“Ham grønlænderen det var ham, man lavede sjov med”

Man kan ikke lige lade være med at drikke en øl om fredagen. Det ved du alt om, Christian.

Ordene faldt fra ham den sjove i studiegruppen på Roskilde Universitet (RUC), hvor Christian Ulloriaq Jeppesen studerede.

Studiekammeraten kom med den slags jokes en del gange, men det var ikke sjovt for Christian Ulloriaq Jeppesen, der er født i Grønland. For at undgå den dårlige stemning sagde han ikke noget.

"Det gjorde mig irriteret og trist. Den enkelte joke gør måske ikke noget i sig selv, men mængden af dem gør dig fuldstændig vanvittig og ilde til mode," siger han.

Senere fik han en undskyldning. Alligevel sidder oplevelsen stadig i ham.

28-årige Christian Ulloriaq Jeppesen er en af de mange grønlandske studerende, der har mødt fordomme og diskrimination på deres studie. 
En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder fra 2023 viser, at fire ud af fem grønlandske studerende på universiteter, ungdomsuddannelser og i gymnasiet oplever at blive mødt med fordomme. Hver femte oplever negativ forskelsbehandling.

Undersøgelsen viser også, at 82 procent af de studerende oplever, at deres medstuderende ved lidt eller rigtig lidt om det moderne Grønland, hvilket ifølge mange bidrager til fordomme og ulige relationer mellem danske og grønlandske studerende.

FN’s specialrapportør for oprindelige folks rettigheder, Francisco Calí Tzay, besøgte i februar 2023 Danmark, hvor han kritiserede Danmark for diskrimination af herboende grønlændere.  

Behov for fokus på minoriteter

Rasmus Brygger er chef for ligebehandlingsarbejdet i Institut for Menneskerettigheder. Han fortæller, at en overordnet konsekvens af at møde fordomme er, at livet bliver sværere.

"Det at være en minoritet kan ramme meget hårdt. Man kalder det også ’minoritetsstress’. Fordi du igen og igen bliver mindet om, at du er anderledes og skiller dig ud."

Mens det kun er 16 procent af de danske studerende, der falder fra et studie, er tallet for de grønlandske studerende hele 27 procent, viser rapporten udarbejdet af instituttet.

Det viser, at der er behov for at forbedre trivslen hos grønlandske studerende, mener Rasmus Brygger.

"Fordomme og eksklusion kan have den virkning, at man ikke bliver ordentligt tilknyttet uddannelsen. Derfor er der et behov for et større fokus på, at minoriteter har det godt. Der skal gøres mere for at sikre, at vi gør noget mod fordomme mod grønlændere i det danske samfund."

En slags andenrangsborger

Da den nu færdiguddannede kandidat i journalistik og kommunikation Christian Ulloriaq Jeppesen stadig studerede, oplevede han et usynligt hierarki mellem danskerne og ham.

Hvis en af de andre kom fra en lille by i Danmark, så kom der ikke de samme jokes, lagde Christian Ulloriaq Jeppesen mærke til.

"Men fordi jeg kommer fra Grønland, så var der nærmest carte 
blanche til at lave sjov med mig. At jeg gik på druk og skulle have ’grønlandske rundstykker’, altså pilsnere. At man til fest kunne se på øllen i min hånd, hvor jeg kommer fra."

Christian Ulloriaq Jeppesen mærker, at fordommen om ’den stive grønlænder’ sidder dybt i samfundsforståelsen i Danmark.

"Den har hægtet sig fast, og den sidder godt fast," siger han.

"Jeg blev en slags andenrangsborger på studiet. ’Ham grønlænderen’, det var ham, man lavede sjov med. Det gik mig på, at jeg blev set anderledes på. Så følte jeg mig hele tiden lidt udenfor."

Subtil diskrimination

Det er netop den følelse, fordomme og diskrimination kan skabe, siger lektor og diskriminationsforsker på Aalborg Universitet Mira C. Skadegård.

Hun beskæftiger sig med, hvordan diskrimination ligger i vores sprog og i de måder, mennesker møder hinanden på.

Vi har tendens til at tænke diskrimination som noget, vi kan se, fordi det er voldeligt eller eksplicit udtrykker, at nogen skal holdes udenfor, forklarer diskriminationsforskeren.

Ofte er det dog ikke sådan.

"Diskrimination handler ofte om det mere subtile. Antydninger, ’høhø-jokes’ og forkerte forestillinger," siger hun.

Selvom diskriminationen kommer subtilt til udtryk, kan konsekvenserne af den være enorme. Både fordi fordomsfulde kommentarer påvirker dem, de er møntet på, og fordi den subtile diskrimination gennemsyrer samfundet på mange planer, forklarer Mira C. Skadegård.

"De mennesker, som bliver andetgjort, som grønlændere for eksempel, risikerer dårligere chancer ved en ansættelsessamtale, ringere mulighed for lån eller dårligere adgang til studie," siger hun.

Det skyldes, at mennesker læser hinanden ud fra allerede eksisterende fordomme og forestillinger. Også selvom vi tror, at vi ikke gør. Vi har lært bestemte fordomme om andre, som kan gøre, at vi for eksempel får en ekstra lille tvivl om, hvorvidt en person er den helt rigtige kandidat til en stilling.

"Det kan være i sådan noget som en ansættelsessamtale, hvor personen måske er overkvalificeret, men ikke føles som det rigtige match. Vi kan ikke forklare hvorfor, for det foregår underbevidst," siger Mira C. Skadegård.

Kolonihistorie trækker spor ind i nutiden

Ifølge Mira C. Skadegård er kolonihistorien en af grundstenene bag de fordomme, der stadig eksisterer om Grønland i dag.

"I Danmark er vi dybt investerede i fortællingen om, at grønlændere er fulde," siger Mira C. Skadegård.

Og netop den fortælling er – ifølge forskeren – vokset frem i tiden efter Danmarks kolonisering af Grønland. Det har været en del af "de mange problematiske og diskriminerende perspektiver, der har præget vores syn på grønlændere", siger hun.

"Du kan ikke kolonisere et land, uden at du på forhånd har placeret dem i nogle bestemte kategorier. For at retfærdiggøre en kolonisering bruger man umenneskeliggørelse og forestillinger om, at den koloniserede part er uformående, og andre nedladende opfattelser," siger Mira C. Skadegård.

Ifølge diskriminationsforskeren hersker der en gammel, romantiseret fortælling om Grønland i dag. At grønlænderne havde og stadig har brug for Danmark til at ’redde’ dem.

Når en stor procentdel af de grønlandske studerende selv angiver, at de tror, at bedre oplysning om det moderne Grønland ville gøre fordommene mindre, hænger det for Mira C. Skadegård sammen med den overordnede, gamle romantiserede fortælling, som skal rystes af det danske samfund.

"Vi har længe haft en stærk fortælling i Norden om, at vi er særligt ligestillede, og at vi var de sødeste kolonister," fortæller forskeren.

"Men ligestilling er meget mere end de formelle rammer. Det er også alle de måder, vi læser, behandler og skaber muligheder for folk på."

Det kan være ubehageligt at se i øjnene, at man selv er medvirkende til fordomme og diskrimination.

"Men det er mange alligevel, fordi fordommene er en slags arv, som er indlejret i samfundet. Det er ikke din skyld, for du har arvet det af samfundet. Men når du så er gjort opmærksom på det, er det dit ansvar at stå imod det," siger hun.

"Der er ingen skam i at tro, at to plus to er fem, hvis man har troet det hele sit liv. Men hvis man ved, at det giver fire, så er det faktisk en skam at opretholde den forkerte forestilling."

Der er taget initiativ

Forholdene for grønlandske studerende i Danmark blev i kølvandet på rapporten sidste år diskuteret på ny. Statsminister Mette Frederiksen har blandt andet taget sagen op.

"Når jeg hører herboende grønlændere og grønlandske studerende, der oplever fordomme, at blive ekskluderet; mange falder fra deres studie, og nogle taler ligefrem om racisme, så er vi bare overhovedet ikke i mål," sagde hun fra Folketingets talerstol 19. april 2024.

De grønlandske partier Inuit Ataqatigiit og Siumut inviterede sammen med regeringen en række grønlandske studerende til Marienborg til et dialogmøde den 7. maj 2024, hvor Mette Frederiksen ifølge mediet Sermitsiaq sagde:

"Grønland i dag er fuldstændig anderledes, og det er der mange af os danskere, der mangler indblik i."

Handlingsplanen mod racisme skulle dernæst være kommet i juni, men blev endnu en gang rykket. Den har været to år undervejs, siden den blev aftalt i januar 2022.

Akademikerbladet har rakt ud til uddannelsesminister Christina Egelund, som ikke ønsker at stille op til interview i denne omgang.
Det er altså stadig uklart, hvad handleplanen konkret kommer til at indeholde. Men Christian Ulloriaq Jeppesen tror, at en del af løsningen kan være, at læren om Grønland får mere plads i danske folkeskoler og på ungdomsuddannelser.

"Hvis folk vidste mere om Grønland, ville det nok blive mindre mystisk."