Her er de 50 kulturfolk med det mest magtfulde netværk

Se listen nederst på siden

Camilla Mordhorst, Michael Ehrenreich og Rikke Øxner.

Familien Danmark kender dem ikke, men de og 47 andre danskere har en helt særlig indflydelse på den kulturverden, danskerne møder.

Sådan konkluderer magtforsker Christoph Ellersgaard på baggrund af listen over de 50 danske kulturfolk med de stærkeste forbindelser, som Akademikerbladet har udarbejdet i samarbejde med forskere fra Foreningen for Elite- og Magtstudier (FEM).

Akademikerbladet og FEM har kortlagt denne kulturelites magt gennem en analyse af bestyrelser, fonde og andre fora, hvor centrale kulturrepræsentanter mødes og former retningen for en række vigtige institutioner og bevillinger. Først og fremmest giver pladserne i bestyrelser og råd en meget konkret beslutningsmagt, forklarer Christoph Ellersgaard.

"Men netværkene i landets vigtigste kulturinstitutioner er også en massiv magtressource i sig selv. Hvis du kender de rigtige mennesker, kan du få ting til at ske," siger han.

Kultureliten er ikke de kendte

Kortlægningen afslører et indviklet netværk af forbindelser, der fungerer som tråde i en slags edderkoppespind. De mennesker, der sidder i midten af spindet, er bedst forbundne og besidder dermed en særlig magt, forklarer Christoph Ellersgaard, der til daglig er lektor på Copenhagen Business School og har stået i spidsen for undersøgelsen som formand for FEM.

"Det er magthavere, som det er vigtigt, at vi forholder os til, for de har en stor indflydelse på det kulturelle landskab. Også fordi det giver en bevidsthed, der kan give anledning til at diskutere, om sammensætningen skal være en anden," siger han.

Christoph Ellersgaard peger på, at kultureliten generelt er en gruppe, der ikke er ret kendt, og som mange danskere som kulturforbrugere ikke forholder sig til, selv om kultureliten i høj grad er med til at forme rammerne for kulturen.

Det bedste eksempel på det er nok listens højdespringer, Rikke Øxner. Som direktør for Aarhus Festuge sidder hun i midten af edderkoppespindet med 85 forbindelser og en rækkevidde på 222 personer i sit netværk, hvis man også inkluderer hendes forbindelsers direkte forbindelser.

Forbindelserne udspringer blandt andet fra hendes pladser i bestyrelsen og repræsentantskabet for Det Danske Kulturinstitut samt bestyrelsen for Statens Kunstfond og Den Jyske Opera.

Kulturens nummer ét er overrasket: "Det kan godt være, at jeg bare er blevet priveligeblind"

Ligesom det gælder for magteliten mere bredt set, går det igen i kulturens magtelite, at de centralt placerede personer har en akademisk baggrund, som gør, at de ofte færdes hjemmevant i toppen af kulturorganisationerne.

Og selvom mange på listen har en kulturfaglig baggrund, føler de sig efterhånden godt hjemme på hjørnekontorerne, bemærker Christoph Ellersgaard.

"Hvis de engang har stået ved staffeliet, så er malerklatterne på kedeldragten efterhånden blevet knastørre, i de mange år de har siddet på ledelsesgangen. Og det betyder nok, at de her organisationer i højere grad bliver tilbøjelige til at tænke i ledelsestanker end i kunsttanker," siger han.

Den beskrivelse genkender kultur- og medierådgiver Christian Have, der har begået sig i den kulturelle top i mange år og selv optræder som nummer 42 på listen.  

"Jeg har svært ved at forestille mig andre områder, hvor de, der virkelig ved noget om fagområdet – om det så er forskere eller civilingeniører – ikke sidder med ved bordet," siger han.

Christian Have er selv et godt eksempel på den type person, der optræder på listen. Han startede selv som professionel trommeslager i bandet Mabel, der med ’Boom Boom’ vandt Dansk Melodi Grand Prix i 1978 og fik en international musikkarriere. Bandet gik i opløsning i 1983, og samme år stiftede han konsulentvirksomheden HAVE Kommunikation & PR, hvor han gennem årtier har rådgivet kulturens top. Senere er han blevet inviteret med i bestyrelsen på både Moesgaard og Trapholt Museum.

Toplisten afspejler den professionalisering af dansk kulturliv, der er opstået, i takt med at kulturen har fået større budgetter, mener han.

"Det er en vigtig og positiv udvikling, der har banet vejen for en bestemt profil. Men jeg kunne godt savne nogle flere kunstneriske eller formidlingsmæssige profiler repræsenteret, for i sidste ende handler det jo om kunst og kultur," siger Christian Have.

Der mangler nogen

Christian Have mener imidlertid også, at listen ikke afspejler den fulde sandhed om, hvem der sidder på magten i kulturverdenen.

"Det er ikke sådan, at der er nogen på listen, der ikke har en central position og en vigtig stemme," understreger han.

"Men jeg vil da nok sige, at mange af os formentlig ville have en noget anden liste end denne her, hvis vi skulle sige, hvem det egentlig er, der sætter tonen i dansk kulturliv."

Han vil ikke sætte navne på, men mener, at metoden mest viser nogle formelle forbindelser uden at tage hensyn til, hvem der sætter den kunstneriske dagsorden, eller hvor stor forskel der er på størrelsen af de forskellige pengetanke.

"Hvis du er direktør for en stor fond, der bevilger mange millioner, har du ikke nødvendigvis tid til at sidde mange steder, men jeg kan love dig for, at du stadig har indflydelse," siger Christian Have.

Han peger samtidig på, at kulturen i stor grad bliver præget af rammebevillingerne fra offentlig side, men at centrale embedsmænd i Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen og Statens Kunstfond ikke optræder i de formelle fora, og at det samme gælder kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

Kulturlivets bedste netværkere har noget til fælles – de er kvinder

Christoph Ellersgaard, der står bag undersøgelsen, erkender, at magt er en vag størrelse, der kan være svær at indfange – også for denne undersøgelse.

"Men vi kan se, hvor dem med mange vigtige formelle forbindelser møder hinanden. Det er en metode, der i grove træk fanger flere direktører end dagsordensættende kunstnere, der ellers også har en stor indflydelse på kulturen," siger han.

Så det er måske ikke personerne, der får idéerne og opsætter teaterforestillinger eller udstillinger, som listen viser, forklarer han.

"Men folk på listen har magten til at træffe beslutninger om de overordnede rammer i forhold til ressourcer, strategi og krisehåndtering. Og så ansætter de jo også den ledelse, der i sidste ende har en indflydelse på, hvem der skal skrive en bog eller stå på en scene."

Christoph Ellersgaard har også arbejdet med at kortlægge magtnetværk i den politiske og økonomiske sfære, og han medgiver, at de uformelle netværk, der ikke bliver indfanget i undersøgelsen, kan være særligt vigtige i kulturlivet.

"Det uformelle betyder også noget i den politiske eller økonomiske magtelite, men der ser vi også i højere grad formelle fora. Hvis du skriver en bog eller laver et teaterstykke, opretter du ikke nødvendigvis en forening eller en virksomhed, der ville optræde i det her netværk."

Løst hår og løst forbundet

Det er sigende for listen over de 50 mest magtfulde kulturfolk, at magten er spredt mere ud end i de politiske og økonomiske sfærer.

"Der er lidt mere farve, brokvarter og skævt hår på den her liste. Det er nogle andre typer, der bevæger sig omkring Finansministeriet eller på Esplanaden," siger Christoph Ellersgaard.

"Selvom nogle i kulturlivet er rigtig godt forbundne, sidder der ikke nødvendigvis en enkelt konge eller dronning. Det er måske et sundhedstegn, at det ikke i samme grad er en verden, der er lukket om nogle helt få personer."

En mere pessimistisk forklaring kunne være, at de mest magtfulde i samfundet simpelthen ikke interesserer sig for kulturens verden, spekulerer lektoren. Han peger på, at mange af personerne på listen ikke er blandt dem, der optræder øverst, når man ser på den generelle magtelite.

"Det er måske udtryk for, at der ikke er stærke samfundsinteresser, der har gjort det til et mål at investere i at sidde på kulturen. I andre sfærer har vi institutioner som Dansk Industri, der virkelig investerer tungt i at have indflydelse. Det ser vi ikke på kulturområdet, fordi der måske ikke er de samme økonomiske interesser i det."

Se listen: Her mødets kulturlivets bedste netværkere

Udlægningen af kulturen som mere perifer i det generelle magtnetværk genkender Christian Have.

"Kulturlivet står ikke stærkt, og det skyldes i høj grad, at den ikke er så stærkt forbundet i mange af de netværk, hvor de vigtige beslutninger træffes. Vi kan også se det nu i den politiske sfære, hvor kulturministeren pludselig sidder med i regeringens centrale udvalg og har indflydelse, hvilket er noget af et nybrud. Det ville jeg ønske var en selvfølgelighed og ikke en nyhed."

Netop forbindelsen til det politiske system og den offentlige finansiering ser Christoph Ellersgaard som en særlig vigtig grund til at belyse, hvem der sidder på de centrale poster i kulturlivet.

"Vi skal huske, at mange af de her institutioner er støttet af os alle sammen, og at der i mange af dem sidder folk, der er politisk udpeget. Så i forhold til erhvervslivet har vi alle en endnu større aktie i, hvem der sidder centralt og tegner kulturlivet. Og det første skridt til at diskutere, om vi har det rette landskab af personager, er, at vi finder ud af, hvem de er."