EU-valg: Hvad vil EP-spidskandidaterne gøre for klima og fødevarer?

© Thomas Vilhelmritzau Scanpix

Susanne Kragholm, fagskribent, DM Bio
Del artikel:

Op til EU-valget 9. juni har DM Bio stillet partiernes spidskandidater en række spørgsmål om klima, miljø, biodiversitet, fødevarer og bioteknologi. Spørgsmålene kommer fra forskere og faglige eksperter inden for den grønne omstilling. Her ser vi på klimaløsninger og biodiversitet, belastningen fra pharma-industrien, regulering af NGT og GMO samt den grønne omstilling af landbruget.

Læs også: Hvad vil spidskandidaterne gør for miljø og natur?

Explainer: Hvad betyder EU for klima, miljø og landbrug?

Klimabelastning fra pharma-industrien

Sundhedssystemet står for ca. 6 pct. af de samlede udledninger af drivhusgasser. Her udgør pharma-produktion (fx produktionen, distributionen og nedbrydningen af pille-produkter) cirka en fjerdedel.

Hvilke tiltag vil man arbejde for i EU for at gøre pharma-industrien mere klimavenlig i produktion, distribution og nedbrydning af restmedicin? (Spørgsmål stillet af professor Sebastian Mernild, SDU)

Kira Marie Peter-Hansen (SF)

En meget stor del af klimabelastningen stammer fra nogle få typer medicin, blandt andet astmamedicin. For nogle findes der mindre klimabelastende alternativer, som virker lige så godt.

Vi skal sørge for, de mest klimavenlige produkter bliver brugt mere via målrettet efteruddannelse af sundhedspersonale og patienter.

I forhold til produktionen, så skal pharma-industrien være omfattet af samme EU-regler og krav som resten af industrien. Det skal betale for deres CO2-udledninger via afgifter og krav om kvotekøb, og de skal selv betale for rensning af deres spildevand.

Vi er nået noget af vejen i det spildevandsdirektiv, som SF har været med til at genforhandle i 2024, og det arbejde fortsætter vi.

Per Clausen (Enhedslisten)

Vi har brug for nogen klare standarder, så vi kan stille de rigtige krav til pharma-industrien, som ikke bare reducerer deres klimabelastning, men også deres øvrige negative miljøpåvirkning.

Jeg vil i EU arbejde for, at konkrete krav til omlægning af produktion og distribution kombineres med understøttelse af en omlægning af produktion og distribution, som kan reducere klimapåvirkningen fra pharma-industrien.

Jan Kristoffersen (Alternativet)

Selve produktionen skal reguleres sammen med anden industri, det vil sige, at EU's kvotesystem skal indover og gøre det rentabelt at omlægge produktionen til at bruge vedvarende energi som energikilde.

Der skal også etableres incitamenter, der gør det attraktivt at anvende bæredygtige materialer og stoffer i produktionen.

I relation til distribution skal der laves incitamenter, der fremmer direkte logistikruter, og brugen af plast til emballage skal reduceres.

Brugen af blisterpakker skal fx minimeres – også for at undgå skader hos sundhedspersonale.

Mængden af restmedicin skal blandt andet reduceres ved at gøre brugere mere opmærksomme på, at rest-medicin kan afleveres på apoteker.

Det kan overvejes at udbetale penge for indlevering af restmedicin. Der er også udviklet en app, der på danske hospitaler hjælper med at reducere spild af medicin, som kunne rulles ud i EU.

Morten Løkkegaard (Venstre)

Vi skal have alle sektorer med i den grønne omstilling. Ellers når vi ikke EU’s mål om klimaneutralitet i 2050. De seneste år har vi vedtaget flere store klima- og miljøpakker, som fastsætter grønne krav til virksomheder.

De krav skal pharma-industrien også leve op til. Fx kommer der snart nye krav om, at store virksomheder skal have større åbenhed om tiltag til at styrke bæredygtighed.

En anden lovgivning forpligtiger store virksomheder til at identificere og forebygge negative påvirkninger på miljø og klima. Hertil forhandler vi om, hvordan vi gør lægemidler mere miljøvenlige og bæredygtige ved at begrænse antimikrobielle rester i grund- og spildevand.

Vi er altså allerede i gang. Næste skridt er at overveje, hvad vi ellers kan gøre på en fornuftig måde, hvor vi ikke glemmer vores erhvervslivs konkurrenceevne globalt.

Klimaløsninger og biodiversitet

Vi står i en global klima- og biodiversitetskrise – og begge skal løses.

Hvordan kan EU bidrage til, at det europæiske havareal både har plads til vedvarende energi-anlæg, de nuværende aktiviteter og en rig havnatur? (Spørgsmål stillet af professor Karen Timmermann, DTU Aqua)

Per Clausen (Enhedslisten)

Jeg vil arbejde for, at 30 procent af havarealet reserveres til natur. Her skal vi ikke tillade fiskeri eller opsætning af energianlæg.

Områder, som afsættes til at skabe mere natur og biodiversitet, skal ikke forstyrres af sådanne aktiviteter. Jeg mener, at dette er en forudsætning for, at vi kan sikre den nødvendige vækst i biodiversiteten.

Herudover har vi brug for en omlægning af fiskeriet, så det bliver miljømæssigt bæredygtigt. Det betyder, at vi skal overgå til redskaber, som er skånsomme over for naturen.

Ved etablering af energianlæg til havs, skal der gennemføres grundige undersøgelser af konsekvenserne for naturen og miljøet, så de negative konsekvenser kan minimeres, og at der kan ske genopretning af naturen efter anlægget af disse.

Morten Løkkegaard (Venstre)

Det er afgørende, at vi både beskytter havnaturen og samtidig når vores klimamål ved at anlægge blandt andet havvindmøller.

Vi skal være ambitiøse, både når det gælder naturbeskyttelse og grøn energi.

Jeg tror på, vi kan finde den rette balance, så vedvarende energianlæg og rig havnatur kan gå hånd i hånd. Den kommende Kommission bør spille ud med en plan for, hvordan vi kan gøre det bedst muligt i medlemslandene.

Kira Marie Peter-Hansen (SF)

Efter SF’s opfattelse kan der sagtens findes plads til både havvind og langt mere beskyttet havnatur. Det kræver imidlertid, at man tør tage livtag med fiskeriet og forbyde bundtrawl eller i hvert fald begrænse det kraftigt.

Det skal EU bidrage til ved at stille krav til medlemslandene om at udlægge mindst 10 pct. af havarealet til strengt beskyttet havnatur og yderligere 20 pct. til beskyttet natur.

Derudover vil SF arbejde for, at Kommissionen finder den store hammer frem ift. de medlemslande, der ikke lever op til vandrammedirektivet.

Udbygningen med vedvarende energi skal sikres ved løbende at stramme kvotehandelssystemet og kravene til medlemslandene i direktivet for vedvande energi.

Endelig skal EU sørge for, at medlemslande vedtager havplaner (en slags planlov for havet, som er økosystembaserede, og dermed tager højde for de samlede naturkonsekvenser af aktiviteter på havet).

Jan Kristoffersen (Alternativet)

Vi skal først og fremmest undersøge, om der overhovedet er plads. Det vil sige en kortlægning af arealet og de nuværende aktiviteter og dernæst en prioritering af behov.

En rig havnatur må så have førsteprioritet, da der ikke er alternativer. I relation til sådan en prioritering kan EU bidrage med gode rammevilkår for lokale energifællesskaber, som reducerer behovet for vedvarende energi på havet.

Alternativet er derudover store tilhængere af minimum 10 pct. strengt beskyttet hav og den nye internationale traktat High Seas Treaty.

© Patrick Pleul/DPA/Ritzau Scanpix

Regulering af NGT og GMO

Der hersker stor uenighed om, hvorvidt new genomic technologies skal karakteriseres som GMO eller ej. EU-Parlamentet vedtog i februar 2024, at nogle af dem (NGT1) ikke skal ind under samme restriktive lovgivning som GMO. Det synspunkt synes EU-Kommissionen at dele.

Hvor står du med hensyn til, om NGT skal reguleres som GMO? Hvordan vil du sikre, at forbrugere, der mener, at NGT1 er en form for GMO, får en reel mulighed for at fravælge teknologien i forbindelse med deres daglige forbrug? (Spørgsmål stillet af lektor Mickey Gerris, KU)

Morten Løkkegaard: (Venstre)

Det er et vigtigt skridt på vejen mod mindre klimaaftryk og mere bæredygtigt landbrug, at vi omfavner ny teknologi som NGT.

Fx vil vi kunne begrænse brugen af pesticider, fordi NGT kan gøre planter mere resistente og øge udbyttet fra afgrøder.

Så jeg er enig med Kommissionen i, at specielt NGT1 ikke skal reguleres på samme måde som GMO. NGT1-planter opnås gennem forædling.

Og teknologien tillader så en hurtigere, nemmere og mere kontrolleret måde at forædle planter frem for konventionel planteforædling. Vi skal selvsagt bidrage til, at teknologi som NGT1 kan gøre vores fødevareproduktion mere bæredygtig.

Vi har fra parlamentets side foreslået, at økologiske produkter ikke må produceres med nogen form for NGT. Så kan man som forbruger nemt vælge disse produkter fra, hvis man ønsker det.

Derudover bør EU etablere en database, som forbrugere kan tilgå for at få at vide, om en madvare er lavet med NGT1. Det skal selvfølgelig være muligt at træffe et oplyst valg som forbruger i EU.

Jan Kristoffersen (Alternativet)

Jeg er ikke vidende nok på dette område til at tage endelig stilling, men jeg mener, at det er åbenbart, at forbrugerne skal have klar oplysning om, hvad der er i deres mad.

Et af de punkter, som er væsentligt at sikre, udover miljø, natur og sundhed, er, at teknikkerne ikke kan bruges til at oparbejde monopoler på afgrøder og mad.

Per Clausen (Enhedslisten)

I udgangspunktet mener jeg, at NGT skal reguleres som GMO – og at vi skal sikre, at også produkter, som indeholder NGT mærkes, så forbrugerne får mulighed for at tage stilling til, om de ønsker af købe disse produkter.

Kira Marie Peter-Hansen (SF)

Der bør opretholdes en stram regulering af GMO. I udgangspunktet bør NGT1-planter ikke reguleres som GMO, da de er forbundet med væsentlig færre risici.

Kommissionens forslag gennemgik en forhastet proces, og der er stadig udeståender – især om patenter og en mærkningsordning der ikke sidestiller NGT med GMO. SF har tilsluttet sig Udtalelse om kommissionens forslag om regulering af NGT-planter fra MOF den 21. november 2023.

Grøn omstilling af landbruget

Teknologi og viden til grøn omstilling af landbruget er ved at være på plads. Europa har virkelig store mulighed for at være førende, bl.a. inden for bioteknologi: Nye mere robuste afgrøder, biologiske bekæmpelsesmidler i stedet for kemiske, biologisk kvælstoffiksering i stedet for gødning m.m.

Hvordan vil du arbejde for, at EU’s regulering ikke spænder ben for de nye muligheder, så vi kan opretholde en europæisk fødevareforsyning samt møde miljø- og klimamål ved at accelerere omstillingen af landbruget med dialog og løsninger i stedet for konfrontation? (Spørgsmål stillet af Claus Felby, Novo Nordisk Fonden)

Jan Kristoffersen (Alternativet)

Det vil jeg gøre ved at være åben over for alle argumenter i forhold til regulering, som skal være hensigtsmæssig og til at håndhæve.

Der er formentlig mange gode løsninger, men den grundlæggende præmis er fra mit perspektiv, at der faktisk produceres rigeligt med mad på globalt plan, men der smides alt for meget ud.

Fordelingen er skæv, og et mindre forbrug af kød er en lavthængende frugt, som nye teknologier ikke behøver at erstatte.

Kira Marie Peter-Hansen (SF)

I dag er der stort set ingen EU-regulering af landbrugets drivhusgasudledninger. Dermed er der hverken incitament til at reducere udledningerne eller en efterspørgsel efter ny teknologi på området.

SF mener, at landbruget skal betale for sine drivhusgasudledninger ligesom alle andre, og at landbruget derfor skal omfattes af EU’s kvotehandelssystem.

Det vil både give incitament til at reducere udledningerne og skabe et marked for nye teknologi på området. Derudover vil forbrugerne få incitament til at vælge en kost med mere grønt og mindre kød.

Teknologi er en del af svaret på, hvordan vi gør vores fødevareproduktion mere klimavenlig, men et landbrug med færre husdyr og tilsvarende mere plantebaseret kost er også helt afgørende. Ikke mindst fordi det vil frigøre store landbrugsarealer fra foderproduktion til skovrejsning og vild natur.

Samtidig rummer et skift i retning af en mere plantebaseret kost også store sundhedsfordele.

Morten Løkkegaard (Venstre)

Det er vigtigt, at vi bevarer europæisk fødevareproduktion. Særligt i lyset af den nye sikkerhedspolitiske situation, som vi står i efter Ruslands invasion af Ukraine, er det centralt, at vi fortsat har en europæisk fødevareforsyning i EU.

Samtidig skal vi også sørge for, at europæiske landbrug mindsker deres klima- og miljøaftryk. Det er afgørende for vores grønne omstilling.

Derfor skal vi blandt andet satse på ny teknologi som NGT1, der kan bidrage til at gøre planter mere resistente og øge udbyttet fra afgrøder.

Biobaserede plantebeskyttelsesmidler er et andet område, vi skal have større fokus på. EU skal have ny, ambitiøs lovgivning på området. Sådan fremmer vi mere bæredygtige fødevarer.

Desuden skal vi også have opdateret EU’s fælles landbrugspolitik, så vi skaber flere incitamenter for landmænd til at investere i klima- og miljøtiltag.

Per Clausen (Enhedslisten)

Landbrugsstøtten skal omlægges, så den målrettes at understøtte den grønne omstilling. Det handler også om at give økonomisk sikkerhed for mennesker under omlægningen og sikre alle adgang til den nødvendige efteruddannelse og kompetenceudvikling.

En CO2-afgift skal bruges til det samme, men en del af den skal også bruges til at kompensere økonomisk dårligt stillede for konsekvenserne af eventuelle prisstigninger.

Vi skal have fokus på, hvordan nye teknologier påvirker dyrevelfærd, natur og miljø. Landbrugets grønne omstilling handler ikke kun om klima.

Den handler også om miljø (til vand og til lands), natur og dyrevelfærd. Det glemmes desværre ofte.

Sådan har vi gjort

Op til det kommende EU-valg har DM Bio spurgt en række af landets førende forskere inden for den grønne omstilling, hvad de ville spørge spidskandidaterne om, hvis de måtte stille dem ét spørgsmål.

Otte forskere og eksperter har deltaget: professor Nina Cedergreen (KU), professor Stiig Markager (AU), professor Sebastian Mernild (SDU), professor Karen Timmermann (DTU Aqua), professor Rasmus Ejrnæs (AU), professor Vivian Kvist Johannsen (KU), lektor Mickey Gjerris (KU) og Senior Vice President Claus Felby (Novo Nordisk Fonden).

Vi har sendt spørgsmålene til alle EU-spidskandidaterne. Per Clausen (Enhedslisten), Jan Kristoffersen (Alternativet), Kira Marie Peter-Hansen (SF) og Morten Løkkegaard (V) er vendt tilbage med svar.

}