Forskere ignorerer krav til interessekonflikter

Målt på kvaliteten af forskning vil Københavns Universitet (KU) være blandt verdens bedste universiteter, men når det kommer til et af universitetets egne krav til god videnskabelig praksis, halter det gevaldigt.

Det viser en undersøgelse af interessekonflikter blandt universitetets godt 5.400 forskere, som Akademikerbladet har foretaget.

Ifølge universitetets regler for forskningspraksis skal forskere bekendtgøre mulige interessekonflikter i universitetets it-system CURIS. Det kan for eksempel være bijob, der potentielt kan farve forskningsresultater. Forholdet vil så fremgå af forskerens offentlige profil på KU’s website.

Ifølge KU’s vicedirektør for forskning, Kim Brinckmann, skal registreringen ske for at sikre størst mulig åbenhed og dermed troværdighed om KU’s virksomhed.

“Registrering af interessekonflikter er et krav, fordi KU nyder, og skal nyde, stor tillid som en uafhængig forskningsinstitution,” forklarer han i en mail.

Det er imidlertid kun ganske få KU-forskere, der oplyser om interessekonflikter, viser Akademikerbladets research. Blandt cirka 5.400 forskere og undervisere på KU har i alt kun 105 valgt at registrere en interessekonflikt i KU’s it-system. KU siger selv, at 170 har udfyldt feltet.

For eksempel har kun to forskere på Institut for Klinisk Medicin (IKM) deklareret en interessekonflikt, men ifølge Lægemiddelstyrelsen har 199 lektorer og professorer på instituttet modtaget personlige honorarer fra medicinalvirksomheder siden 2022.

“Det overrasker mig ikke, at der er problemer, men det undrer mig, at der bredt set bliver taget så let på retningslinjerne,” siger professor emeritus Heine Andersen, der i årevis har beskæftiget sig med forskningsfrihed.

Kilde: “Alle forskere på universitetet” er opgjort som årsværk i 2023 ifølge KU’s indberetning til Danske Universiteter.

Ledelsens ansvar

En af de forskere, der ikke har oplyst om interessekonflikter, er professor i klinisk endokrinologi Tina Vilsbøll.

I år har hun for eksempel modtaget 310.000 kroner af medicinalvirksomheden Eli Lilly og 238.200 kroner af Novo Nordisk for blandt andet rådgivnings- og konsulentbistand. 2024 har indtil videre indbragt hende 925.000 kroner fra 11 forskellige virksomheder. Siden 2022 har professoren samlet tjent 1.960.000 kroner på bijob.

Tina Vilsbøll har ikke ønsket at svare på spørgsmål fra Akademikerbladet, men til Sundhedspolitisk Tidsskrift har hun udtalt, at hendes troværdighed ikke er belastet, fordi der er tale om honorarer fra mange virksomheder.

“Det ville være et problem, hvis jeg kun samarbejdede med ét firma, men jeg samarbejder med dem alle sammen. Det er jeg meget bevidst om,” har hun sagt til tidsskriftet.

Akademikerbladet ville gerne have spurgt Tina Vilsbøll, om hun befandt sig i en interessekonflikt, da hun i 2021 i Medicinsk Tidsskrift udtalte skarp kritik af Medicintilskudsnævnets anbefaling om at sænke tilskuddet til visse insulinpræparater fra blandt andet Novo Nordisk og Eli Lilly.

Forelagt Tina Vilsbølls forklaring fastslår institutchef ved IKM Jesper Hastrup Svendsen, at “IKM’s ansatte skal følge de gældende retningslinjer, herunder registrere hos Lægemiddelstyrelsen og registrere potentielle interessekonflikter på forskningsprofilerne”.

Ifølge institutchefen “kan vi hverken i regionerne eller på universiteterne leve med, at der er tvivl om vores kliniske forskeres uafhængighed”.

Instituttet har flere gange haft fokus på retningslinjerne, blandt andet i nyhedsbreve, og Jesper Hastrup Svendsen erkender, at det i sidste ende er ledelsens ansvar at sikre, at reglerne bliver håndhævet.

“Jeg er helt bevidst om mit ansvar som institutleder og vil sammen med fakultetet se på, om IKM kan gøre yderligere, herunder øge vores vejledningsindsats rettet mod de kliniske forskere eller måske i sidste ende decideret fysisk hjælpe forskerne med at gennemgå deres forskerprofiler for at sikre, at de er opdaterede og indeholder al relevant information om potentielle interessekonflikter,” siger han.

Store penge er normen

Det er langtfra alle IKM-forskere, der modtager honorarer i Tina Vilsbøll-klassen, men store pengebeløb fra bijobs forekommer hyppigt i lægeverdenen.

Det påpeger Andreas Lundh, afdelingslæge ved Bispebjerg Hospital og lektor ved Cochrane Danmark & Center for Evidensbaseret Medicin Odense, Syddansk Universitet, hvor han beskæftiger sig med interessekonflikter.

“Honorarer på 200.000-300.000 kroner er ikke usædvanlige. Du kan gå ud og bijobbe privat til en ret høj løn. Så arbejder du i et presset offentligt sundhedsvæsen, selv skal betale din mad i kantinen og går til et hav af møder i Sundhedsstyrelsen uden honorar, opleves det måske som en retfærdig kompensation for offentlig underbetaling, når Novo kommer og spørger, om du vil bijobbe,” siger han.

Andreas Lundh finder det stærkt problematisk, at der på Københavns Universitet er, hvad han kalder en ’massiv underrapportering’ af interessekonflikter blandt kliniske forskere.

I flere undersøgelser har Andreas Lundh og kolleger påvist en sammenhæng mellem interessekonflikter og positive indstillinger til lægemidler, herunder i en metaundersøgelse af over 5.000 kliniske forsøg af nye lægemidler eller medicinsk udstyr. Når forsøget var betalt af industrien, var resultaterne 30 procent oftere positive end ved offentligt finansierede forsøg.

Andreas Lundh undrer sig over, at der tilsyneladende ikke er nogen kontrol med, om KU-forskerne overholder reglen om at offentliggøre interessekonflikter.

“Jeg forestiller mig ikke, at forskerne med vilje undlader at deklarere dem. De er måske ikke bekendt med reglerne. Men af samme grund burde man have etableret et system, der screener eller fører kontrol med det, særligt når det handler om forskningsmæssig integritet,” siger han.

Det er dog ikke tilfældet, bekræfter vicedirektør Kim Brinckmann, der på vegne af prorektor David Dreyer Lassen har svaret på Akademikerbladets spørgsmål.

“Københavns Universitet har indtil videre ikke en systematisk monitorering af indberetningerne – og der er derudover en usikkerhed om omfanget af indberetninger, fordi en forsker kan oplyse om en bibeskæftigelse eller en mulig interessekonflikt i den forkerte indberetningsrubrik,” siger han.

KU: Vi må finde en løsning

Akademikerbladets undersøgelse viser, at det i alt kun er to procent af KU’s forskere, der deklarerer mulige interessekonflikter på tværs af indberetningsrubrikker.

Vicedirektør Kim Brinckmann erkender, at det næppe kun er 105 forskere på universitetet, der har en interessekonflikt.

“Selv om der kan være en vis usikkerhed om de tal, Akademikerbladet er nået frem til, så må det konstateres, at KU’s ledelse må finde en løsning, der giver et mere retvisende billede af både bibeskæftigelse og mulige interessekonflikter. En ny løsning kan omhandle både en opstramning af reglerne og udvikling af en nemmere og mere målbar digital løsning,” siger han.

Det vil i så fald ikke være første gang, at KU’s ledelse taler om at skabe åbenhed om forskernes arbejde uden for universitetet. I 2009 stod dekanen på det daværende farmaceutiske fakultet i spidsen for et udvalg, der skulle vedtage nye regler for bijob. Det skulle sikre offentlighedens tillid til Københavns Universitet.

“Reglerne skal være så fleksible, at de ikke forhindrer forskerne i at interagere med samfundet, men de skal sikre, at det foregår i fuld åbenhed,” lød det fra Sven Frøkjær i Uniavisen.

Reglerne, der blev vedtaget dengang, gælder stadig, men Københavns Universitet vil ikke udlevere dem til Akademikerbladet, da der er tale om et ’internt dokument’. Det står dog klart, at bijob skal godkendes af nærmeste leder, men offentligheden har ikke adgang til oplysningerne.

Næppe mere åbenhed

Ifølge Heine Andersen er det næppe sandsynligt, at ledelsen på KU vil presse forskerne til at tone rent flag om bijob og interessekonflikter.
“I så fald skulle dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet deklarere en interessekonflikt, hver gang hun åbner munden,” siger Heine Andersen, med henvisning til at Novo Nordisk Fonden ifølge Altinget støttede forskning ved fakultetet med over 800 millioner kroner i 2023. I alt modtog 1.050 forskere støtte fra fonden, en femtedel af alle KU-forskere.

“Halvdelen af forskningen ved universitetet er eksternt finansieret, herunder i stigende omfang af private fonde, hvilket er en kæmpe interessekonflikt, der er svær at ruske op i. Og ledelsen vil naturligvis ikke bringe en magtfaktor som Novo i forlegenhed ved at problematisere deres indflydelse. Mister man deres støtte, må man lukke halvdelen af institutterne på Sundhedsvidenskab,” siger han.

Lektor Andreas Lundh hæfter sig ved, at daværende forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i forbindelse med den såkaldte oksekødsskandale på Aarhus Universitet undrede sig over, hvordan landbruget kunne være med til at skrive en forskningsrapport.

“Men det er jo normalen i sundhedsvidenskab. Du har et firma, der samarbejder med nogle forskere, og firmaet har indflydelse på, hvordan forsøgene blive gennemført. Det er dem, der sidder og analyserer data, og det er dem, der hyrer såkaldte medical writers til at skrive artiklerne, hvis ikke deres egne ansatte gør det. Og herefter bliver det så blåstemplet af universitetsansatte forskere,” siger Andreas Lundh.

“Når jeg taler med folk uden for branchen, bliver de ofte overraskede over, hvordan det foregår, og hvor mange penge der er involveret.”

Rettelse 9. oktober 2024: Heine Andersen blev i første version af artiklen citeret for, at halvdelen af forskningen ved universiteterne er finansieret af ”erhvervslivet”. Efterfølgende har han gjort bladet opmærksom på, at han har ment ”eksternt finansieret”. Dette er nu rettet.