Danmarks diskrete datagenier

Kigger man på en top ti over de mest sete film i verden, finder du ingen danske film. Det samme gælder de mest spillede sange, de vigtigste bøger, de største designopfindelser. Men kigger man derimod på en top ti over de mennesker, der har udviklet verdens mest brugte programmeringssprog, dukker pludselig adskillige danskere op.

Som Peter Sestoft, der er professor og leder af Institut for Datalogi på IT-Universitetet (ITU) i København, siger:

"Danmark har en indflydelse, der rækker langt ud over landets størrelse. Jeg hørte en af mine kolleger fra et amerikansk eliteuniversitet sige, at der må være noget særligt i vandet i Danmark.”

Beder man ham og hans kolleger om at fremhæve de største danskere, der har designet programmeringssprog, bliver Peter Naur nævnt som den første. Peter Naur var oprindeligt uddannet astronom og var med til at udvikle programmeringssproget Algol 60. Han er også den eneste dansker, der har modtaget it-verdenens svar på Nobelprisen, Turing-prisen.

Hans arbejde har ikke alene været skelsættende, men også elegant og helt i tråd med den skandinaviske forkærlighed for det enkle. Derfor kan man ifølge Peter Sestoft godt tillade sig at sammenligne Peter Naur med samtidens store danske møbeldesignere som Hans J. Wegner, Poul Kjærholm og Arne Jacobsen.

"Peter Naurs programmeringssprog og compilerdesign bygger på et fundament af enkelhed og klarhed. Det er underspillet på samme måde som datidens møbeldesign.”

Vi er stadig langt fremme

Peter Naur er også en af årsagerne til, at vi i Danmark igennem årene har excelleret i at skabe gode programmeringssprog, mener bestyrelsesmedlem i Dansk Datahistorisk Forening Lars Mouritsen.
"Der er ingen tvivl om, at Peter Naur har været et fyrtårn, der har betydet, at vi på området for programmeringssprog har været meget langt fremme. Det er ligesom blevet hængende i undervisningssektoren, hvor det har været en central del af undervisningen,” siger han.

"Samtidig har vi i Danmark også haft en stærk teoretisk tradition, og man skal have en hel del teori på plads for at udvikle et programmeringssprog."

I dag er det godt 65 år siden, Algol 60 kom til verden, men vi er stadig godt med herhjemme. Som Peter Sestoft påpeger, så har Google etableret en afdeling i Aarhus, hvor der arbejdes med programmeringssprog. "Det viser jo, at vi i Danmark er utroligt gode til det,” som han siger.

Når Danmark er så langt fremme på et område, der er helt centralt i den moderne verden, hvorfor hører vi så ikke mere om de danske pionerer inden for programmeringssprog? Ifølge Kaare Danielsen, der er direktør i Jobindex, som han selv skabte i internettets spæde begyndelse, skyldes det, at det er et forholdsvis usynligt arbejde.

"Det, vi har været gode til herhjemme, er de systemer, der ligger nede i motorrummet. Du ser ikke store kendte danske it-virksomheder, der har laver noget, som vi alle sammen bruger – som Spotify eller Facebook. Det er sigende, at en af de mest succesfulde it-virksomheder herhjemme har været Navision – altså et regnskabsprogram. Det er jo ikke supersexet,” siger han.

Skulle programmeringssprog pludselig gå hen og blive til noget, man taler om, så vil danskerne sandsynligvis stadigvæk være med helt fremme, men formentlig kun som en del af noget større, mener Lars Mouritsen fra Dansk Datahistorisk Forening.

"I dag er arbejdet med programmeringssprog blevet meget større og mere omfattende end tidligere, og dermed er det også ofte noget, som de store virksomheder som Google sidder med. Hvilket så også vil sige, at det ikke er enkeltpersoner, der kan siges at stå bag dem. Så det er svært at forestille sig, at der kommer en som Peter Naur igen.”