Vilde heste og vrede stemmer

Jelling Kulturfestival, september 2024:

En demonstration med cirka 15 deltagere med banneret ‘Nej til helårsgræsning uden tilskudsfodring’ står uden for det hvide telt, hvor et arrangement om rewilding er programsat. Dyreværnsaktivisterne venter på Rasmus Ejrnæs, som skal deltage i en talk om natur og eksistens med sognepræst Kristian Bøcker.

Da Rasmus Ejrnæs ankommer, filmer aktivisterne ham og lægger det på Facebook. Og en af dyreværnsaktivisterne siger inden arrangementet til P4:

“Vi ønsker at lukke munden på ham, for han er totalt rabiat og langt væk fra sund fornuft.”

Rasmus Ejrnæs er professor i biodiversitet ved Aarhus Universitet. Han samler og analyserer data, er med til at levere forskningsbaseret rådgivning til Miljøministeriet og rapportere til EU om, hvordan det går med vores beskyttede arter og naturtyper.

Akademikerbladet møder ham på hans terrasse med udsigt til bugnende frugttræer. Han skænker en glimrende økologisk rødvin og begynder at fortælle:

“Mit arbejde handler om, hvordan vi standser tabet af biodiversitet. Jeg skal pege på den bedste og måske også den billigste måde at standse tabet på.”

Hestene skaber nye levesteder for planter og insekter

Rasmus Ejrnæs har brugt rigtig megen tid i Mols Bjerge, hvor Molslaboratoriet, naturhistorisk museums feltlaboratorie, har sat heste og okser ud som en del af naturplejen. Her lever dyrene så vildt som praktisk muligt. De skider og tramper rundt med minimal menneskelig indblanding.

“De skaber lys og variation i vores økosystemer og dermed en masse nye levesteder. Der er for eksempel utrolig mange svampe og insekter, der lever i dyrenes lort,” fortæller Rasmus Ejrnæs, som bruger Molslaboratoriet i sin forskning.

Dyrene lever i området uden at blive fodret. Rasmus Ejrnæs har den personlige holdning, at de også bør dø i området og dermed bidrage til naturen og biodiversiteten med deres ådsler. Det var et af de emner, han skulle debattere med præsten på festivalen, og han glædede sig:

“Mennesker skal jo også dø på et tidspunkt, og præsterne har gjort sig tanker om etik og moral, liv og død.”

Vilde dyr er sultne om vinteren

At dyrene lever vildt, betyder, at de i løbet af sommeren og efteråret æder sig fedt til, som de taber i løbet af vinteren. Dyr, som går i helårsgræsning uden fodring, kan tabe 10-20 procent af deres kropsvægt inden foråret.

Det betyder, at de i vintermånederne konstant er sultne, og derfor tramper de rundt og roder i jorden for at finde den mindre næringsholdige føde, som de var ligeglade med månederne forinden, hvor det var sommer og masser af føde. Det giver plads, som naturen fylder ud med sjældnere arter af planter og insekter, og dermed øget biodiversitet.

“At vildtlevende dyr æder sig en fedtreserve til, som de taber igen, er almindeligt. Vilde dyr er sultne om vinteren,” fortæller Rasmus Ejrnæs.

Sultne eller sultende heste

“Det er noget, nogen leger, og mens nogen leger, lider dyrene. Det kan vi bare ikke være bekendt,” sagde Pia Kjærsgaard i 2022 fra Folketingets talerstol i en debat om projekter som det i Mols Bjerge.

“Ingen dyr skal sulte i Danmark,” sagde en unavngivet dyreværnsaktivist i et radioprogram med Rasmus Ejrnæs fra 2022.

Rewilding vækker stærke følelser. Men der sker også noget med forståelsen af det ‘at være sulten’ og ‘at sulte’, og der er forskel på at være sulten og at sulte.

Hvis en hest har ædt sig en fedtreserve til i løbet af efteråret og i løbet af vinteren forbruger mere energi, end den optager gennem føden, taber den sig og er konstant sulten. Lidt som når man i januar er på en heftig slankekur efter julemånedens overflod.

Når man sulter, får man så lidt føde, at man risikerer varig skade. 
Hestene i Molslaboratoriet sulter ikke. De overvåges og måles på forskellige parametre, og bliver de for tynde, tages de ud.

Hestene i Mols Bjerge er ikke vores venner

Rasmus Ejrnæs er forsker og formidler. Han bruger rewildingprojektet både i sin forskning og i sin formidling, hvilket er en del af grunden til, at hans navn hele tiden dukker op hos dyreværnsaktivisterne. Han ser rewilding som et radikalt brud med den ‘kontrakt’, vi synes, vi har indgået med nogle dyrearter: Det er dem, som vi fodrer, giver tag over hovedet og beskytter mod rovdyr. Til gengæld spiser vi dem, rider på dem, giver dem navne og betragter dem som vores personlige venner.

Den ‘kontrakt’ er brudt med hestene i Mols Bjerge. Vi rider ikke på dem, vi fodrer dem ikke, de er ikke vores venner.

Netop det er de demonstrerende ved Jellingfestivalen vrede over. De identificerer sig med hestene, ‘ser’ heste, der lider, og ‘ser’ Rasmus Ejrnæs som en af de hovedskyldige. Derfor skal munden lukkes på ham. Han er ‘ond og farlig’, som der stod i et indlæg i en tråd på Facebook op til talk’en på Jellingfestivalen.

En del af arrangementet i Jelling gik efter planen, Rasmus Ejrnæs og præsten holdt hver deres oplæg. Debatten bagefter var til gengæld præget af de femten aktivisters lange indlæg. Præsten blev tydeligt irriteret og opfordrede dem til at tie stille og opføre sig ordentligt. Den snak om liv, død, moral og etik, som Rasmus Ejrnæs havde glædet sig til, var der ikke megen plads til.

Vant til at være skydeskive

Det er ikke nyt for Rasmus Ejrnæs at være skydeskive. I 2021 politianmeldte han nogle af aktivisterne, fordi han opfattede enkelte af deres udsagn på Facebook som truende.

Men han er ikke urolig længere.

"Der er jo ikke sket noget. Det er mere uden for universitetet, at jeg opfatter, at de her dyreaktivister har held til at lukke munden på folk, ødelægge projekter og fjerne opgaver.

Rasmus Ejrnæs arbejder på, at aktivisternes opførsel påvirker ham så lidt som overhovedet muligt.

"Det er nødvendigt at have et stærkt netværk af fagkolleger, som man hele tiden kan realitetstjekke sine vurderinger hos. Men jeg har talt med kolleger, som ikke bryder sig om at deltage i den offentlige debat om de her emner, og som føler sig intimideret af det, i højere grad end jeg gør. Dem prøver jeg at indgive mod og tillid,” siger Rasmus Ejrnæs, inden han holder en pause og fortsætter:

"Der ligger jo en dobbelthed i de her konflikter. Når der er nogle, der bliver så vrede over noget, er det et pejlemærke om, at der foregår noget væsentligt.”

"Men aktivisterne har også påvirket processen så meget, at bevægelsen i retning af vildere natur er bremset op. De står for en konflikt, og konflikter er godt stof i medierne.”

Rasmus Ejrnæs nipper til sin rødvin og fortsætter:

"Jeg er mere bekymret for de mennesker, som sidder og har magt over de fonde, som skal finansiere mit arbejde. At stoppe midlerne til min forskning vil jo være måden at lukke munden på Rasmus Ejrnæs. Men at tillægge mig en magt til at bestemme over projekter som det i Mols Bjerge er lidt en kortslutning, fordi jeg netop ikke har den magt.”

Ud til hestene

Jeg følger med Rasmus Ejrnæs ud i Molslaboratoriet for at finde hestene. Jeg foreslår, at han til foto skal fodre en hest eller måske ride en tur på én. Det smiler han venligt ad.

Han smutter rapt op og ned ad små, stejle dyreveksler. Han er 1,73, slank og i god form, jeg er 23 centimeter højere med en stor fotorygsæk på ryggen og hænger hele tiden fast i grene og torne, som heste og Rasmus Ejrnæs vist er ligeglade med.

Vi ender, omgivet af buske og træer, i en lysning på toppen af en bakke. Her er masser af spiseligt grønt, men af en dårligere kvalitet end længere nede, fordi planterne vokser i skygge på næringsfattig jord. Her vil hestene søge op til vinter, gnaske af det grønne og stå i ly af buskene.

En af buskene er den svagt giftige gyvelbusk. Den spiser hestene ikke, men tramper rundt for at spise græsset omkring og under busken. Den visner så i bunden og giver plads til blandt andet den meget sjældne kantet kohvede, som snylter på gyvelen. Ingen af forskerne vidste, at den sjældne plante kunne bruge gyvel som vært, før rewildingprojektet demonstrerede det.

Mødet med en aktivist

Vi går ned igen og ser en flok græssende heste – og to mennesker, der står og betragter hestene. Det er Kent Nielsen og hans kone. Kent Nielsen har stærke meninger og handler på dem. I 2021, i anledning af coronarestriktionerne, konfronterede han den daværende sundhedsminister på gaden:

"Ved du, hvad du burde? Du burde blive hængt i en lygtepæl, når det er slut, det her,” sagde han dengang til Magnus Heunicke, hvilket kostede Kent Nielsen 50 dages fængsel. I 2024 konfronterede han igen Magnus Heunicke, nu miljøminister, og kaldte ham landsforræder og morder, hvilket førte til endnu en sigtelse.

Mødet ude ved hestene er ikke aftalt. Kent Nielsen genkender Rasmus Ejrnæs og fortæller, at ægteparret er ude i vintermånederne to gange om ugen for at og fodre både køerne og hestene. Nogle af hestene kommer helt hen til dem. De spiser af deres hænder, tydeligt sultne og tydeligt glade for at få mad.

De to mænd taler sammen en halv times tid.

Rasmus Ejrnæs fortæller, hvordan bestanden af heste lever, som de vil, regulerer sig selv i forhold til mængden af føde, og hvad det betyder for hestene og for området.

Kent Nielsen fortæller, at han oplever, at det er skrækkeligt for dyrene. Han bekymrer sig om dem og mener, at der med hegnet omkring området følger en forpligtelse til også at fodre:

"Det er ikke frie dyr. Når de er sat bag hegn, har man ansvaret for dem.”

Rewilding handler blandt andet om at slippe kontrollen med naturen, og en pointe i samtalen kommer, da Kent Nielsen fortæller, at han frygter for, at der kommer mange flere rewildingprojekter som det i Mols Bjerge:

"Det bliver jo uoverskueligt og fuldstændig umuligt at kontrollere,” siger han.

"Netop!” siger Rasmus Ejrnæs begejstret.

Da samtalen er slut, foreslår Kent Nielsen, at de giver hinanden hånden til afsked, og det gør de.

Tilbage i bilen snakker vi om mødet:

"Jeg køber præmissen om, at vi ikke kan løse spørgsmålet om, hvordan vi skal indrette vores naturområder alene ud fra nogle biologiske principper. Vi bliver nødt til også at løse det ud fra en følelse af meningsfuldhed, kærlighed og etik. Men de skal ikke tage patent på at være dyrevenner. Vi, der vil slippe hestene fri, er lige så store dyrevenner. Vi har bare et andet perspektiv for, hvad der er i dyrenes tarv eller dyrenes interesse,” siger Rasmus Ejrnæs og slutter af:

"Jeg er ikke vred på Kent. Jeg er vred på de beslutningstagere, der burde være de voksne i rummet, som mangler modet til at lytte efter og handle på, hvad vi, der gør vores arbejde, ved og fortæller.”