Er Jellingstenen sat af Harald Blåtand i cirka 965?
På den ene side af Jellingestenen ses Kristus og på den anden et dyr omslynget af en slange. Kristusbilledet er Nordens ældste, skriver Nationalmuseet på deres hjemmeside. Foto: Karsten Schnack/Ritzau Scanpix
Det, de fleste danskere betragter som børnelærdom, er pludselig blevet genstand for debat. En norsk professor har med en ny fortolkning skabt grund til at genbesøge spørgsmålet: Er Jellingstenen sat af Harald Blåtand i cirka 965?
Ja, intet andet giver mening
Adam Bak, museumsinspektør på Kongernes Jelling
Det står på stenen
For det første står der på runestenen, at Harald lod den rejse. Dertil kommer, at stenen er en del af et enormt monument-kompleks, som både Gorm den Gamle og Harald Blåtand byggede på. Det ville være lidt aparte, at stenen mellem de to store høje først blev sat flere hundrede år senere end hele anlægget, som vi kan datere til 900-tallet.
3D-scanning har fastslået runehuggeren
Den svenske arkæolog Laila Åhfeldt har i mange år forsket i runer ved hjælp af en avanceret håndholdt 3D-scanner, der kan analysere kurverne helt ned i huggesporene. Sammen med Lisbeth Imer fra Nationalmuseet har hun analyseret huggeteknikken i Jellingstenen og fastslået, at den er udført af en mand, der hed Ravnunge-Tue, som udhuggede flere runesten på det tidspunkt.
En runesten, der fornyede genren
Det er rigtigt, at der er flere elementer, der er usædvanlige for den tid: læseretningen fra venstre mod højre og nogle af motiverne. Men motiverne ses i fund fra det samtidige Europa, og for Harald Blåtand var det et bevidst politisk valg at bringe to verdener sammen – den europæiske kristne og den nordiske asetroende.
Vi kan se, hvor den oprindeligt stod
I 1981 foretog arkæologen Knud Krogh en udgravning, hvor han fastslog, hvor stenen oprindeligt blev sat. Han kunne også se, at den var blevet hævet på et tidspunkt i middelalderen, og i den forbindelse kom den til at stå lidt forskudt fra sit oprindelige sted, en halv meter inde over nogle tidligere middelaldergrave.
Nej, mere tyder på, at det var bisp Absalon
Håkan Glørstad, professor i arkæologi ved Kulturhistorisk Museum, Oslo
Utidssvarende skrift og symboler
Forskningslitteraturen peger på forhold, som gør stenen vanskelig at placere i det historiske tidsrum. Runerne er skrevet vandret som i et dokument og ikke lodret, som det var almindeligt i vikingetiden. Symbolerne på stenen er heller ikke tidssvarende. Kristus-referencer og løven, der som heraldisk symbol først blev almindeligt i 1100-tallet.
Middelalderrester under stenen
De arkæologiske undersøgelser under stenen peger længere frem end vikingetiden. Stenen står delvist oven på en grav fra middelalderen, og fundamentet, der findes under stenen, indeholder kalksten og tegl, der stammer fra byggeriet af den romanske kirke på stedet.
Et led i dansk nationsopbygning
Ifølge et sagn skulle Harald Blåtand have tvunget sin hær til at trække en kæmpesten til Jelling som mindesmærke for Thyra, men det mislykkedes. Eliten i valdemartidens Danmark var meget optaget af historien og fortidens myter, og man ved, at bisp Absalon brugte historien i sine politiske strategier og selv lod en runesten rejse i Skåne. At rejse Jellingstenen kunne være en måde at fuldføre det, Harald Blåtand havde forsøgt. En hyldest til vikingekongen og et led i den nations-opbygning, der foregik på den tid.
Runeanalyse har huller
Analysen af runeristningen, som Lisbeth Imer og Laila Åhfeldt har foretaget, er interessant. Men der er spørgsmål at stille ved den. For eksempel savner jeg en redegørelse for, om udvalget af runesten i analysen er repræsentativt. Og så er det bemærkelsesværdigt, at navnet Thyra er stavet forskelligt på andre sten fra runeristeren, de peger på.
