Kulturens nummer ét er overrasket: ”Det kan godt være, at jeg bare er blevet privilegieblind”

Akademikerbladet og Foreningen for Elite- og Magtstudier har kortlagt kulturelitens magt gennem en analyse af forbindelser mellem medlemmerne af bestyrelser, fonde og andre fora, hvor centrale kulturrepræsentanter mødes og former retningen for en række vigtige institutioner og bevillinger.

Øverst på listen finder vi Rikke Øxner. Som direktør for Aarhus Festuge er hun den bedst forbundne med 85 forbindelser og en rækkevidde på 222 personer i sit netværk , når man  inkluderer forbindelsers direkte forbindelser.

Forbindelserne kommer blandt andet fra pladser i bestyrelsen og repræsentantskabet for Det Danske Kulturinstitut samt bestyrelsen for Statens Kunstfond og Den Jyske Opera.

Men hvordan ser hun på sin egen rolle i kulturens magtrum og hvordan bruger hun den? Akademikerbladet har sat den magtfulde kvinde i stævne.

Er du overrasket over, at du er blevet nummer et?

"Jeg er virkelig overrasket over at være nummer ét. Jeg føler mig forbundet og heldig at have min position, men jeg kender mange, jeg mener rangerer højere, når det gælder magt. Det afhænger selvfølgelig af, hvilke data man vælger og hvordan de bearbejdes. Og uformelle relationer kan ofte vise sig langt stærkere end at være med i en eller anden bestyrelse eller VL-gruppe.

Jeg vidste godt, at jeg var godt forbundet i musikbranchen og tidligere på det internationale plan, især gennem mit arbejde med festivalnetværk, men ikke på den måde, som jeres analyse viser.

Jeg tænker selvfølgelig på mig selv som en netværksperson lokalt i Aarhus, fordi vi skal kunne bruge hele byen. For at kunne låne en forgård, bruge en baggård eller få adgang til en gade, er det afgørende at skabe relationer overalt. Det netværksarbejde er en nødvendig del af jobbet – men det er en helt anden type netværk, end hvad jeg forbinder med den position, I placerer mig i her."

Men når vi ser på de steder, hvor du sidder, kan du så ikke se, at der er nogle centrale forbindelser – du sidder blandt andet i Det Danske Kulturinstitut og Statens Kunstfond?

”Det kan godt være, at jeg til dels bliver overrasket, fordi jeg er blevet lidt privilegieblind over for, hvad det egentlig er, jeg bidrager med og har af indflydelse.

Det interessante for mig er at engagere mig i noget, jeg synes er vigtigt og efter mange års involvering i branchen, får man ofte tilbud om at sidde i forskellige råd og bestyrelser. Det er et privilegium at kunne vælge de opgaver, der virkelig er interessante. Det oplever jeg for eksempel i forhold til Det Danske Kulturinstitut, der spiller en aktiv rolle i forhold til begivenhederne i vores østeuropæiske nabolande. Jeg laver de ting, fordi de er fagligt spændende, men det er rigtigt, at derudover møder man også utroligt spændende og kompetente mennesker.”

Hvor meget oplever du, at netværk betyder i den her verden?

”Netværk åbner op for muligheder for indflydelse og for at arbejde med noget, man brænder for, hvilket jeg finder yderst vigtigt.

Der er også noget så lavpraktisk, som at et stort netværk giver mange at rådføre sig med. Man har mange hjælpere eller venner i nøden, og hvis der er noget, så rækker jeg ud. Jeg ved, at de er der, hvis jeg har brug for et godt råd.”

Hvordan tænker du på, hvordan du bruger den magt som dit netværk giver?

”Magt kan være en muskel, men det kan jo også nærme sig misbrug. Det kommer an på, hvordan man bruger det. Jeg er meget omhyggelig med ikke at udnytte, at fordi jeg kender nogen, så kan ting lade sig gøre for mig personligt.

Man møder nogle gange en forestilling om, at man bare kan ringe til ministeren og få indført noget på finansloven eller udnytte sine forbindelser til egen vinding. Der antydes af og til magtmisbrug, når folk siger, at man bare står derinde i magtens centrum og trækker i trådene – og det er vigtigt, at være obs på. Det er klart, at sådan bør det ikke være. Man skal jo heller ikke kunne springe køen over på hospitalet, fordi man kender en læge.

Men hvis man bruger sit netværk til at kvalificere sin dømmekraft eller fremme noget, man betragter som vigtigt, og det ikke er til egen fordel, så er det fuldstændig relevant at anvende de kompetencer, man har adgang til gennem sit netværk. Men jeg har en stærk aversion mod at bruge magten til egen vinding, og jeg forsøger virkelig at holde mig ude af situationer, hvor jeg kunne bruge magten forkert.

Det betyder ikke, at jeg ikke indimellem er uopmærksom på, om jeg har haft samtaler med nogle mennesker, som jeg eller de måske har haft fordel af. Det er altid en gråzone, hvor netværket både kan kvalificere en, men også nogle gange give visse fordele. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de fordele ikke bliver på bekostning andre.

I Aarhus Festuge, hvor jeg er direktør, har jeg relativt formelt stor magt til at træffe beslutninger. Men det ville ikke fungere, hvis jeg ikke var i løbende dialog med mine medarbejdere og bestyrelsen. Det er altså en relationel dynamik, men jeg har bestemt potentiale til at forme tingene, men det kræver stadig relationer til de andre involverede parter for at fungere.”

Hvad tænker du om sammensætningen, når du ser på den her liste?

”Noget af det, den her undersøgelse kan sætte fokus på, er på sammensætningen af personer på de vigtige poster og om der for eksempel er en manglende etnisk, aldersmæssig eller anden diversitet, vi ikke har adresseret.

Jeg oplever, at bestyrelser generelt er gode til at rekruttere profiler, som måske har gjort sig bemærket og dermed bliver set. Men det er vigtigt, at vi ikke kun rekrutterer folk, der ligner os selv. Vi bør søge efter nogen, der kan bidrage med noget andet end det, der allerede er repræsenteret i bestyrelsen. Det handler ikke kun om at skabe diversitet for diversitetens skyld, men fordi vi ved, at når vi står over for svære beslutninger i bestyrelsesarbejdet, så er en bredere vifte af kompetencer ved bordet afgørende for, at vi kan træffe de bedste beslutninger.”

Der er heller ikke ret mange udøvende kunstnere eller aktive faglige eksperter i toppen. Mangler de?

”Der er mange veje at gå, og ofte er bestyrelsesarbejdet meget om at træffe beslutninger, der nogle gange kan være meget vanskelige. Det er en ekspertise, der er meget brug for i bestyrelser. Så jeg forstår godt, at der kan ende med at være en overvægt af ledelseserfaring, men det er bestemt også gavnligt, når der i bestyrelserne sidder kunstnere eller f.eks. medarbejdere, der er tættere på det kunstneriske og som kan bidrage med deres perspektiver og erfaringer”