Stigende inflation udhuler dagpengene yderligere: "Hæv dagpengene med 5.000 kroner"

Inflationen i Danmark har nået sit højeste niveau i 40 år. Derfor bør dagpengesatserne hæves akut.

Det mener formand for Magistrenes A-kasse (MA), Per Clausen. Konkret foreslår han et årligt løft til ledige dagpengemodtagere på 5.000 kroner.

Beregninger, som MA har foretaget, viser, at købekraften for en dagpengemodtager er faldet med 1.629 kroner siden 2021.

”Det lyder måske ikke af meget, men den dalende realværdi af indkomsten skal ses i lyset af, at medlemmerne i forvejen er kraftigt presset økonomisk. Satserne er jo blevet udhulet siden 2011”, siger Per Clausen.

Regeringen har indkaldt til forhandlinger med start allerede i næste uge og meldt ud, at den er klar til at holde hånden under de grupper af borgere, der bliver hårdest ramt af de galopperende prisstigninger på blandt andet energi og fødevarer.

Både varmecheck og huslejeloft har været en fin hjælp for nogle, men kun et løft i de generelle dagpengesatser kan kompensere reelt for den vilde inflation, vi oplever lige nu, mener Per Clausen.

”Lige nu er virkeligheden hos et stigende antal dagpengemodtagere, at den forsikring, de har betalt til, ikke holder dem tilstrækkeligt skadefri i den periode, de leder efter nyt arbejde. Jeg håber derfor, at politikerne er klar til at kigge på situationen for arbejdsløse på dagpenge”, siger Per Clausen.

Attraktive a-kasser?

Et løft på flere tusinde kroner i dagpengesatsen her og nu er dog ikke noget, der vækker genhør i regeringspartiet. Umiddelbart lyder et løft på 5.000 kroner om året meget voldsomt, og hverken dagpengemodtagere eller andre på overførselsindkomst må forvente, at staten kan kompensere 1:1 for priserne, der skyder i vejret.

Sådan lyder beskeden fra Henrik Møller, der er beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet.

”Regeringen går til forhandlinger i de kommende uger med et ønske om at samle et flertal bag flere  målrettede, men midlertidige løft til de mest udsatte grupper”, siger Henrik Møller.

Den udmelding betyder ikke, at Henrik Møller lægger diskussionen død om, hvorvidt dagpengesatserne skal forhøjes, hvis A-kasserne fortsat skal være en attraktiv forsikringsordning for lønmodtagerne.

”Men det ville være forkert, at vi midt i en ekstraordinær højinflationsperiode begynder at kigge på, om der kan være brug for et varigt løft af dagpengesatserne”, siger beskæftigelsesordføreren.

AE: Giv midlertidig hjælp

Allerede i maj måned foreslog Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) en ekstraordinær inflationshjælp til personer på overførselsindkomster.

Et par skyhøje el-regninger senere er situationen kun blevet værre. Ikke mindst for dagpengemodtagerne. Det skyldes, at den regulering af satserne, som a-kasserne foretager hvert år i januar, følger det offentlige lønniveau, men med to års forsinkelse. Det forklarer Sofie Holme Andersen, der er cheføkonom i AE.

”Så selv om det lykkes for lønmodtagerne at forhandle mere i løn i år som følge af inflationen, så vil det først slå igennem på dagpengesatserne i 2024. Den stigning kan være svær at vente på, når forbrugspriserne allerede nu er steget med næsten 9 procent, ” siger Sofie Holme Andersen.

AE anbefaler, at den ekstraordinære inflationshjælp til personer uden for arbejdsmarkedet kun er midlertidig.

”Det lavinflationsregime, vi har oplevet igennem mange år, kommer ikke tilbage foreløbig, så alle bliver ramt på pengepungen. I den situation er det vanskeligt at argumentere for en varig begunstigelse af visse samfundsgrupper frem for andre”, vurderer Sofie Holme Andersen.

Selv om AE´s cheføkonom forventer, at energi- og fødevarepriser stabiliserer sig i løbet af 2023, bliver det på et markant højere niveau. Men svaret er ikke at pumpe flere penge ud i samfundet.

”Et midlertidigt løft må højst vare et år. Politikerne skal afveje, hvordan de bedst kan afbøde effekterne af prisstigningerne og samtidig føre en ansvarlig økonomisk politik”, siger Sofie Holme Andersen.

Svær økonomi før inflation

I a-kassen MA rammer inflationen medlemmerne vidt forskelligt.

”Det afhænger af den enkeltes forbrug, ikke mindst deres kilde til varmeforsyning. Mange i MA havde allerede før inflationen svært ved at få en daglig økonomi på dagpenge til at hænge sammen”, siger MA's formand, Per Clausen.

Et ekstra engangsbeløb vil være en hjælp her og nu. Men argumenterne for et varigt løft vejer tungt. For heller ikke Per Clausen tror på, at prisstigningerne flader ud, og at priserne falder til det niveau, vi kendte før inflationen.

”Frem for at lave endnu en straffeaktion mod arbejdsløse, kunne man jo fx overveje at opkræve nogle af de penge, det vil koste at hæve dagpengesatserne, hos energiselskaberne og andre, der tjener godt på krisen. Det vil være sund pengepolitik”, siger Per Clausen.

S: Loft over huslejestigninger kan hjælpe studerende

Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht påpeger i et mailsvar, at det med kompensationsaftalen fra juni er aftalt med et bredt flertal i Folketinget at de 4.000 kroner om måneden SU-fribeløbet hæves med fremrykkes fra 1/1 2023, så det får tilbagevirkende kraft fra 1/1 2022.

"Derudover udbetales et skattefrit engangsbeløb på 2.000 kr. i 2022 til SU-modtagere, der modtager SU-handicaptillæg eller SU-forsørgertillæg som enlig forsørger", skriver Benny Engelbrecht.

Han forklarer videre, at aktuelt drøftes et forslag om at lægge et loft over private boligers huslejestigninger med boligforligskredsen.

"Gennemføres dette, vil det kunne komme de studerende til gavn, der bor i private udlejningsboliger. Jeg skal for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at jeg ikke er i besiddelse af tal for hvor mange studerende, der bor i private udlejningsboliger", skriver Benny Engelbrecht.