighedskemikalier. De ophobes i organismen, hvor de kan svække immunforsvaret, give leverskader, nedsat fødselsvægt og øge risikoen for abort. Studier viser, at PFAS-niveauerne generelt er højere blandt befolkningen i Europa og Nordamerika sammenlignet med i Asien og Afrika.”

”Kemisk består PFAS af såkaldte alkylforbindelser (kulstofkæder), hvor flere hydrogenatomer er udskiftet med fluoratomer. Man skelner typisk mellem langkædede og kortkædede PFAS-stoffer. Langkædede består af seks kulstofkæder og derover, mens kortkædede har fem eller færre kulstofkæder.”

”Fokus har særligt været på de såkaldt langkædede PFAS-stoffer som PFOS og PFOA. Derfor har mange virksomheder udskiftet deres produkter med kortkædede PFAS-stoffer som fx GenX og PSBA, fordi man mente, at disse stoffer ikke ophober sig lige så meget i kroppen.”

”Men det betyder ikke, at de ikke har en skadelig effekt. For selv om de kortkædede PFAS-stoffer ganske rigtigt ikke ophober sig lige så meget i kroppen, så trænger de lettere ind i cellerne. Dvs., at der skal mindre volumen til, før de kortkædede PFAS-stoffer gør skade. Så selv om der eksisterer en mindre volumen af kortkædede PFAS-stoffer i blodet, kan det være lige så giftigt for cellerne og altså medføre helbredsproblemer i form af bl.a. immunforsvarssvækkelse.”

”Danmark arbejder for, at de giftige typer af PFAS bliver forbudt i EU. Og jo hurtigere vi får stoppet anvendelsen af disse stoffer, desto hurtigere kan vi også stoppe udledningen til vores miljø og dermed forhindre, at stofferne forurener vores mad og drikkevand.”

Xenia Trier, ph.d. i analytisk miljøkemi på Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved KU.

5. Myte: ”Luften er blevet mere forurenet”

Dom: Falsk

”Når man spørger folk, hvordan udviklingen har været de seneste par årtier, så svarer mange fejlagtigt, at forureningen er forværret. En del har tilmed den opfattelse, at luftforureningen i de seneste år er voldsomt forværret. Men luftkvaliteten er rent faktisk væsentligt forbedret over de seneste år – og udviklingen fortsætter.”

”I Danmark overskrider luftforureningen ikke længere EU’s grænseværdier, og forureningen af luften er generelt aftagende. Koncentrationen af ammoniak i luften er faldende, hvilket skyldes, at vi er blevet bedre til at begrænse udledningerne af ammoniak via bl.a. bedre staldanlæg og bedre udbringningsmetoder samt reduceret kvælstof i gyllen gennem en reduktion af kvælstof i foderet.”

”Luftforureningen i byerne er også reduceret de seneste årtier, hvilket særlig kan tilskrives udbredelsen af partikelfiltre på biler, lastvogne og busser. I København overskrider kun tre områder grænseværdien for skadelige stoffer i luften. Det er typisk såkaldte lukkede gaderum som fx H.C. Andersens Boulevard og Jagtvej.”

”Der er dog stadig betydelige helbredsmæssige effekter i Danmark, og næsten 4.000 for tidlige dødsfald om året kan tilskrives luftforurening. Årsagen til, at de tal, I finder i pressen omkring helbredseffekter, ikke er aftagende, skal dog findes i, at vi hele tiden får bedre data og dermed er blevet dygtigere til at lave en mere sikker sammenhæng mellem helbredseffekter og luftforureningsniveauer.”

”Hvis vi skal gøre mere for at nedbringe luftforureningens skadelige effekt på helbredet, skal vi udfase de fossile brændstoffer, som vi jo er i gang med. Nøglen til det hele er overgangen fra fossile brændsler til alternativ energi. Det vil skabe en win-win-situation, fordi vi både får en bedring på klimaeffekten og på helbredet.”

Ole Hertel, institutleder på Institut for Bioscience på AU.