Danmarks havplan halter bagud ift. andre landes indsats
Ny havplan udpeger bl.a. store dele af den Vestlige Limfjord som udviklingszone for muslingeopdræt. Her noget af det eksisterende anlæg i Venø Sund. Foto: Johan Gadegaard/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix.
Danmark ligger tæt på nummer sjok i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, når det gælder beskyttelse af havets økosystemer. Det konstaterer WWF, der har et globalt netværk af eksperter og interessenter i mere end 60 lande. Havet er blevet et tagselvbord, siger havekspert Thomas Kirk Sørensen.
Thomas Kirk Sørensen er havekspert hos WWF Verdensnaturfonden. Han arbejder med at give havet de bedste betingelser og ser ifølge WWF’s egen Facebookside sig selv som ’havets advokat’.
WWF har over 500 eksperter ansat i over 60 lande, som alene arbejder med havet og havets biodiversitet, og Thomas Kirk Sørensen deltager regelmæssigt i regionale, europæiske møder, men også møder med eksperter fra fx Indien, Australien, USA og flere andre lande.
”Regionalt har vi et meget tæt samarbejde med landene i EU. Vi har fx eget kontor i Bruxelles, og vi har også et godt samarbejde med flere virksomheder – danske som udenlandske,” fortæller han.
Og han har derfor noget at sammenligne med. Barren er ifølge Thomas Kirk Sørensen sat meget lavt i Danmark.
”De fleste andre lande omkring Østersøen og mod Nordsøen tager opgaven med at forbedre biodiversiteten mere alvorligt end os,” siger han.
I vores regionale EU-samarbejde ryster de på hovedet og smågriner over den danske indsats med havplanen og beskyttede områder
De andre lande griner ad os
”I Sverige fx er man langt mere handlingsorienterede. Her lægges større vægt på effekten af initiativerne end juraen bag."
"Den svenske fiskeriforening har mindre at sige i Sverige, end den danske har i Danmark, hvor den efter min opfattelse har ekstremt meget magt, og hvor indsatsen for havøkosystemet er sat meget lavt, men juraen lige netop holder,” smiler han og fortsætter:
”I vores regionale EU-samarbejde ryster de på hovedet og smågriner over den danske indsats med havplanen og beskyttede områder.”
Danmark har en form for dobbeltarbejde med to forskellige interesseområder grænsende på til landet – nemlig Østersøen og Nordsøen.
”Blandt Østersølandene er Danmark lavest rangerende mht. miljø og natur. Især fordi de basale økosystembaserede analyser og beregninger mangler,” siger Thomas Kirk Sørensen
Han er uddannet som havbiolog fra KU med et speciale, der satte fokus på ressourceforvaltning af koralrev i Filippinerne. I øvrigt det land, han selv er vokset op i.
Der er plads, hvis vi gør det klogt
WWF har anerkendt behovet for alternativ energi og dermed havvindmøller.
”Men anlæggene må ikke modarbejde biodiversiteten. Og jeg er overbevist om, at arealkonkurrencen kan løses gennem intelligent og nytænkende planlægning, ” siger Thomas Kirk Sørensen.
”Ingen er uenige om, at havets økologiske tilstand er dårlig, men på trods af det har den gældende udgave af havplanen en række nye arealtildelinger – fx ca. 30 pct. areal til vindmøller og nye råstofindvindingsområder,” betoner han.
”De arealer har man ikke været tilstrækkelig opmærksomme på at udpege, så de ikke var til potentiel skade for naturen. Det kan sagtens tænkes, at disse områder er egnet til nye naturbeskyttelsesområder, hvis det var det, man havde prioriteret. Men den del har man valgt at lægge til sidst, når der ikke er meget areal tilbage at vælge imellem.”
Kort sagt, så har den danske havplan ifølge Thomas Kirk Sørensen og WWF lagt alt for meget vægt på erhvervsinteresser og alt for lidt vægt på prioritering af natur og biodiversitet.
”I den seneste version af havplanen er der kommet seks havvindmølleparker ind i planen, men besynderligt nok er der kun særlige krav mht. natur og biodiversiteten ved to af disse. Det hænger jo ikke sammen, når man ser på naturens tilstand,” siger Thomas Kirk Sørensen og ryster på hovedet.
Han har for nuværende været ansat otte år i WWF og elleve år før det i DTU Aqua. Og alle år med havet som hovedarbejdsopgave.
”Det var ensomt de første mange år, men det er godt at mærke, at flere og flere mennesker interesserer sig for havets tilstand,” siger han.
Havet blev et tagselvbord. Vi får en fragmenteret natur, som ikke afspejler de nødvendige, biologiske behov for et system i balance
Erkend dog, at bundtrawl skader havbunden
Det mest grelle ved havplanen er dog, at den ikke tager hensyn til naturens potentielle gevinst ved at reducere i bundtrawl.
”Havet blev et tagselvbord. Vi får en fragmenteret natur, som ikke afspejler de nødvendige, biologiske behov for et system i balance.”
”Bundslæbende fiskeri er en udbredt og direkte påvirkning af havmiljøet. Arealet, som i praksis er beskyttet mod bundtrawl, er meget lille. Kun 1,9 pct. af de danske havbundarealer kan ifølge
Biodiversitetsrådet dags dato bidrage til de internationale delmål om beskyttede områder,” siger Thomas Kirk Sørensen og understreger:
”Men med nye, fornuftige initiativer som trawlfrit Bælthav mv., som forhandles i disse tider, kan vi skabe de nødvendige forudsætninger for en passiv genopretning af en større andel af havbunden.”
WWF’s havekspert er af den faglige overbevisning, at man skulle være begyndt med at stille en række spørgsmål.
”Det første, man burde have gjort, var at spørge:
- Hvordan har naturen det?
- Hvor er den særligt sårbar?
- Hvor meget pres kan de forskellige dele af naturen tåle?
- Hvor kan vi styrke naturen?
Og så bagefter tildele arealer til alt fra akvakultur og til sandindvinding,” pointerer han.
”Man har i stedet sent i processen fundet og tildelt naturen nye beskyttede områder, som er restarealer, der er uden særlig naturværdi. Ingen gider fiske der, og havvindmøller er heller ikke egnede her. Så der er heller ikke noget pres, som fjernes og udløser en passiv genopretning. Sådan får man ikke bedre biodiversitet,” understreger Thomas Kirk Sørensen.
”Et af mine favoriteksempler er Natura 2000-området 'Kims Top' og 'den kinesiske mur' midt i Kattegat. Det er et fantastisk istidslandskab med dybe slugter og bakketoppe – det kunne være den vildeste naturperle under vand, hvis det blev beskyttet ordentligt. Men området bliver helt lovligt bundtrawlet intensivt på kryds og tværs.”
Ønsker flere naturnationalparker til søs
Det var WWF, der i 2021 foreslog at etablere Danmarks første marine naturnationalparker. Parkerne i Øresund og Lillebælt blev siden vedtaget, og WWF er gået skridtet videre. Organisationen har nemlig foreslået 18 nye naturnationalparker til søs (se kort).
”Det er visuelt konkret med sådan en kortudpegning, og vi vil godt have, at borgerne kan se det for sig. Vi mener ikke, som det nok allerede er fremgået, at havplanen skruer ned for det pres, der er på naturen,” siger havbiologen og fortsætter:
”Jeg ville nok som ansvarlig minister være fortaler for et nulsums-spil, og i det spil mangler naturen en større plads.”
”Danmark er et af de steder i verden, hvor havet er mest intensivt fisket og gennemtrawlet. Hvis vi eksempelvis med havplanen i hånden ser på Skagerrak, er der næsten ingen beskyttede områder.”
”Vi kan slet ikke forestille os, hvad der ville ske, hvis vi stoppede bundtrawl flere steder i Skagerrak. Her er et enormt potentiale for en rig havnatur med stor biodiversitet.”
”Erfaringer fra andre lokaliteter viser, at freder man et område, vil fiskebestanden ikke alene genetablere sig – den vil også sprede sig til områder, hvor fiskeri er tilladt.”
Når man laver politik på naturbeskyttelse, vandes effekten ud. Det er lige før, vi får mere natur ud af at beskytte det halve helt end det hele halvt
Den danske havplan er kun streger på et kort
Havplanen og de beskyttede områder bør ikke bare handle om at finde ’procenter’ udregnet ved et skrivebord, mener Thomas Kirk Sørensen, som fremhæver, at Danmark er dygtige til at implementere jura, men ikke til at beskytte natur.
”Embedsmænd sætter nogle streger til beskyttede områder på et kort, men status quo fortsætter ude i praksis. Skal vi gøre noget anderledes, så er vi 100 pct. afhængige af forskerne. Der er i høj grad brug for et markant, fagligt filter med naturvidenskabelig viden.”
Der tages ifølge Thomas Kirk Sørensen ikke hensyn til simpel biologisk viden, såsom at torsken er afhængig af flere naturtyper, og at effektiv beskyttelse af sådanne levesteder kun kan føre til flere fisk i havet.
”Havplanen har ikke været effektivt nok håndteret, og jeg tror, vi kommer til at fortryde det. Den kunne have løst så mange konflikter, men konflikterne er der stadig. Vi burde handle anderledes for de fremtidige generationers skyld.”
”Måske ser vi en manglende fornuftig prioritering pga. en skrøbelig økonomi,” spørger han.
”Regeringen skrinlagde aftalen om et trawlfrit Bælthav, og nu lægger Fiskerikommissionen op til, at trawlfiskere får lov til at fiske der, hvor de altid har fisket. Det er frustrerende at se, at et godt argument som det trawlfri Bælthav kan smuldre væk.”
”Når man laver politik på naturbeskyttelse, vandes effekten ud. Det er lige før, vi får mere natur ud af at beskytte det halve helt end det hele halvt.”
Er fremtiden lys eller mørk?
Thomas Kirk Sørensen har aldrig i de tyve år, hvor han har arbejdet med havet, set lysere på fremtiden, end han gør nu.
”Den store forskel er, at tidligere var den fungerende miljø- eller fiskeriminister regeringernes talerør på området, men nu er hensynet til havet oppe på statsministerniveau.”
”Der er aldrig tidligere talt så meget om hav, iltsvind og trawlfiskeri, som der bliver talt nu. Havets tilstand er blevet et ’mainstream’ samtaleemne, og vi kan bygge på en stor interesse og indsats fra lokale grupper og kommunesamarbejder,” betoner WWF’s havekspert og slutter:
”Vi ville ikke være stolte om 20-30 år, hvis intet sker. Forholdene er dags dato ikke blevet bedre – snarere værre, men heldigvis ser jeg da lys for enden af tunnelen, nu hvor fokus på havet er nået op på højeste politiske og bredeste folkelige niveau.”
WWF globalt
Det samlede antal ansatte i WWF er over 6.000 på verdensplan, fordelt på mere end 100 lande.
WWF arbejder med havbeskyttelse globalt, og organisationen har over 500 eksperter ansat i over 60 lande, som alene arbejder med havets økosystemer og biodiversitet.
Desuden arbejder organisationen bl.a. med plastforurening, bevarelse af biodiversitet og bæredygtigt fiskeri.
