Ekspert: Der skal slås hårdt ned på konkret sexchikane – anonyme spørgeskemaer er ikke nok

Bølgen af vidnesbyrd om sexchikane på danske arbejdspladser har chokeret en lang række ledere, der nu lover bod og bedring.

Men omfanget af sexchikane på danske arbejdspladser burde ikke komme som en overraskelse, for det har været dokumenteret af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Det siger Tage Søndergaard Kristensen, der er arbejdsmiljøkonsulent og tidligere professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

NFA kortlægger regelmæssigt fænomenet, senest i 2018, hvor 3,7 pct. tilkendegav, at de har været udsat for sexchikane på deres arbejdsplads inden for de senest 12 måneder. Blandt alle beskæftigede danskere svarer 3,7 pct. til 187.150 personer.

Samtidig skal de enkelte arbejdspladser ifølge loven gennemføre trivselsmålinger – de såkaldte APV’er – og seksuel chikane indgår i et hav af trivselsmålinger.

Så problemet er ikke, at vi ikke kender til sexchikane. Problemet er, at anonyme undersøgelser kun bekræfter problemet.

”Problemet er jo, at du har en anonym undersøgelse, og så ændrer det ikke noget, at fem pct. oplever sexchikane. Man gennemgår resultatet, ledelsen kalder det stærkt uacceptabelt og opfordrer så til, at de krænkede henvender sig til HR eller tillidsrepræsentanten. Det flytter ikke noget som helst. Trivselsmålingen bliver et ritual, man sætter i stedet for handling”, siger Tage Søndergaard Kristensen.

Ledelser holder hånden over krænkerne
Det egentlige problem er ifølge Tage Søndergaard Kristensen, at ledelserne generelt ikke håndterer enkeltsagerne konsekvent nok, og det ender med at fremstå som en accept af krænkelser. Det har blandt andet været kritikken i sagen om instruktøren Feras Fayyads grove sekschikane mod en produktionsassistent på Danish Documentary, ligesom DR-praktikant Maria Fantino har udtrykt skuffelse over, at DR's fortrolige behandling af hendes klage over en krænkende chef betød, at han kunne gå videre "til et nyt fedt chefjob" efterfølgende, selvom hun fik medhold i klagen.

Tage Søndergaard Kristensen mener også, at der kan være et problem på de danske universiteter. For eksempel peger han på afsløringer af, at seksuelle ydmygelser var et tilbagevendende element i studieintroforløb på universiteterne helt frem til midten af 2010’erne.

De danske universiteter er netop blandt de arbejdspladser, hvor sexchikane bliver adresseret direkte i de lokale APV’er. På KU har mellem 1-2 pct. af de ansatte løbende siden 2008 i APV’er rapporteret, at de har været udsat for sexchikane. Det tal svarer omtrent til, hvad medarbejderne rapporterer på andre universiteter.

”Der forekommer fortsat, om end det er minimalt, mobning og chikane, og KU har nultolerance på området, og henvendelser herom tages meget alvorligt”, lyder for eksempel den kortfattede orientering om problemstillingen til KU’s bestyrelse fra daværende rektor Ralf Hemmingsen ifølge et referat i efteråret 2016.

68 medarbejdere oplevede det år at være udsat for ”uønsket seksuel opmærksomhed”.

Trivselsmålinger er for generelle
Ifølge NFA’s spørgeskemaundersøgelse er det særligt 18-34-årige kvinder, der er genstand for sexchikane. Blandt dem oplevede 8,1 pct. sexchikane i 2018, mens det samme var tilfældet for 0,8 pct af de 55-64-årige mænd.

Men hvor rækken af bekendelser under den genopblussede #metoo-debat bekræfter, at de krænkede ofte er yngre kvinder i usikre job, finder man ikke en belysning af de asymmetriske magtrelationer i KU’s trivselsmåling.

Her har de krænkede hverken alder, køn eller stillingskategori, selvom en stor del af medarbejderne netop sidder i usikre, tidsbegrænsede stillinger og er kvinder.

”Vi kunne godt tænke os, at APV’en var opdelt i fastansatte og tidsbegrænsede ansatte”, siger Dan Hirslund, formand for foreningen af tidsbegrænset ansatte på KU.

”Jeg har hørt en del snak om ældre projektholdere, der opfører sig patroniserende overfor yngre kolleger, men det har kun i sjældne tilfælde haft med krænkelser at gøre. Det har mest handlet om for store arbejdsbyrder eller tyveri af data”, siger han.

Vicedirektør og HR-chef på Københavns Universitet Thomas Molin erkender, at KU’s trivselsmåling kan udformes bedre. Det gælder også spørgsmålet om arten af seksuelle krænkelser, hvor der i dag alene spørges til, om man har været udsat for ”uønskede seksuelle krænkelser”.

”Jeg tror, vi skal have en større detailviden om, hvad vi har med at gøre. Vi skal også strukturelt have trivselsmålingen udsondret, så man kan se, hvilke grupper, vi har med at gøre”, siger han.

Ifølge lektor i arbejds- og organisationspsykologi Eva Gemzøe Mikkelsen fra SDU bør trivselsmålinger, som kortlægger krænkende handlinger være så præcise som muligt - særligt når der er tale om fænomener, som kommer til udtryk på forskellige måder.

”Det er selvsagt nødvendigt at identificere, hvilken type problem, man har med at gøre, og hvor det gør sig gældende", siger hun.

"I spørgeskemaer er der ofte ikke nogen definition på seksuel chikane, og der skelnes heller ikke mellem kønskrænkende adfærd, uønsket seksuel opmærksomhed og seksuel tvang. De tiltag, der skal iværksættes, kan afhænge af, om der er tale om, at man forbigås karrieremæssigt pga. ens køn, er udsat for sjofle bemærkninger og uønsket berøring eller deciderede overgreb. Tilsvarende, hvis vi på arbejdspladsniveau ikke kan sætte rapporterede krænkelser i relation til for eksempel stillingskategori, ved vi jo ikke, om det for eksempel særligt er noget ph.d.-studerende oplever. Det kan igen betyde, at vi ikke ved, hvor der skal sættes ind med forebyggelse".

Målinger bekræfter kendt viden
Mille Mortensen, der forsker i krænkelser ved Københavns Universitet, tvivler dog på, at trivselsmålinger kan bruges til noget som helst andet end at bekræfte, hvad man i forvejen godt ved.

Hun peger samtidig på undersøgelser, der viser, at kvinder ændrer deres egen opfattelse af oplevede krænkelser for at undgå negative følgevirkninger som for eksempel kritik fra andre.

”Vi er tilbøjelige til at flytte vores egne grænser og tillader andre at flytte dem, hvis det er det, der skal til for at overleve på arbejdspladsen. Jeg bruger begrebet seksuelle krænkende handlinger, for min egen forskning viser, at hvis arbejdsfællesskabet oplever seksuel chikane, oplever de også personrettede eller arbejdsrelaterede krænkende handlinger. Vi ved også, at ansatte på det prekære arbejdsmarked er særligt udsatte. Så det her med at arbejde med kategorier i trivselsmålinger, tror jeg egentligt bare kommer til at skygge for, at problemet bunder i arbejdspladskultur, som vi ikke kan måle os frem til”, siger hun.