Kollegerne samlede underskrifter imod hende: "Så er det personligt"
Hvad gør du, når 188 af dine kolleger går med i en underskriftsindsamling mod dig?
Om eftermiddagen den 6. maj 2024 sidder Sofie Danneskiold-Samsøe i S-toget på vej hjem fra arbejde, da hendes mobil vibrerer.
HASTER! lyder det i overskriften på en mail, der er sendt til mere end 1.800 ansatte på Københavns Professionshøjskole, hvor hun selv arbejder som lektor på socialrådgiveruddannelsen.
Hun tror først, at det er et forsøg på phishing eller måske en brand på skolen.Så ser Sofie Danneskiold-Samsøe sit eget navn skrevet igen og igen ned gennem mailen. Det handler om noget, hun har udtalt til P1 og Politiken et par uger tidligere.
Afsenderen og fem andre kolleger opfordrer alle ansatte til hurtigst muligt at skrive under på et indlæg, de har skrevet, og som skal bringes i Information i løbet af et par dage.
"Det er første gang, nogen har iværksat en underskriftsindsamling mod noget, jeg har sagt. Det overraskede mig. Ja, det chokerede mig faktisk," siger hun.
Senere samme aften får hun en besked fra en af sine studerende, der sender screenshots fra en skjult Facebook-gruppe, der har til formål at ’tage aktion’ imod Sofie Danneskiold-Samsøe.
"Så begynder jeg at blive nervøs. For hvad betyder det, at man vil tage aktion imod mig? Hvad har de tænkt sig at gøre?"
Mediestormen
Det er en helt særlig sag, der har hjemsøgt ikke bare Sofie Danneskiold-Samsøe, men hele hendes arbejdsplads det seneste halve år. En sag, der udstiller et dilemma:
Hvor går grænsen mellem personlig ytringsfrihed og hensynet til sine kolleger?
Det hele begyndte med en tale i Folketinget af den socialdemokratiske udlændingeordfører Frederik Vad, der fortalte om sin nye erkendelse. Der findes, påstod han, etniske miljøer i Danmark, der vil undergrave det danske samfund indefra.
"Vi ved, at det her findes, vi kender bare ikke omfanget af det," lød det fra socialdemokraten, der fremhævede Københavns Professionshøjskole som et af de steder, hvor ’infiltrationen’ sker.
Et par uger senere begynder en journalist fra Politiken at interessere sig for påstanden. Han kontakter Sofie Danneskiold-Samsøe, der i mange år har forsket i æresrelateret vold og social kontrol blandt etniske minoritetsfamilier – og som jo netop arbejder på Københavns Professionshøjskole, som Frederik Vad fremhævede i sin tale.
"Har du med din faglige indsigt kendskab til, at folk udnytter deres embede til at praktisere og videreføre en æres- og skamkultur, som ikke harmonerer med demokratiske og sekulære værdier?" vil journalisten vide.
Det kan Sofie Danneskiold-Samsøe bekræfte.
"Fænomenet æreskultur ligger til grund for det, Frederik Vad kritiserer. At der er mennesker med baggrund i æreskultur, som infiltrerer danske institutioner. Det er evident," bliver hun citeret for.
Hun bemærker dog også, at der kun er svag dokumentation, og at vi i bund og grund ved meget lidt om omfanget.
Kort efter ringer P1. De vil have hende i radioen næste morgen. Sofie Danneskiold-Samsøe er ikke en af de forskere, medierne ringer mest til, så hun er spændt på, hvordan det vil gå, og gør sig ekstra umage med at forberede sig.
"Det er ikke hver dag, jeg er med for åben mikrofon i radioen, så jeg tænkte mig godt om på forhånd og udvalgte med omhu nogle eksempler, som jeg vidste, jeg kunne anonymisere, og som illustrerede noget, jeg havde oplevet flere gange. På den måde var jeg sikker på, at der ikke var en enkelt studerende, der bagefter kunne sige: Det er jo mig, hun taler om," siger hun.
I P1 Morgen fortæller Sofie Danneskiold-Samsøe om kolleger, der oplever en form for infiltrering af danske institutioner, og at hun "ser nogle af vores studerende give udtryk for værdier om ære, skam, køn og religion i og uden for undervisningen".
Men er der belæg for påstanden om, at der ligefrem sker en bevidst infiltrering af danske institutioner fra kriminelle eller muslimske netværk? vil journalisten vide.
"Styringen, der ligger bag, er svær at sige noget om," svarer Sofie Danneskiold-Samsøe, "vi har brug for forskning til at undersøge det."
Kollegernes kampskrift
Der går en lille uge, før reaktionen kommer. To kolleger skriver til Sofie Danneskiold-Samsøe, at de har tænkt sig at sende et debatindlæg til Politiken, hvor de tager afstand fra hendes udtalelser.
De er "bekymrede for, hvordan dansk værdipolitik tillader fordomsfuld, anekdotisk og mistænkeliggørende argumentation", skriver de.
Det var, som det skulle være, siger Sofie Danneskiold-Samsøe i dag.
"Vi havde en længere faglig snak om vores forskellige perspektiver på sagen. Jeg havde jo selv udtalt mig til pressen, så det var fair, at de tog den videre der," siger hun.
Sofie Danneskiold-Samsøe er vant til, at folk er uenige med hende. Det er en almindelig og ønskværdig del af arbejdet som forsker, mener hun, så længe det foregår sagligt. For hende opstod problemet først, den dag kollegerne begyndte at samle underskrifter ind.
I indlægget, der bringes i Dagbladet Information med seks forfattere og 182 medunderskrivere fra Københavns Professionshøjskole, bliver Sofie Danneskiold-Samsøes udtalelser beskrevet som etnisk profilering.
"Med sine udtalelser er Danneskiold-Samsøe ikke alene med til at mistænkeliggøre studerende. Hun åbner også for en mistænkeliggørelse af os som undervisere," lyder indlægget.
"Skal vores studerende nu til at frygte, at vi registrerer løsrevne udtalelser, der senere hen kan benyttes i landsdækkende medier til at tegne et stereotypt og udokumenteret fjendebillede af dem som nogle, der i det skjulte ønsker at infiltrere det danske samfund og undergrave dets værdier?"
Formålet med underskriftsindsamlingen er "at slå fast, at vi står solidarisk med de studerende, som bliver udsat for denne mistænkeliggørelse", pointerer forfatterne.
Den tilgang giver Sofie Danneskiold-Samsøe ikke meget for.
Jeg har udtalt mig som forsker og underviser på et fagligt grundlag. Det er ikke et spørgsmål om en holdning, man kan stemme om
"Når man iværksætter en underskriftsindsamling mod mig og taler om at tage aktion imod mig som underviser og forsker, så er det ikke længere en faglig debat. Så er det personligt," siger hun.
"Det bliver en form for afstemning. Hvor mange stemmer kan vi få på, at det, Sofie siger, er forkert? Men jeg har jo udtalt mig som forsker og underviser på et fagligt grundlag. Det er ikke et spørgsmål om en holdning, man kan stemme om."
Konfliktfri kantine
Samme aften taler hun situationen igennem med et par gode venner.
De er bekymrede og mindes dengang, Sofie Danneskiold-Samsøe sad med i ’Kommissionen for den Glemte Kvindekamp’, der anbefalede et forbud mod tørklæder i grundskolen. Den islamistiske gruppe Hizb-ut-Tahrir mødte op på arbejdspladsen hos et af kommissionsmedlemmerne, og PET blev involveret.
Sofie Danneskiold-Samsøe kan heller ikke lade være med at tænke på den franske lærer Samuel Paty, der i 2020 fik halsen skåret over af en ung islamist efter en kampagne mod læreren på sociale medier.
"Jeg frygtede, at der var noget af det på vej, som jeg har oplevet før. Det føltes, som om nogen systematisk samlede sig imod mig."
Sofie Danneskiold-Samsøes fagforening, DM, råder hende til at kontakte politiet. Det er hurtigt klaret. Nummeret til PET ligger allerede kodet ind på telefonen.
En uge senere kommer meldingen: Der er ikke nogen umiddelbar trussel imod dig. Sofie Danneskiold-Samsøe er lettet. Alligevel vælger hun – igen på DM’s anbefaling – ikke at udtale sig offentligt om sagen i den kommende tid.
"Tanken var: Hvis jeg sagde mere, ville det nære dem, der organiserer sig imod mig. Det ville give dem noget at føre kampagne med."
DM: "Tillidsvalgte har også ytringsfrihed"
Sofie Danneskiold-Samsøe oplever selv, at hun har fået god vejledning fra konsulenterne i DM, der har forsøgt at støtte hende undervejs. Men hun savner, at hendes fagforening melder klart ud, ”hvordan man stiller sig i forhold til, at tillidsvalgte skriver under på en underskriftsindsamling rettet mod deres egen kollega”, siger hun.
Den udmelding vil forperson Camilla Gregersen gerne levere.
På den ene side er det ”ubetinget i samfundets interesse, at forskere beriger den offentlige samtale og debat med deres viden og iagttagelser”, mener hun.
Men når det kommer til tillidsrepræsentanternes rolle, vægter den enkeltes ytringsfrihed alligevel højest.
”En tillidsvalgt har ytringsfrihed ligesom alle andre. Tillidsvalgte kan derfor som alle os andre skrive under på underskriftsindsamlinger, for eksempel som ansat eller som privatperson, hvis der er forskellige oplevelser blandt kollegerne. Jeg kan samtidig godt forstå, at det kan være en svær situation at være i som enkeltperson. Men vi er nødt til at stå på principper om ytringsfrihed for alle parter,” siger Camilla Gregersen.
”Hvis man af forskellige grunde ikke kan trække på sine tillidsvalgte på arbejdspladsen, har man altid mulighed for at kontakte DM’s sekretariat for sparring, råd og vejledning,” tilføjer hun.
Føltes som alle mod en
Selv om Sofie Danneskiold-Samsøe er rystet over udviklingen, tager hun på arbejde dagen efter.
Fordi Sofie Danneskiold-Samsøe selv har modtaget underskriftsindsamlingen, kan hun fra sit skrivebord følge med i, hvilke kolleger der skriver under på det delte dokument.
"Det er en form for beskyttelse. Jeg vil vide, hvem jeg kan forvente sådan noget fra. Hvorfra kan der komme et angreb?"
Nogle af underskriverne møder hun ved kaffeautomaten i dagene efter. Andre spiser hun frokost med. Ingen siger noget om sagen. Heller ikke Sofie Danneskiold-Samsøe selv.
"Jeg er meget bevidst om, hvordan jeg selv reagerer. Jeg sørger for at være ekstra korrekt og høflig og hilse på alle. Jeg vil ikke risikere noget. De skal ikke kunne sætte en finger på mig," siger hun.
Sofie Danneskiold-Samsøe indlæser underskriftsindsamlingen igen og igen. Og så bemærker hun noget, der gør hende bekymret. Blandt underskriverne er to af Sofie Danneskiold-Samsøes egne AC-tillidsrepræsentanter og to arbejdsmiljørepræsentanter.
De personer, der normalt varetager hendes interesser, er nu hendes modstandere.
Dilemmaet bliver tydeligt, da ledelsen hyrer en ekstern konfliktmægler og indkalder til et ’åbent dialogmøde’ for underviserne på instituttet. To af de tillidsvalgte deltager – ikke som hendes repræsentanter, men som almindelige medarbejdere.
"Det er meget sigende. Jeg har ikke på noget tidspunkt vidst, hvor de stod i hele det her forløb. Og jeg har ingen tillid til, at de varetager mine interesser," siger Sofie Danneskiold-Samsøe, der i stedet havde sin nærmeste leder med som bisidder.
Mødet var fortroligt, så hun vil ikke sige noget konkret om, hvad der kom frem. Men hun kan fortælle så meget, at det ikke var nemt.
"Alle havde noget på hjerte, og de var stærkt anfægtede af mine udtalelser. Det føltes som alle mod én."
Akademikerbladet har kontaktet de fire tillidsvalgte, der skrev under på erklæringen imod Sofie Danneskiold-Samsøe. Ingen af dem ønsker at stille op til interview, fordi de "vurderer, at det ikke vil gavne vores arbejdsmiljø på nuværende tidspunkt at drøfte det i pressen".
Fri tale om svære emner
Sofie Danneskiold-Samsøe har ikke udtalt sig om sagen tidligere ud over i en enkelt kronik efter sommerferien. Hun gør det nu, fordi der ligger en principiel diskussion, hun finder vigtig.
"Personligt skal jeg nok klare mig," siger hun.
"Jeg passer mit arbejde og deltager i det sociale liv med kolleger, som jeg altid har gjort. Men jeg har en stor bekymring for, at der er problemer, som vi ikke kan tale om. Hvis man skal frygte for underskriftsindsamlinger fra sine egne kolleger og tillidsvalgte, når man udtaler sig som fagperson, så er jeg bange for, at mange fremover vil undgå at tale om de ting, der er svære at sige højt," siger hun.
"Vi skal tale om de mennesker, som bliver svigtet, hvis vi ikke taler om problemer med social kontrol. Det er unge piger, som ikke må have en kæreste. Det er homoseksuelle, som ikke må udleve deres kærlighed offentligt. Det er børn, som mistrives, fordi de begrænses i deres liv."
Sofie Danneskiold-Samsøe har efter underskriftsindsamlingen fået afslag på flere fondsansøgninger til ny forskning. Hun kan ikke lade være med at tænke over, om de to ting hænger sammen.
"Jeg kunne godt forestille mig – men ved det selvfølgelig ikke – at nogle kunne være tilbageholdende med at give mig forskningsmidler, når jeg har været genstand for polemik i medierne," siger hun.
"Og jeg kan godt være bekymret for, om det begynder at smitte af på min karriere som forsker, hvis det er underskriftsindsamlingen, der bliver fortællingen om mig, og ikke det, jeg rent faktisk sagde eller har forsket i."
Få hjælp fra DM
Har du brug for støtte i en svær situation?
Kontakt DM på tlf. 38 15 66 00.
En usædvanlig sag
Sagen har været en hård omgang for socialrådgiveruddannelsen som arbejdsplads, siger Helle Rode Johansen, der er institutchef på Institut for Socialrådgiveruddannelse. Hun kalder det for ”en meget usædvanlig sag og en meget vanskelig sag.”
”Mange vil bare gerne møde ind og lave deres arbejde, og så oplever de at blive hvirvlet ind i en konflikt, hvor de pludselig bliver tvunget til at tage stilling. Der er mange følelser og holdninger på spil, og det har været svært for mange at stå i, fordi der ikke har været meget plads til nuancer.”
For hende er det et eksempel på, hvor polariseret den offentlige debat er blevet.
”Én ting er substansen i en sag, noget andet er kommunikation, som kan have svære kår i dagspressen. Journalisterne trækker tit i retning af at forenkle en sag og trække nogle positioner hårdt op. Det kommer til at handle om, hvem der kan hive tæppet væk under modstanderen. Der har ikke været meget plads til nuancer, og så kan man hurtigt komme i klemme som fagperson,” siger hun.
Derfor har håndteringen af sagen i instituttets grupper for arbejdsmiljørepræsentanter handlet om, ”hvordan man passer på alle medarbejdere”, mens hovedsamarbejdsudvalget har diskuteret rammerne for ytringsfrihed som offentligt ansat.
Det er ikke en sag, der er eksemplarisk for en demokratisk debat, hverken i offentligheden eller på en arbejdsplads, mener hun.
”Noget, der har været tydeligt i denne her sag, er, at når man udtaler sig som forsker og underviser, er det vigtigt at være opmærksom på, at man har flere modtagere. Hvis man siger noget, der er rettet mod fagfæller og kolleger, har man ikke nødvendigvis blik for, hvordan det bliver hørt af de studerende,” siger Helle Rode Johansen, der selv fået henvendelser fra studerende om Sofie Danneskiold-Samsøes udtalelser i medierne.
Hvad tænker du som leder, når 188 kolleger laver en underskriftindsamling mod en enkelt?
”Jeg vil da helt klart foretrække, at uenigheder udfolder sig mere normaliseret – enten at man taler sammen eller som videnskabelige artikler eller debatindlæg, som langt størstedelen af vores debatter gør. Men jeg kan samtidig godt forstå medarbejdere, der føler sig kaldet til at få en stemme i noget, der er blevet en offentlig debat, og hvor de føler sig taget til indtægt for en holdning, de ikke personligt deler,” siger hun.
Og hvad er dine tanker om det principielle i sagen? Hvor går grænsen mellem personlig ytringsfrihed og hensynet til ens kolleger?
”Personlig ytringsfrihed skal vi virkelig værne om. Hvis vi begynder at sortere i ønskede og ikke-ønskede synspunkter, bliver det sindelagskontrol. Der skal være kritisk refleksion og diskussion. Skikkelig uenighed er en del af vores DNA, som vores tidligere rektor sagde,” siger Helle Rode Johansen.
”Der er medarbejdere, der har spurgt mig: Hvor står du som leder? Hvor står KP? Og stillet over for det spørgsmål må jeg svare: Vi står 100 procent på vagt for ytringsfriheden,” siger hun.
"Det ville være virkelig ærgerligt, hvis sager som denne betyder, at forskere og fagpersoner holder igen med at deltage i den offentlige debat. Og samtidig er vi en ledelse, der har ansvaret for at sikre et godt arbejdsmiljø for alle. Vi skal ikke se stort på, om mennesker bliver krænket, stigmatiseret eller udskammet."