Giver det mening kunstigt at plante ålegræs langs kysterne?
Dykker undersøger ålegræsset på havbunden for begyndende lag af fedtemøg og trådalger, Aarhus bugt 20. april 2024. © Foto: Morten Rasmussen/Biofoto/Ritzau Scanpix
I sommer deltog 1000 danskere frivilligt i det store ’Danmark Planter Ålegræs’-initiativ, der gentages i 2025 og 2026. Men den truede havplante har dårlige levebetingelser på grund af kvælstofudledningen, så kan det overhovedet betale sig med udplantninger?
Nej. Så længe vandkvaliteten er så ringe, kan ressourcerne bruges bedre.
Jens Borum, lektor emeritus i vandøkologi ved Københavns Universitet
Det spreder sig selv, hvis forholdene er okay
Manglen på ålegræs skyldes dårlig vandkvalitet, som igen skyldes udledningen af næringsstoffer. Hvis man får styr på det problem, vil ålegræsset af sig selv brede sig gennem frøspredning. Det har vi historisk evidens for. I 1930’erne slog en sygdom det meste af ålegræsbestanden ihjel. Dengang kom det igen i løbet af 10-20 år.
Iltsvind slår planterne ihjel
Udplantningen sker på baggrund af nogle modeller, der finder de bedst egnede områder. Men de modeller tager ikke højde for de iltsvindshændelser, der sker en gang imellem. Ålegræs er dårligt til at håndtere iltsvind. Så min frygt er, at det udplantede ålegræs ikke kan holde, hvis der kommer et kraftigt iltsvind. Det har man allerede set eksempler på i nogle fjorde.
Indsatsen er utilstrækkelig
Selv hvis man lykkes med at etablere nogle blivende moderbestande,
så er det kun nogle få hektar, vi taler om. Men hvis vi skal genetablere
det ålegræs, der er forsvundet, taler vi om måske 200.000 hektar. Det
vil tage flere tusind år.
Ålegræsudplantning bliver ‘greenwashing’
Jeg frygter, at indsatsen for at plante ålegræs bliver en sovepude, der fjerner fokus fra det altafgørende problem: landbrugets udledning af næringsstoffer, der ødelægger vandkvaliteten. Ålegræsudplantning kan blive en slags ‘greenwashing’ for kommuner og erhvervsliv.
Ressourcerne kunne bruges bedre
Fondene kunne oplagt bruge deres penge på at købe og fritlægge landbrugsjord. Og forskningsmæssigt er det et mere afgørende spørgsmål, hvad der forårsager øgningen af iltsvind, selv om kvælstofudledningen ikke øges. Det ville være meget nyttig viden.
Ja, det hjælper ålegræsset på vej, forbedrer biodiversiteten og skaber opmærksomhed.
Mogens Flindt,
professor ved Syddansk Universitet, forsker i marin naturgenopretning
Biodiversiteten øges her og nu
Hvis du ser på dyrelivet på den nøgne bund og i et reetableret ålegræsbed, så er der en verden til forskel. Det har en kæmpe værdi i forhold til biodiversitet og binding af næringsstoffer, og det understøtter en naturlig retablering.
Det virker, hvis man planter de rigtige steder
Vandforholdene kan variere meget i en fjord. Inderfjordene er pressede af dårlig miljøtilstand, men kommer man længere ud, er der ofte gode muligheder for marin genopretning. Så vi måler løbende på ilt, salt, lys og alt muligt for at finde de bedst egnede steder. Vi starter altid med en testudplantning på 5x25 skud, og hvis det på et år giver en flot produktion af nye skud, kan vi sætte en stor udplantning i gang. I Vejle Fjord satte vi 100.000 skud ud, der nu har formeret sig til cirka 4,5 millioner planter.
Ålegræsset har brug for en hjælpende hånd
I yderfjordene, hvor bund- og vandforholdene er tilstrækkeligt gode, har ålegræsset svært ved at sprede sig med sine frø, fordi de presses væk af bølger og strøm. Men hvis vi sætter spirer ud, har de gode muligheder for at overleve, og så kan de sprede sig gennem rodnettet.
Udplantninger har vist sig holdbare
Den første store udplantning, vi foretog, var i Horsens Fjord i 2017, så det er snart otte år siden. Jeg kan selvfølgelig ikke sige, hvad der sker om 30 år, men vi har aldrig tabt en storskalaudplantning – hverken til iltsvind eller til storme.
Skaber fokus på vandmiljø
Vi gør altid meget ud af at pointere, at den største presfaktor er kvælstofudledningen fra land, og den skal reduceres. Men vi kan også se, at arbejdet med ålegræs skaber mere fokus på miljøproblemer. For eksempel i Vejle Fjord,hvor vores projekt har medført, at kommunen er påbegyndt en stor analyse af kvælstofafstrømningen, som vil føre til indgreb.
