Er hjemmearbejdet ved at udhule fællesskabet på private arbejdspladser?
Hjemmearbejde giver frihed og fleksibilitet, men er det et problem for fællesskabet, når flere af ugens dage foregår bag skærmen derhjemme frem for på kontoret? Vi lader to eksperter tage temperaturen på fællesskabet i æraen for hjemmearbejde.
Nej, hjemmearbejde kan gøre fællesskabet mere intentionelt
Mogens Jin Pedersen,
lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Flere rapporter viser, at hjemmearbejde generelt er forbundet med stor tilfredshed blandt de ansatte. Det giver en fleksibilitet, der understøtter work-life-balance, hvilket især er en fordel for børnefamilier.
Mere nærværende kolleger
Den øgede fleksibilitet kan betyde, at nogle ansatte får mere energi til at være en bedre og mere nærværende kollega, når man så er fysisk til stede på arbejdspladsen. Derudover er der en mulighed for, at fællesskabet bliver mere intentionelt. Det betyder, at når man er på kontoret, prioriterer man de uformelle samtaler med kollegerne og den fælles frokost mere.
Digitale fredagsbarer
Den centrale udfordring ligger i at understøtte en overgang fra de traditionelle fællesskaber, der opstår ved kaffemaskinen, til de digitale platforme. Jeg har hørt om digitale fyraftensmøder og fredagsbarer, hvilket kan være med til at understøtte fællesskabet online – især for de fællesskaber, der har en geografisk spredning blandt medarbejderne. Men vi mangler stadig viden om, hvordan man faktisk lykkes med at sikre engagementet og dermed virkningen af sådanne tiltag.
Hjemmearbejde virker ikke for alle
Selvom hjemmearbejde kan understøtte fællesskabet, ved at det kollegiale bliver intentionelt, når man fysisk mødes, er det vigtigt at understrege, at det for nogle medarbejdere og nogle arbejdspladser fortsat kan udfordre fællesskabet, hvis man er mindre fysisk til stede. Også selvom medarbejderne er glade for den fleksibilitet, hjemme-
arbejdet giver.
Ja, hjemmearbejde kan påvirke fællesskabet negativt
Peter Holdt Christensen,
lektor i organisationsteori , Copenhagen Business School
Hvis man ikke strukturerer hjemmearbejdet, er der en risiko for, at det udvikler sig til noget, der er negativt for fællesskabet. Mennesket er indrettet sådan, at den måde, vi opbygger og understøtter et fællesskab på, langt hen ad vejen er gennem ansigt til ansigt-relationer.
Kontoret bliver ørkenlandskab
Forskning viser, at hvis vi og vores kolleger sjældent er fysisk på kontoret, så opleves kontorlandskabet som et ørkenlandskab med mindre energi og mindre mulighed for at spørge sine kolleger til råds. Problemet med hjemmearbejde er, at hvis ikke vi balancerer hensynet til den enkelte ansatte, men også hensynet til fællesskabet og til arbejdsopgaverne, så risikerer vi, at der sker en skævvridning, hvor det er op til den enkelte at finde ud af, hvornår og hvor meget man arbejder hjemmefra.
Vi skal strukturere tilstedeværelsen
Mange arbejdspladser overlader beslutninger om hjemmearbejde til den enkelte ansatte, hvilket resulterer i, at folk arbejder hjemme på forskellige tidspunkter. Men forskning viser også, at hvis vi sørger for at strukturere vores tilstedeværelse, så alle medarbejdere er på kontoret samtidig, så har det ikke en negativ konsekvens for fællesskabet.
Digitale fællesskaber behøver et analogt fundament
Man kan også sagtens have et digitalt fællesskab, men for at det skal fungere godt, skal man have et godt kendskab til hinanden i forvejen. Og det kan selvfølgelig godt være, at det ændrer sig over tid, men det er ikke tilfældet i øjeblikket i forhold til den tilgang, vi har til teknologien. Hvis et onlinefællesskab skal fungere, har man brug for et vist analogt fundament.
