Mine bøger udtrykker alt det, vi omgiver os med og kommer fra
© Foto: Martin Dam Kristensen
Mange DM’ere har et særligt forhold til bøger og litteratur. I denne serie inviterer et medlem indenfor og viser bogreolen frem. Denne gang taler vi med Emilie Bregendahl, SoMe-ansvarlig på Frilandsmuseet Hjerl Hede og Holstebro Museum.
Min reol var det første, der kom op, da vi for halvanden måned siden overtog min mands barndomshjem, en 70’er-villa på landet lige ved Hjerl Hede uden for Holstebro. Reolen er købt brugt og er lidt industriagtig i mørkt træ og med smedejernssamlinger.
Jeg har klart flest bøger om arkæologi og forhistorie i reolen, men der ligger også 5.000-6.000 år gamle flinteøkser og 2.000-3.000 år gammel jernalderkeramik og knoglefragmenter fra dyr.
Reolen står i mit arbejdsværelse på førstesalen og fylder hele den ene væg. Den modsatte væg er en glasvæg, hvor jeg kigger ud på Offerbakken, hvor man har fundet spor af mennesker, som levede her for 2.000 år siden. Så noget ved området har også tiltalt fortidens mennesker.
Emilie Bregendahl
Cand.mag. i forhistorisk arkæologi
SoMe-ansvarlig på Frilandsmuseet Hjerl Hede og Holstebro Museum, som er en del af De Kulturhistoriske Museer i Holstebro
Bor i Sevel uden for Holstebro med sin mand og to døtre på 3 og 0 år.
Jeg er særligt glad for den samlede serie af ’Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie’ fra 1812 og indtil nu, som står i to lag og fylder en tredjedel af pladsen. Årbøgerne handler om, hvad der rører sig inden for arkæologi og den nyeste forskning fra år til år, og er fyldt med kultartikler. Det sjove er at plukke fra reolen og dykke ned i artikler af forskere, der kom før os. Jeg er også ret vild med Sophus Müllers klassikere fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor han prøver at forklare hele Danmarks forhistorie. De er illustrerede og er lidt coffee table-agtige og vildt flotte.
Min bogreol
Mange DM’ere har et særligt forhold til bøger og litteratur.
I denne serie inviterer et medlem indenfor og viser bogreolen frem.
Nogle af studiebøgerne står også stadig i reolen. Mens jeg læste, fordybede jeg mig i lidt dystre, tunge teorier og emner som død, begravelser og ritualer for overgangen til døden. Hvis jeg ser det fra et fortidsperspektiv, tror jeg, at det at blive født og at dø er de største ting i livet. Det har fortidsmennesker haft brug for at forstå, og jeg synes, det er så spændende, hvordan man har gjort det uforståelige håndgribeligt, for eksempel de måder, man har begravet mennesker og dyr på. I dag kan vi forsøge at forstå, hvordan fortidsmennesker har copet med døden og prøvet at navigere i det kaos, der opstår, når ens verden ændres.
Vi har også en del gamle bøger om landskab, rovfugle, dyr og mineraler i reolen. Min treårige pige er for tiden meget optaget af mineraler, og hun kigger også i mine knoglebøger. Så man kan sige, at reolen er et udtryk for naturen og alt det, vi omgiver os med og kommer fra.
