EU-valg: Hvad vil EP-spidskandidaterne gøre for miljø og natur?

© Kirkholt Photo Ritzau Scanpix

Susanne Kragholm, fagskribent, DM Bio
Del artikel:

Op til EU-valget 9. juni har DM Bio stillet partiernes spidskandidater en række spørgsmål om klima, miljø, biodiversitet, fødevarer og bioteknologi. Spørgsmålene kommer fra forskere og faglige eksperter inden for den grønne omstilling. I denne artikel ser vi på kvælstof i fjorde, plantebeskyttelsesmidler, beskyttet natur, skove og skovrejsning.

Læs også: Hvad vil EU-politikerne gøre for klima og fødevarer?

Plantebeskyttelsesmidler

Hvordan vil I gøre det lettere at få godkendt bio-baserede plantebeskyttelsesmidler gennem EU, så fødevareproducenterne får flere produkter med mindre miljøbelastning at vælge imellem? (Spørgsmål stillet af professor Nina Cedergreen, KU)

Morten Løkkegaard (Venstre)

Vores europæiske fødevareproduktion skal være mere bæredygtig. Vi skal have ny EU-lovgivning, som baner vejen for biobaserede midler til plantebeskyttelse. Faktisk har Venstre forsøgt at presse Kommissionen til handling ved at stille et parlamentarisk spørgsmål, som opfordrer til, at EU får en forordning for brugen af biobaseret plantebeskyttelsesmidler.

Derudover skal vi sikre mere effektive godkendelsesprocedurer, så vi hurtigere kan få disse produkter på markedet. Og så skal vi selvfølgelig have nye regler, som bidrager til bæredygtig brug af konventionelle pesticider.

Desværre endte et mærkværdigt flertal, bestående af venstrefløjen og de mest højreorienterede konservative grupper i parlamentet, med at stemme kompromisaftalen mellem EU-institutionerne ned. Nu går der muligvis flere år, inden vi får nye EU-regler, og det taber både naturen og vi forbrugere på.

Kira Marie Peter-Hansen (SF)

I dag skal bio-baserede plantebeskyttelsesmidler igennem samme godkendelsesprocesser i EU, som klassiske kemibaserede pesticider skal. Det giver simpelthen ikke mening. SF ønsker et fast-track for de biobaserede produkter, som generelt er forbundne med væsentlig færre risici.

Jan Kristoffersen (Alternativet)

Det er ikke et mål i sig selv, at det skal være let. Det er derimod et mål at få fjernet konventionelle sprøjtegifte og erstatte det industrielle landbrug med en dyrkning af jorden, som ikke belaster kloden som vores eksistensgrundlag. Men biologer er fremtidens ingeniører, og bio-baseret plantebeskyttelse er en del af fremtidens landbrug.

Godkendelse af nye produkter skal naturligvis følge klare og gennemsigtige regler og procedurer, der sikrer mod skadelige effekter på miljøet i bred forstand. Det kan sagtens give mening at etablere en særlig ordning og procedure for bio-baserede plantebeskyttelsesmidler. Sådan en ordning bør selvsagt etableres i meget tæt samarbejde med fagfolk.

Per Clausen (Enhedslisten)

Vi skal have udfaset brugen af kemiske pesticider hurtigst muligt. Anvendelsen af biologiske plantebeskyttelsesmidler er et af alternativerne til disse. Det betyder, at godkendelse af ansøgninger om godkendelse af biologiske plantebeskyttelsesmidler skal opprioriteres i sagsbehandlingen.

Danmark bør arbejde for en ændring af EU-reglerne, så der oprettes en fast-track for godkendelse af de biologiske plantebeskyttelsesmidler.

Herudover bør Danmark arbejde for en definition af biologiske plantebeskyttelsesmidler, så landmænd kan opnå støtte til anvendelse af biologiske plantebeskyttelsesmidler.

© Peter Anton Upadhyay Stæhr

Kvælstof i fjorde

Ifølge Miljøstyrelsen skal Danmarks udledninger af kvælstof ud af åerne reduceres med en tredjedel inden 2027 for at leve op til kravene i Vandrammedirektiver for danske fjorde. Det svarer til en halvering af landbrugets tab af kvælstof til vandmiljøet.

Hvordan vil du sikre, at Danmark efterlever Vandrammedirektivet? (Spørgsmålet er stillet af professor Stiig Markager, AU)

Kira Marie Peter-Hansen (SF)

Vi kan ikke genskabe livet i vores fjorde, hvis ikke vi tager omkring en femtedel af landbrugsarealet ud af drift. Det mener jeg, at vi skal bruge flere forskellige instrumenter til at sikre.

Det vigtigste er dyrkningsfri randzoner langs søer, åer og fjorde, en langt mere ambitiøs og målrettet regulering af kvælstofudledningerne til de hårdest ramte kystvande, og en CO2-afgift, som også omfatter CO2-udledningerne fra lavbundsjorderne (der ofte ligger tæt på vand).

Muslinger og ålegræs og anden naturgenopretning med fx stenrev skal hjælpe med at forbedre naturens tilstand, men skal på ingen måde kompensere for landbrugets forurening. Bundtrawl og muslingeskrab skal forbydes.

Jan Kristoffersen (Alternativet)

Jeg vil arbejde hårdt for, at EU-kommissionen tager sin opgave alvorligt og håndhæver, at Danmark skal leve op til Vandrammedirektivet.

Derudover vil jeg arbejde for, at EU-kommissionen får flere muskler til at håndhæve EU-reglerne overfor nationalstaterne på miljøområdet. Ligesom der er etableret en retsstatsmekanisme over for stater, der ikke længere overholder retsstatsprincipper, bør Kommissionen have en grøn klodesikringsmekanisme, der sikrer, at EU´s grønne retsregler bliver håndhævet.

Per Clausen (Enhedslisten)

Det er over 10 år siden, jeg første gang tog spørgsmålet om Danmarks manglende overholdelse af vandrammedirektivet op i Folketinget. Løsningen er den samme i dag som dengang. Der skal stilles konkrete krav til landbruget, som kan sikre, at vi overholder vandrammedirektivet. Det handler om at tage områder ud af produktion og reducere gødningsforbruget andre steder.

I EU vil jeg presse på for at sikre, at EU forfølger de danske overtrædelser af dette direktiv.

Morten Løkkegaard (Venstre)

Europa-Parlamentet har ikke ansvar for implementering af EU-lovgivning i medlemslande. Så parlamentarikere har ikke mulighed for at sikre implementeringen af bestemt lovgivning i de enkelte EU-lande.

© Jeppe Carlsen

Beskyttet natur

Hvor mange procent af Danmarks territorium på land og til havs mener du, vi bør bidrage med for at nå EU’s målsætninger om henholdsvis 20 pct. beskyttet natur og 10 pct. strengt beskyttet natur? (Spørgsmålet er stillet af professor Rasmus Ejrnæs, AU)

Per Clausen (Enhedslisten)

Jeg mener, at vi i Danmark skal have 30 procent beskyttet natur både til lands og til havs, sådan at vi lever op til EU’s krav.

Morten Løkkegaard (Venstre)

Vi skal forbedre naturen og biodiversiteten i EU. Det er en bunden opgave, hvis vi ønsker, at vores børnebørn skal have glæde af de samme naturoplevelser, som vi har haft i vores barndom og under vores børns opvækst. Præcis derfor stemte jeg også for, at EU får en naturgenopretningslov, så vi kan redde naturen.

I Danmark skal vi have en faglig debat om, hvordan vi bedst muligt kan bidrage til at nå EU’s målsætninger for beskyttet og strengt beskyttet natur. Men før det giver mening at tale konkrete procentsatser af dansk territorium, skal vi have et sagligt grundlag i form af en solid, national diskussion om mulighederne og begrænsningerne.

Kira Marie Peter-Hansen (SF)

SF mener, at Danmark bør reservere 30 og 10 pct. af det danske areal til hhv. beskyttet og strengt beskyttet natur (20+10). Det gælder både for landjord og vandarealet.

Natur er ikke et ”problem” men i mange tilfælde en ”løsning” på vores selvskabte problemer, og vi skal begynde at se det må den måde. Vel er det ambitiøst, men man skal jo huske, at naturgenopretning jo vil ske via indgåelse af aftaler med private jordejere, mod kompensation. Og en god investering for samfundet. Ingen tabere.

Jan Kristoffersen (Alternativet)

Jeg vil ikke sætte en nøjagtig procent på nu, men støtter selvfølgelig en målsætning om 30 pct. beskyttet natur og 10 pct. strengt beskyttet natur til lands og til havs. Da Danmark har et stort havareal i modsætning til andre lande, er det naturligt, at vi løfter en meget stor del her. Og der venter et meget stort arbejde med blandt landbrug og trawlfiskeri.

Derudover er jeg – trods alt – glad for den naturgenopretningspakke, der blev aftalt, og som rummer en målsætning om at genoprette 20 pct. af den tabte natur inden 2030.

© Vivian Kvist Johannsen

Skove og skovrejsning

Hvordan ser du rollen for de danske skove, inkl. den kommende skovrejsning, i EU’s samlede politikker for klima, biodiversitet og fornybare ressourcer? (Spørgsmålet er stillet af professor Vivian Kvist Johannsen, KU)

Jan Kristoffersen (Alternativet)

Den danske andel af skov i forhold til samlet areal er relativt lille i forhold til mange andre EU-lande. Alligevel bør de danske skove yde sit bidrag til mere vild natur og øget biodiversitet i EU. Det kan fx ske ved at udtage al den skov, som Naturstyrelsen forvalter, til at være uberørt skov.

Per Clausen (Enhedslisten)

Mit udgangspunkt er, at vi skal afsætte 30 pct. af vores areal til beskyttet natur. Herudover skal vi også afsætter plads til at investere i mere produktionsskov. Skove er den mest effektive måde at lagre CO2 på, og vi skal også bruge træ mange steder, fx i byggeriet, hvor vi i dag bruger langt mere klima- og miljøødelæggende materialer.

Kira Marie Peter-Hansen (SF)

Skovrejsning kan bidrage betydeligt til at opfylde målene for klima, biodiversitet og en grønnere produktion inden for både industri og byggeri. SF mener derfor, at der bør ske skovrejsning på 250.000 ha inden 2030.

Sådan har vi gjort

Op til det kommende EU-valg har DM Bio spurgt en række af landets førende forskere inden for den grønne omstilling, hvad de ville spørge spidskandidaterne om, hvis de måtte stille dem ét spørgsmål.

Otte forskere og eksperter har deltaget: professor Nina Cedergreen (KU), professor Stiig Markager (AU), professor Sebastian Mernild (SDU), professor Karen Timmermann (DTU Aqua), professor Rasmus Ejrnæs (AU), professor Vivian Kvist Johannsen (KU), lektor Mickey Gjerris (KU) og Senior Vice President Claus Felby (Novo Nordisk Fonden).

Vi har sendt spørgsmålene til alle EU-spidskandidaterne. Per Clausen (Enhedslisten), Jan Kristoffersen (Alternativet), Kira Marie Peter-Hansen (SF) og Morten Løkkegaard (V) er vendt tilbage med svar.

}